Pædagog til Familiehuset

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sydjylland

Familiehuset søger en pædagog til en stilling som fuldtids-kontaktperson til vores særlige intensive tilbud Mestring Med eget Netværk. Du skal kunne arbejde med børn i alle aldersgrupper. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse hurtigst muligt dog senest 1. april 2023.

Familiehuset søger en kontaktperson, som kan varetage opgaver i familier med børn i alle aldre fra spædbarn til unge.

MMN-teamet består af 4 kontaktpersoner, hvoraf den ene, som hidtil har varetaget en koordinerende funktion, har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en ny kollega til teamet. Der er tilknyttet en faglig leder.

Under én fælles leder varetager Familiehuset opgaver jv. SEL § 52. Således har vi flere forskellige teams i huset, der spænder fra Spædbarnsteam til kontaktpersonsopgaver og efterværn for unge. Ens for alle foranstaltninger i Familiehuset er det gældende at yde familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet, eller sikre den mest nænsomme form for adskillelse mellem barn og forældre. Desuden varetages der i Familiehuset en del § 11.3. forløb, som er af korterevarende karakter.

Udover disse teams består Familiehuset ligeledes af et team af Familieplejekonsulenter, der varetager opgaver i forhold til matchning, supervision og kurser omkring plejefamilier ansat i Haderslev Kommune. Ligesom Familiehuset varetager misbrugsbehandling for unge under 18 år jv. SEL § 101.

MMN er en særlig foranstaltning, hvor vi tilbyder intensiv og massiv støtte under SEL § 52.9.

Målgruppen,som kommer i betragtning til MMN-tilbuddet, vil være familier, der har børn og unge, og hvor bekymringen er så udtalt, at der kan blive tale om et anbringelsesgrundlag, medmindre der sker væsentlige ændringer. Det er familier som er i mistrivsel og som i større eller mindre grad bærer præg af at være udfordret af at få dagligdagen til at fungere.

Der er tale om et behandlingstilbud, der har til hensigt at undgå, at børn og unge placeres udenfor eget hjem. Gennem tilbuddet får familier med børn og unge i udsatte positioner tilbud om individuel såvel som helhedsorienteret indsats, som har til formål at fastholde og ansvarliggøre såvel børn som forældre i løsning af egne problemer med udgangspunkt i egne ressourcer og potentialer. Indsatsen er støttende og udviklende og tilrettelægges individuelt ud fra det enkelte barn/ung og deres familie. Indsatsen kendetegnes ligeledes ved en samlet indsats, der oftest indeholder såvel familiekonsulent og familiebehandling, hvilket betyder et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i Familiehuset.

Indsatsen kan vare op til et år med en intensiv periode de første 3 til 6 måneder. Hvilket betyder, at du skal være til rådighed for barnet/den unge og familierne udenfor almindelig arbejdstid. Ligesom du vil indgå i en turnus, hvor du skal være til rådighed i særlige situationer hver 3. weekend.

Vi søger en medarbejder der:

  • Har en socialfaglig grunduddannelse
  • Kan stille skarpt på vigtigheden af inddragelse af barnet/den unge og dens familie og netværk
  • Ser barnet /den unge og familien som en ressource, uanset hvad de kommer fra
  • Har gode samarbejdsevner, samt erfaring med og lyst til praktisk pædagogisk arbejde
  • Har lyst til et tæt samarbejde med familierne i deres hjem
  • Ønsker at sprede en faglig kultur, hvor der er fokus på at arbejde med børnenes og de unges narrativer, med det formål at holde fokus på at finde ”nye foretrukne” – og mere positive fortællinger om barnet / den unge og familien, dens ressourcer – således, at de motiveres til at arbejde med deres udfordringer
  • Ønsker at understøtte og udvikle fagligheden, ved at skabe en stærk refleksionskultur i teamet
  • Formår at arbejde procesorienteret med en anerkendende tilgang, hvor du har et særligt øje for, hvor og hvornår effekter går forud for den bagvedliggende årsag.

Afgørende er ligeledes, at du arbejder inddragende samt netværksinddragende. En del af tilbuddet i MMN er at sætte barnets /den unges netværk i spil således, at det bliver muligt, at de kan støtte i fremtiden.

