Arbejdsplads med højt fagligt niveau og stort fokus på sparring søger pædagog

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Valby

Vi har brug for en kollega mere, så derfor er vi lige nu på jagt efter den helt rigtige pædagog til vores børnehave.

At arbejde i Valby LilleFri: Som arbejdsplads kan vi tilbyde et højt fagligt niveau og mulighed for kollegial sparring i et miljø hvor vi støtter op om hinanden. Der er desuden mange muligheder for kreative, levende og dynamiske samspil mellem børn og voksne. Det er vigtigt for os at skabe et trygt, omsorgsfuldt og udfordrende børnemiljø med både store og små børn. Desuden er børnehaven karakteriseret ved et godt samarbejde med forældre og forældrebestyrelsen.

Da vi er et lille kollegateam er det vigtigt for os, at vi alle løfter i flok og kan samarbejde om det pædagogiske arbejde og dermed skabe de bedst mulige rammer for alle vores dejlige børn.

Kvalifikationer: Du er uddannet pædagog og sætter en ære i at bruge din faglige og teoretiske viden i praksis. Vi vil rigtig gerne lære af hinanden, så vi ønsker en inspirerende kollega, med faglige visioner, sjove idéer og lyst til at udvikle børnehaven. På det personlige plan er du empatisk og nærværende – både over for børnene, men også som kollega. Stabilitet er også noget, vi vægter højt.

Det er en forudsætning, at du kan formulere dig flydende på skriftligt og mundtligt dansk. Kompetencer inden for IT på brugerniveau er også et krav.

Valby LilleFri ligger tæt på Vigerslevparken, og vi er flittige brugere af de omkringliggende legepladser. Vi har 40 børn mellem to-seks år fordelt på to stuer, Valmue- og Lavendelstuen. Personalet består af syv pædagoger og to til tre medhjælpere, og derudover er der ansat en medarbejder til at lave mad. Børnene er aldersopdelte med to-fire-årige på Lavendelstuen og fire-seks-årige på Valmuestuen. Som udgangspunkt vil arbejdet være med den ældste gruppe.

Stillingen som pædagog er på 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 07.00-16.45, og der må forventes et aftenmøde om måneden, samt deltagelse i særlige arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn. Valby LilleFri anvender børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Tiltrædelse: Snarest

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning, hvis du mener du er den helt rigtige til stillingen.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse sendes til: [email protected]. Skriv ”Ansøgning” i emnefeltet.

Deadline: 20/5 2023

Hilsen Hanne Kühn, Leder

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Pædagog", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Valby.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Pædagog
  • Valby
  • Lørdag den 20. maj 2023

Lignende jobs

  • Pædagog i København

    Do you want to transform and optimize finance processes in one of Denmark’s fastest growing (and EQT backed) MedTech companies? Would you like to apply and develop your Finance skills by taking key..
    • Pædagog
    • København
    Få mere info
  • Pædagog (elev) i Dragør

    Har du lyst til at arbejde med børn i daginstitution og på SFO? Er du ansvarlig, pligtopfyldende og initiativrig? Så er du måske en af vores to nye pædagogiske assistenteleverVi søger to nye pæ..
    • Pædagog
    • Dragør
    Få mere info
  • Pædagog i Frederiksberg

    Børnehuset Marthagården på Frederiksberg søger pædagog 37 ugentligt Børnehuset Marthagården er et populært børnehus centralt på Frederiksberg. Marthagården er fordelt over to dejlige h..
    • Pædagog
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Pædagog i København V

    Er du skarp til administration og processtyring på uddannelsesområdet, og brænder du for at være med til at udvikle fremtidens pædagoguddannelse? Så er du måske vores nye kollega. Til Danmarks .
    • Pædagog
    • København V
    Få mere info