Rekrutteringsfirma

Projektkoordinator med fokus på onboarding af nye kunder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Er du kundeserviceminded, og har du en struktureret tilgang til dine opgaver? Er du fascineret af nutidig og intuitiv IT, og vil du med på vækstrejsen med spændende projekter, onboarding og support? Så er det måske dig, vi søger!

iVISION vækster og søger derfor en dygtig projektkoordinator, der kan bidrage til virksomhedens fortsatte udvikling. iVISION sætter fart i danske advokatfirmaer og gør medarbejdernes hverdag lettere ved hjælp af systemet Legis 365 – en smart brancheløsning. God planlægning, best practice og medarbejdernes ekspertviden er grundlaget for virksomhedens succes. Som projektkoordinator bliver du en del af et dedikeret team på fem, der brænder for at igangsætte nye kunder med Legis 365 og har fokus på høj kundetilfredshed.

Der er tale om en nyoprettet stilling med mulighed for at sætte sit eget præg på opgaverne og processerne. Arbejdsstedet er iVISIONs kontor i Ferskvandscentret, som ligger i Erhvervsparken Silkeborg – dog er der fleksibilitet i forhold til hjemmearbejdsdage.

Du får kunderne godt ombord
Som projektkoordinator med fokus på onboarding af nye kunder, kommer du til at arbejde med spændende opgaver og projekter. Du vil hurtigt få en høj grad af frihed og er selv med til at planlægge igangsættelser og opgaver sammen med kunder og kolleger. Du vil blive klædt godt på til jobbet, så du også kan være med til at beskrive processerne i et implementeringsprojekt – lige fra den indledende dialog med en ny kunde og frem til kunden er godt i gang med at bruge Legis 365. Herudover får du med tiden en rådgivende og vejledende rolle i forbindelse med eksisterende kunder, der har behov for support.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte:

  • Deltagelse i igangsætning af nye kunder (onboarding)
  • Support, online chat og mailsupport
  • Deltagelse i kundeopfølgning – tilfredshedsundersøgelse
  • Vedligeholdelse af vejledninger og artikler i digitalt hjælpecenter
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve til kunder
  • Deltagelse i test af ny funktionalitet
  • Generelle administrative opgaver
  • At være backup for kolleger

Du bliver en del af et team, hvor best practice, samarbejde og faglig sparring vægtes højt, og derfor skal du, som ny medarbejder hos iVISION, motiveres af faglig udvikling, så du får den nødvendige viden og de kompetencer, som jobbet kræver.

Du brænder for den gode kundeoplevelse
Det er ikke et krav, at du har en længere IT-uddannelse, men gode IT-kompetencer er selvfølgelig afgørende. Det kan være, at du har nogle års erfaring fra en tilsvarende rolle, hvor du har arbejdet med abonnementsbaserede softwareløsninger eller professionel IT-support. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med funktionalitet i Microsoft 365. Kendskab til regnskabsprogrammet e-conomic og erfaring fra bogholderi eller advokatbranchen vil være et ekstra plus, men er ikke et krav.

Vigtigst er, at du er IT-nysgerrig, villig til at dygtiggøre dig og ikke er bange for at tage ansvar og arbejde selvstændigt med at løse opgaver. Endelig brænder du for den gode kundeoplevelse og formulerer dig let såvel skriftligt som mundtligt.

Som person er du kendetegnet ved at være stabil og serviceminded. Du har god humor og kan med din strukturerede tilgang have mange bolde i luften på samme tid uden at miste overblikket.

iVISION kan tilbyde
Du bliver en del af en spændende Gazellevirksomhed, hvor der er fart over feltet, masser af spændende og varierede opgaver og plads til socialt samvær. iVISION giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Du tilbydes en fuldtidsstilling eller evt. en 30 timers stilling, hvis det passer dig bedre. Du får en lønpakke, som svarer til kravene i stillingen. Desuden får du en bærbar computer, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed, samt pension og sundhedsforsikring. Herudover tilbydes kantineordning.

iVISION udvikler, igangsætter og supporterer advokatsystemet Legis 365. Missionen er at udbyde Danmarks smarteste og mest intuitive advokatløsning til advokatfirmaer og juridiske afdelinger. iVISION beskæftiger i dag fem medarbejdere på kontoret i Silkeborg. Firmaet har eksisteret siden 1998, men har med Legis 365 oplevet en kraftig vækst siden 2017. Se mere om iVISION og Legis 365 - Legis 365 - Smart advokatsystem i skyen

Ansøgninger vil blive behandlet løbende i processen.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Projektleder", og befinder sig i kategorien "Ledelse og personale".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Projektleder
  • Silkeborg

Lignende jobs

  • Projektleder i Midtjylland

    Vi leder efter dig, der kan og vil lidt mere, end alle ”de andre.” For at forsætte vores vækstrejse, har vi brug for dig, der med din energi og erfaring kan styre vores energiprojekter sikkert i må..
    • Projektleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Projektleder i Silkeborg

    Bliv en del af teamet hos markedsledende dansk virksomhed indenfor støjreducerende løsninger Til DAV Nordic i Silkeborg, søger vi en selvkørende, handlekraftig og vedholdende projektleder - med s..
    • Projektleder
    • Silkeborg
    Få mere info
  • Projektleder i Midtjylland

    Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Senior projektleder til udvikling af komplekse anlægsprojekter Drø..
    • Projektleder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Projektleder i Viborg

    <p><em>Jylland, Danmark</em></p><p>Er du en erfaren projektleder eller projektchef med lyst til at stå i spidsen for klimatilpasnings- og vandprojekter, der gør en ree..
    • Projektleder
    • Viborg
    Få mere info