Koncern IT søger en supportteknikker til Onsite IT Support på Roskilde Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Roskilde

Vil du have et job, hvor din indsats som IT-supporter har betydning for patienters behandling på Roskilde Sygehus? Ja, det giver mening, ik? Så læs mere her.

Et supporter-team med et stærkt fællesskab

Som supportteknikker vil du blive en del af Onsite IT Support, hvor vi er 48 medarbejdere fordelt på 8 lokationer. I Roskilde vil du blive en del af et team på 6 supportteknikere, som vil fungere som dine nærmeste kolleger. Vi ved, at vi kan tilbyde dig et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og en hverdag med godt humør. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi er særligt optaget af, at vi hjælper hinanden, således at brugerne får de bedste løsninger.

Derfor er det vigtigt for os, at du brænder for at hjælpe vores brugere (fx læger, sygeplejersker) med at få det fulde udbytte af it-udstyret og bidrage til, at vi i Onsite IT Support fremstår som en faglig stærk og serviceorienteret samarbejdspartner. Teamet er selvkørende, og derfor er det vigtigt, at du kan planlægge din egen hverdag og er god til at sætte dig ind i brugernes behov. Du skal kunne prioritere dine opgaver og sørge for, at de rigtige opgaver bliver løst hurtigt og effektivt.

Du vil som udgangspunkt arbejde på Roskilde Sygehus, men vi forventer, at du er mobil og ser det som en positiv udfordring at hjælpe kollegaerne på de andre sygehuse og i Regionshuset i Sorø.

Vi varetager bl.a. opsætning, vedligeholdelse og udskiftning af pc’er, skærme, printere, mobiltelefoner, tablets, videokonferenceudstyr samt installation af software fra vores fælles distributionsprogram, SCCM.

Er du serviceorienteret og har som minimum en baggrund som IT-supporter eller lignende?

Du har lyst til et afvekslende job, som både omfatter ”klassisk” IT-support/klargøringsarbejde samt decideret pc-udskiftning. Det er vigtigt for os, at du er serviceorienteret og fleksibel, da vi er til for vores brugere. Vi kan i perioder have hamrende travlt, så du skal kunne trives i et til tider højt tempo, hvor vi står sammen om løsningerne. Endvidere søger vi en profil, der:

  • Kan arbejde på vores sygehuse, hvor der både er brede gange og elevatorer, men også områder med smalle gange og trapper
  • Arbejder struktureret, målrettet og aktivt opsøger arbejde
  • Er en god teamplayer, som forstår at byde ind med godt humør og gåpåmod
  • Er kvalitetsbevidst og omhyggelig samt forstår, hvornår der opgavemæssigt skal rykkes
  • Forstår værdien af god dokumentation og aktivt arbejder på at sikre denne
  • Har erfaring fra tilsvarende job
  • Har kørekort til bil.

Lyder det spændende?

Så send din ansøgning og CV via knappen ”Søg Jobbet” senest den 1. februar 2023. Vi afholder løbende samtaler. Ansættelse vil være fra 1. april 2023 eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Koncern IT generelt, er du velkommen til at kontakte teamleder, Tina Lausbak, tlf.: 51 58 10 45 eller mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn. Arbejdstid er 37 timer inkl. frokost med flextidsordning, der er med til at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid.

Om Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 430 medarbejdere. Vi leverer digitale løsninger til regionens virksomhedsområder og til regionens sygehuse.

Og vi er med vores supportorganisation placeret på regionens sygehuse tæt på mange af vores 19.000 brugere. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og teknologiske fremtidsmuligheder og kombinerer det med løbende kompetenceudvikling.

Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning og levere løsninger, som virkelig kan gøre en forskel for mange. Vi kan derfor tilbyde en stilling, hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT ønsker at være en stærkt serviceorienteret organisation. Vi arbejder efter værdisættet FLER – Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer, at nye kollegaer konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Vi råder over moderne kontorfaciliteter i tilknytning til vores datacenter i Ringsted, tæt på Ringsted station og motorvejen. Du kan læse mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Vi glæder os til at høre fra dig.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "IT-supporter", og befinder sig i kategorien "Informationsteknologi".

Arbejdsstedet er beliggende i Roskilde.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • IT-supporter
  • Roskilde
  • Onsdag den 01. februar 2023

Lignende jobs

  • It-supporter i Hele Danmark

    Om [xxxxx] [xxxxx] er en international, fremadstormende IT-virksomhed med mere end 5.500 globale kunder. Du bliver ansat i vores Nordiske enhed, som på..
    • IT-supporter
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • It-supporter i Roskilde

    IT-supporter søges til organisation/virksomhed i 4000 Roskilde
    • IT-supporter
    • Roskilde
    Få mere info
  • It-supporter i Hele Danmark

    Technical Support Specialist (API) Pleo Technologies Remote Full-time Salary Competitive “Pleo was founded in Copenhagen,.
    • IT-supporter
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • It-supporter i Hele Danmark

    Bliver din arbejdsdag bedre, når du hver dag kan mærke, at din indsats hjælper andre? Vil du gerne være en del af et mindre team, hvor du får ansvar og medbestemmelse? Hvis du tænker ”det lyder fed..
    • IT-supporter
    • Hele Danmark
    Få mere info