Du vil som medarbejder i Familiehuset, kunne opleve situationer, hvor barnets tarv er udsat. I disse situationer skal du kunne bevare overblikket og det er vigtigt, at du som person er rolig og ansvarlig, har selvindsigt og fungerer alene på arbejde. Det er afgørende, at du som person er autentisk og kan være respektfuld til stede med familien, også i disse situationer.

Uanset om arbejdet foregår i Familiehusets rammer eller i familiernes hjem, er formålet at familien gerne bevares samlet og bringes til selv at tage vare på barnets tarv. Dette gøres ved at yde støtte i hjemmet af konkret og anvisende karakter, samt at støtte op om familier der har problemer med at opretholde struktur i dagligdagen. Desuden handler opgaverne om at bibringe forældrene hensigtsmæssige strategier og fornødne kompetencer til at imødekomme barnets behov. At medvirke til at give barnet og den unge strategier til at håndtere følelsesmæssige og relationelle udfordringer.

Helt afgørende er det, at du som medarbejder i Familiehuset kan skabe kontakten med den enkelte forælder og det enkelte barn og ikke er bange for at gå udover din egen comfortzone i arbejdet. Børn og forældre skal i Familiehuset møde autentiske og oprigtige voksne, der er optaget af, hvad der vil være det optimale for det enkelte barn.

Haderslev Kommune har stort fokus på inddragelse af børnenes/de unges private netværk, hvorfor vi er i fuld gang med at implementere netværksinddragende metoder. Familiehuset har således de seneste år haft opgaven som Samordner i forbindelse med Familierådslagning, som er blevet en af Familierådgivningens bærende metoder. Vi varetager rådslagninger for såvel Familierådgivningen samt vores fremskudte indsats Det rådgivende team. Familierådslagning er således en af Haderslev Kommunes bærende metoder, så derfor er det vigtigt for os, at vores nye medarbejder har kendskab til metoden eller ønsker at tilegne sig det.

Familiehuset er netop nu i gang med at gennemføre implementeringen af den evidensbaserede metode Feedback Informed Treatment (FIT i daglig tale), der skal være med til at sikre, at vi i endnu højere grad sikrer børn, unge og familier maksimal indflydelse på den hjælp vi tilbyder.

Desuden har vi gennem 2022 tilegnet os viden omkring ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som er en videreudvikling af den kognitive adfærdsterapi. Her er accepten af ubehagelige følelser og evnen til at tage ledsagende tanker mindre bogstaveligt helt central. Vi vil gennem hele 2023 modtage ekstern supervision i metoden, ligesom vi løbende mødes i monofaglige og tværfaglige kollegiale sparringer i huset.

Arbejdsopgaverne vil være forskelligartede og der vil forekomme opgaver som ikke foregår i Familiehuset, hvorfor bil og kørekort vil være en forudsætning.

Praktiske oplysninger
Ønsker du nærmere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig leder Allan L. Olesen på telefon 23 84 72 76, mail: [email protected] eller leder Hanne Guldborg på telefon 30 32 99 45, mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 8. februar 2023.

Der forventes afviklet ansættelsessamtaler mandag den 20. februar samt anden samtalerunde onsdag den 22. februar 2023.

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune er en værdibaseret organisation.

Vores fælles værdier – ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel – er afsæt for både ledelse og samarbejde, og der er fleksibilitet og frihed til forskel, når vi løser vores kerneopgave.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Sydjylland

Jobbet er oprettet på vores service den 2.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Sydjylland

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som pædagoger i Sydjylland

Herunder ser du udviklingen i udbudte pædagog i Sydjylland over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal pædagoger i Sydjylland.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte pædagoger i Sydjylland over tid

Dato Alle jobs som pædagoger
24. april 2024 97
23. april 2024 96
22. april 2024 100
21. april 2024 110
20. april 2024 111
19. april 2024 117
18. april 2024 118
17. april 2024 131
16. april 2024 128
15. april 2024 122
14. april 2024 123
13. april 2024 122
12. april 2024 134
11. april 2024 124
10. april 2024 121
9. april 2024 119
8. april 2024 118
7. april 2024 122
6. april 2024 125
5. april 2024 138
4. april 2024 139
3. april 2024 121
2. april 2024 116
1. april 2024 124
31. marts 2024 126
30. marts 2024 125
29. marts 2024 128
28. marts 2024 129
27. marts 2024 128
26. marts 2024 128
25. marts 2024 129