Uddeler, [xxxxx] Stokkemarke

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stokkemarke

Uddeler Dagli’Brugsen Stokkemarke

Dagli’Brugsen i Stokkemarke søger ny uddeler

Grib chancen hos Danmarks største detailhandelsvirksomhed og få mulighed for at:

  • Stå i spidsen for en butik med stærk lokal forankring og et godt sammenhold
  • Få en tæt relation til vores trofaste kunder og være blandt kunderne i dagligdagen
  • Være med til at styrke og præge et aktivt lokalsamfund i byen
  • Få et tæt samarbejde med bestyrelsen

Dagli’Brugsen er medlemsejet med egen bestyrelse, beliggende Vestre Landevej 241, direkte ud til Hovedvej 9 hvor megen trafik fra og til Vestlolland ledes forbi butikken, specielt færgetrafikken fra Tårs. Dagli’Brugsen har et stort opland, da Stokkemarke ligger midt mellem Maribo og Nakskov med 15 km til hver side. Nærmeste butik ligger 8 km væk. Stokkemarke har adskillelige erhvervsdrivende som f.eks. Østergaard Vine, Bager, Bilforhandler, Savo, lagerhotel, Hotel Stokkegaarden og en del håndværkere mm. Byen byder også på et stort antal aktive foreninger, samt en stor sportshal, plejehjem og kirke. Dagli’Brugsen er byens hjerte og samlingssted for beboere i og omkring Stokkemarke.

Bliv vores nye engagerede brugsuddeler

Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer f.eks.:

  • Har ansvar for budget, resultater og andre administrative opgaver.
  • Sikre at dine medarbejdere løbende udvikler sig gennem coaching og træning
  • Udvikler butikken og præger salg og sortimentet

Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken, da du deltager i de daglige opgaver. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab og præge sortiment, bringe lokale varer i spil osv.

Derudover står du i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne, du udvikler og klæder dem på til at tage ansvar, og inddrager dem i driften.

Igangsætte lokale initiativer

Dagli’Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.

Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:

  • Du har ledererfaring eller en leder i maven
  • Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
  • Du har en god forståelse for tal og regnskaber, samt IT kyndig
  • Er struktureret og skaber god teamånd
  • Formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle ugens dage
  • Er ekspert i kundeservice

Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at motivere dine medarbejdere gennem din passion for det, du laver.

Vi tilbyder:

  • Løn og ansættelsesvilkår ifgl BA/DLO overenskomst
  • Tiltrædelse 1. april 2023

Vi forventer, at du:

  • Kan videreudvikle forretningen og foreningen
  • Sikre 100% gennemførsel i butikken
  • Formår at uddelegere ansvar
  • Vil samarbejde med det lokale foreningsliv
  • Er en god sparringspartner for bestyrelsen
  • Deltager aktivt i møder i kæden/Coop og øvrige relevante for stillingen


Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Næstformand Torben Skude tlf.: 2282 6281 eller Salgschef Allan Garde tlf.: 5159 3148

Send din ansøgning senest den 5. februar 2023.

I Dagli'Brugsen går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.

I Dagli’Brugsen er vi tættere på kunderne
Dagli’Brugsen er den lokale købmand og et vigtigt aktiv i de byer, vi er repræsenteret. Vi nyder fordelene af at være en del af en kæde samtidig med, at vi kan drive butikkerne med fokus på lokale initiativer, lokale varer, osv. Og så er vi en vigtig brik i byens liv – vi både støtter og tager initiativ til lokale arrangementer, som giver et twist i det daglige arbejde. Vi er desuden mindre butikker med et rigtig godt sammenhold, hvor hver medarbejder får meget ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med alle opgaver.
Bliver du ansat i Dagli'Brugsen bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=89a049c6)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Stokkemarke.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Stokkemarke
  • Søndag den 05. februar 2023

Lignende jobs