Bliv vores nye skibsmontørlærling til Flådestation Frederikshavn

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Elev - Frederikshavn

Er du fix på fingrene, brænder du skibsmontørfaget og kan du se fordele ved en skibsmontøruddannelse, hvor du:

• Får en målrettet og professionel uddannelse inden for skibsmontør verdenen
• Bliver en del af en anderledes arbejdsplads samt et team med højt humør og tæt samarbejde

Så synes vi, at du skulle læse med her, og se hvordan vi forestiller os, at dine næste år kommer til at se ud.

Om os

Vi er FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE, Maritim, og er placeret på Flådestation Frederikshavn. På Flådestationen har vi 4 forskellige værksteder, som er relevant for din uddannelse.

• Fremdrivningsværkstedet, der foretager eftersyn og vedligeholdelse inden for skibaserede fremdrivnings-maskiner, gear, propelleranlæg og hjælpemaskineri.

• Installationsværksted, der er specialiseret inden for Installationsopgaver og større ombygninger og modifikationer af materielkapaciteter. Derudover råder værkstedet over svejsekapacitet og bearbejdnings-værksted inden for rør og plader.

• Kanonværkstedet, der er specialiseret inden for vedligehold og eftersyn af forskellige våbentyper, og hydrauliske anlæg til skibe og landanlæg.

• Køle og pneumatikværksted, der gennemføre eftersyn og vedligeholdelse af kølesystemer og trykbærende anlæg.

Derudover lægger naturligvis vægt på faglig og personlig udvikling. Hos os er vi ikke bange for at spørge om sparring med en god kollega eller leder. Vi er en afdeling med smil og humor, og vi er ikke bange for at lave fejl. Vi glæder os til at lære dig at kende.

Om stillingen

Uddannelsen består af en teoretisk og praktisk del og varer ca. 3.5 år. Den teoretiske del foregår på en skole og den praktiske del foregår hos os. Du vil som skibsmontørlærling komme rundt på vores værksteder og får dermed en bred uddannelse inden for forskellige områder af skibsmontørfaget.

Om dig

Vi ønsker, at du har afsluttet grundforløb 2 til skibsmontør, er i gang med grundforløbet GF2 eller skal starte på GF2.

Du er en succes hos os, når du viser ansvarlighed, motivation og kvalitet, da det er en vigtig værdi i Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for håndværkere i staten og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Lønnen udgør efter endt grundforløb det første år 13.482,96 kr. pr. måned for dig, som er over 18 år. Er du derimod 25 år vil lønnen være 20.284,78 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder, Overværkmester Jan Hesthaven, på 2020 0146 eller lærlingementor Frederik Buss på 2113 1252.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på telefon 7281 9121.

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2023. Efter ansøgningsfristens udløb, vil vi gennemføre en vurdering af ansøgerne og indkalde til samtale. Opstart vil være den 1/4-2023 eller efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Maritim medarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikshavn.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Maritim medarbejder
  • Frederikshavn
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs

  • Maritim medarbejder i Hurup Thy

    Vil du være med til at afvikle/udvikle distribution og shipping i en solid virksomhed, der fremstiller verdens bedste senge og madrasser? Trives du i spændingsfeltet mellem ledelsesansvar og hands-.
    • Maritim medarbejder
    • Hurup Thy
    Få mere info
  • Maritim medarbejder (elev) i Aalborg

    SDK har styr på verden – skal du være med?Vi søger talenter – og derfor har vi brug for dig! Hos SDK er vi en del af det blå Danmark, og hele verden er vores legeplads, så har du mod på at få udvid..
    • Maritim medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info
  • Maritim medarbejder i Skagen

    ..
    • Maritim medarbejder
    • Skagen
    Få mere info
  • Maritim medarbejder i Aalborg

    Dem, vi er[xxxxx] er et konsulenthus specialiseret i tiltrækning og fastholdelse af unge. Som organisation er vi en samling af 90 dygtige og passionerede kolleger, der alle brænder for at h..
    • Maritim medarbejder
    • Aalborg
    Få mere info