Kom og bliv vores nye, dygtige Payroll Specialist og itm8’er

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herning

Vi har brug for en ny og dygtig kollega til vores itm8 lønteam, så kom og arbejd sammen med os, hvis du trænger til at prøve noget nyt i dit arbejdsliv og kunne tænke dig at:

  • Lære at arbejde i Visma og NAV/BC, som vi arbejder med
  • Arbejde i en ny kultur - vi arbejder f.eks. meget hybridt, på tværs af landet og er gode til at sparre og videndele med hinanden
  • Prøve kræfter med nye arbejdsgange, processer og kolleger, som kan være med til at udvikle dig, så du bliver endnu dygtigere inden for løn.

Hvem er vi i lønteamet

I lønteamet, som du bliver en del af, er vi 3 kolleger; vores Payroll Team Manager og to Accounting Assistants. Lønfunktionen har vi outsourcet til Visma, så vi har ansvar for at forberede, kontrollere og kvalitetssikre lønnen for 10 af vores i alt 12 selskaber.

Vi brænder for det vi laver og engagerer os i vores arbejde, og så er vi rigtig gode til at videndele i det daglige og hjælpe hinanden.

Hvis vi spørger en af kollegerne om, hvad der konkret gør det fedt at være en del af lønteamet, lyder det således fra Ameneh: ”Det er meget spændende at sidde med lønadministrationen af flere forskellige selskaber, da det giver mulighed for at arbejde med en bred palette af opgaver. Det udvikler mig og min kompetencer”.

Mere konkret om din hverdag hos os

Du bliver en vigtig kollega i vores lønteam, og refererer til vores Payroll Team Manager, Emre. Som Payroll Specialist arbejder du med opgaver så som:

  • Forberedelse af løninput og kontrol/kvalitetssikring af løn inden og efter udarbejdelse hos vores lønleverandør
  • Bogføring og afstemning af lønposter i forbindelse med måneds-/årsregnskab samt til Skat
  • Du svarer på henvendelser, der vedrører løn, ferie, barsel, sygdom etc.
  • Optimering og effektivisering af processer
  • Sparring med HR og dine finans kollegaer om lønrelaterede forhold

Vi deltager alle aktivt i afdelingens øvrige opgaver; det være sig lønrelaterede projekter ved eksempelvis opkøb af virksomheder – de opgaver involverer vi naturligvis også dig i i takt med, at du er parat til det.

Du kommunikerer i øjenhøjde og har en serviceminded tilgang til din omverden

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kontoruddannelse inden for regnskab/økonomi og har lyst til at udvikle dig inden for løn og dette fagområde
  • Alternativt har du allerede erfaring med løn og ønsker at fordybe dig endnu mere men i nye rammer
  • Du har solid erfaring med Excel, men har du ikke arbejdet med Visma løn og NAV/BC, som vi arbejder i, hjælper vi dig i gang.

Det er vigtigt, at du passer godt ind i vores lille team. Vi lægger derfor vægt på, hvem du er som menneske og, at du naturligt kan indgå i teamet. Vi er alle kendetegnet ved at være fleksible, når afdelingen har travlt, vi arbejder selvstændigt men beder naturligvis om hjælp, når vi støder på problematikker, vi ikke selv kan løse. Derudover er vi grundige, og vi arbejder struktureret og ansvarsbevidst med opgaverne.

kort om os som arbejdsplads

Vi er på alle mulige måder en moderne arbejdsplads, så der er selvfølgelig mulighed for aftalt hjemmearbejde, gode kantineforhold med Meyers på menuen, masser af sjove og spændende arrangementer, og så har vi kontorer i Herning, Viby og København, hvor du kan møde ind. Der er mulighed for at arbejde mellem 30-37 timer om ugen. Er du nysgerrig efter at læse mere om os så klik gerne her: Meet us | The true itm8

Alt det praktiske

Har du nogle konkrete spørgsmål til stillingen og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Payroll Team Manager Emre Patatoglu på telefon +45 2490 6096 eller sende ham en mail på [email protected].

Vi indkalder løbende til samtale, så send os gerne hurtigst muligt dit cv og et kort skriv om, hvorfor du er motiveret for at arbejde hos og ikke mindst med os.

Hos itm8 indhenter vi straffeattest på alle medarbejdere forud for deres ansættelse.

Om itm8:

Itm8 er en førende dansk leverandør af IT-services til den private og offentlige sektor. Vi er repræsenteret på en række lokationer i Danmark, Sverige, Filippinerne og Tjekkiet. Koncernen har en stærk markedsposition i Danmark inden for fem forretningsområder; Cloud Services/IT Operations, Digital Transformation, Application Services, ERP og Cyber Security. Ligeledes beskæftiger koncernen mere end 1.700 medarbejdere med aktiviteter i 12 individuelle og unikke virksomheder, der alle fokuserer på samarbejde, innovation, udvikling og værdiskabelse på tværs af porteføljen. De 12 virksomheder er IT Relation, Mentor IT, Sotea, Progressive, Me’ning, Cloud Teams, Copenhagen Software, Miracle42, Emineo, Improsec, Cenvation og AddPro.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Herning.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Herning

Lignende jobs

  • Regnskabsmedarbejder (vikar) i Skive

    Regnskabsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Regnskabsmedarbejder
    • Skive
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Viborg

    BeskrivelseBrænder du for A-Z regnskabsfunktionen og har du lyst til at få ansvaret for det samlede bogholderi? Hvis du samtidigt er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere arbejde af hø..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Viborg
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Midtjylland

    JobbetJobbetFor Danpo A/S søger [xxxxx] hurtigst muligt en Controller Assistant, der skal være med til at sikre at driften altid kører optimalt. Du trives med at få tingene til at stemme og kan be..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Herning

    Brænder du for bogholderi, og er du en holdspiller, som trives i et tæt samarbejde med dit team om at sikre valid og rettidig rapportering? Så vil vi gerne have dig med på holdet. Som kreditorbo..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Herning
    Få mere info