Esmark i Søndervig søger Ferierådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vestjylland

Ved du, hvad der skal til for at levere nærværende kundeservice? Og vil du have en fleksibel hverdag, hvor du gør en forskel for glade feriegæster?


Så bliv ferierådgiver hos Esmark Feriehusudlejning. Her byder gode kolleger velkommen til en farverig hverdag spækket med nye udfordringer, hvor du kan udvide dine kompetencer gennem sparring og kurser.

Velkommen til Søndervig


Fra det øjeblik, du træder gennem dørene til vores kontor, mærker du feriestemningen og sammenholdet. Esmark Søndervig består af 25 gode kolleger, der hver dag samarbejder om at servicere vores gæster og give dem gode oplevelser med hjem fra deres ferie.

Vi har ansvaret for ferieboligerne og husejerne i vores lokalområde, men som en del af Esmark, indgår vi også i et større fællesskab, hvor vi samarbejder på tværs af lokationer. Du kan møde nogle af dine nye kolleger her.

Du giver gæster og husejere service i særklasse


Som ferierådgiver kan du se frem til en hverdag på kontoret, hvor du servicerer gæster og husejere, når de henvender sig enten via telefon og e-mail eller på kontoret. Du deler derfor din tid mellem skranken og skrivebordet. Helt konkret skal du:

  • tage imod gæster når de ankommer og sikre, at de får en optimal start på ferien, får nøglerne til deres feriebolig, intro til området, hjælp til spørgsmål etc.
  • sørge for, at husejerne får hjælp fx til gennemgang af huse, afregning, skader eller lignende
  • håndtere ordrebehandlinger og indkøb.

Du kommer også til at løse forskellige ad hoc-opgaver. Alt efter dine kompetencer kan du fx hjælpe med udarbejdelse af plantegninger, forfatte beskrivelser af huse, oversætte tekster til tysk, behandle indkomne spørgeskemasvar m.m.

En fleksibel hverdag


Du får en fast vagtplan på 37 timer om ugen. Der vil også være vagter i weekender og på helligdage, som du selvfølgelig får tillæg for. Det giver dig mulighed for at få en kortere arbejdsuge, det kunne fx være en ugentlig fridag.

Smilende, serviceminded og god til mennesker


Vi er åbne for din baggrund, men det er vigtigt, at du er udadvendt, kan lide at arbejde med mennesker og trives i en hverdag, hvor du får en bred berøringsflade.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er god til kundeservice – har du erfaring fra en lignende stilling, er det et plus, men ikke et krav
  • har gode kommunikationsevner og forstår dig på kulturforskelle
  • taler dansk og kan begå dig på tysk.

Kom godt fra start og bliv en ægte esmakker


Vi kalder os for esmakkere, og det gør vi, fordi vi har et rigtig godt fællesskab i virksomheden. Vi har fokus på kerneopgaven og løser den sammen. Derfor søger vi også for, at du kommer godt fra start og bliver sat godt ind i opgaver og organisation.

Samtidig er vi klar til at investere i dig, så du får mulighed for at deltage i relevante kurser, både eksterne og interne. Og så får du morgenmad og frokostordning, pensionsordning, sundhedssikring og fitnessordning.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Kundeservicemedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vestjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Kundeservicemedarbejder
  • Vestjylland
  • Tirsdag den 28. februar 2023

Lignende jobs

  • Kundeservicemedarbejder i Skjern

    Teamet i Skjern søger en kundemodtager til en 30 timers stilling, hvor timeantallet kan variere efter sæson.Er du en person der vægter vores værdier HANDLINGSORIENTERET, ANERKENDENDE og UDVIKLENDE .
    • Kundeservicemedarbejder
    • Skjern
    Få mere info
  • Kundeservicemedarbejder i Skjern

    Kundeservicemedarbejder søges til organisation/virksomhed i 6900 Skjern
    • Kundeservicemedarbejder
    • Skjern
    Få mere info
  • Kundeservicemedarbejder i Engesvang

    Er du serviceminded, og kan du se dig selv i en spændende rolle, hvor du skal supportere vores SAP-brugere på bedste vis? Så er det dig, vi søger! Som SAP Supporter får du en vigtig rolle i org..
    • Kundeservicemedarbejder
    • Engesvang
    Få mere info
  • Kundeservicemedarbejder i Holstebro

    Teamkoordinator til serviceenheden Har du lyst til en hverdag med ansvar og indflydelse? Og er du god til at koordinere, prioritere, planlægge og tale med kunder?Så er jobbet som teamkoordinator i .
    • Kundeservicemedarbejder
    • Holstebro
    Få mere info