Rekrutteringsfirma

administrativ medarbejder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Er du mester i administrative arbejdsopgaver, og har du en god produktions- og lagerforståelse? Kan du samtidig holde overblik og skabe struktur? Så er det måske dig, vi leder efter.

For vores kunde Air Liquide i Pårup søger randstad en administrativ medarbejder til et vikariat med en varighed på et år.

om air liquide


Air Liquide-koncernen er verdens førende leverandør af gasser, teknologi og tjenesteydelser til industrien og sundhedsvæsenet. Virksomheden er repræsenteret i 78 lande, har ca. 64.500 medarbejdere og over 3,8 millioner kunder og patienter. Oxygen, nitrogen og hydrogen er små molekyler, som er grundlaget for liv, stof og energi. Disse gasser udgør hjørnestenene i Air Liquides videnskabelige arbejde og har været kernen i koncernens virksomhed, siden den blev grundlagt i 1902.
Air Liquide Danmark A/S er en del af Air Liquide-koncernen. Sammen med vores søsterselskaber i Sverige, Finland og Norge indgår vi i en fælles nordisk organisation.

om jobbet


I stillingen vil du få din daglige gang på virksomhedens lokation i Pårup. Her er lokationens primære funktion produktionsflowet omkring den fyldestation, som befinder sig på pladsen. Hele produktionsflowet er opsat ud fra LEAN-tankegangen, så alting omkring påfyldning af flaskerne forløber så effektivt som muligt.

Afdelingen beskæftiger i dag ca. 30-35 medarbejdere, som alle har forskellige funktioner. I stillingen vil du blive en del af al daglig drift på lokationen, og du vil agere som Nordic Maintenance Managers højre hånd i forhold til de administrative opgaver. Stillingen vil bestå af diverse administrative arbejdsopgaver inden for lagerstyring, indkøb og kvalitetssikring.

Dine arbejdsopgaver bliver b.la.:
-Vedligeholdelse af lagerbeholdning i SAP
-Registrering og modtagelse af nye produkter i SAP
-Fragthåndtering
-Indkøb af elementer til flasker i SAP
-Modtagelse i systemet af flasker til påfyldning
-Kvalitetssikring
-Kontakt på mail og telefon med interne interessenter i Sverige og Norge
-Ad hoc-opgaver

En del af arbejdsopgaverne vil være at registrere modtagelse af flasker. I praksis vil det betyde, at du udenfor på pladsen skal scanne en stregkode på hver flaske. Når man som medarbejder bevæger sig på pladsen, er det et krav, at man bærer arbejdstøj og sikkerhedshjelm.

Stillingen bliver formet ud fra den medarbejder, som bliver ansat. Du vil desuden modtage grundig oplæring og træning i processer og arbejdsgange.

din profil


Du kommer gerne med en administrativ baggrund inden for Supply Chain, logistik, produktion eller lager. Om du har års praktisk erfaring eller er nyuddannet har ikke den store betydning, da vi tilpasser rollen til den rette kandidat.

Gode evner med Office-pakken (særlig Excel) er essentielt, og har du erfaring med SAP, vil der være en stor fordel. Air Liquide arbejder desuden i systemerne Mimer og Servicetrack.

Som person er du serviceminded, struktureret og detaljeorienteret. Derudover er du god til at holde overblik og finde systemer, så du kan holde en god struktur og følge tingene til dørs. Du har stort fokus på kvalitet og tager ansvar for dine opgaver, og du er altid klar på at hjælpe dine kollegaer. Derudover er du omstillingsparat og kan fungere i et miljø, hvor der ofte forekommer ad hoc-opgaver. Du er desuden ikke bleg for at trække i arbejdstøjet og lave praktisk arbejde, hvis det bliver nødvendigt.

Koncernsproget hos Air Liquide er engelsk, hvorfor det er essentielt, at du behersker engelsk både skriftligt og mundtligt.

der tilbydes


Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt og med en varighed på et år.

Stillingen er en fuldtidsstilling i denne periode, og din arbejdstid vil være med et mødetidspunkt mellem 07.00 og 08.00. Der er mulighed for fleksibilitet i hverdagen, men begrænset mulighed for hjemmearbejde grundet de praktiske opgaver forbundet med stillingen.

Du bliver en del af en sammentømret afdeling, hvor det gode humør er i højsædet. Der er en høj anciennitet i virksomheden, og folk lægger vægt på både at være seriøse og have det sjovt, mens de arbejder.

ansøg


Vi leder efter en medarbejder, der kan starte hurtigst muligt. Send os din ansøgning og dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29 29 31 24.

Denne rekruttering håndteres af randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.

om randstad


randstad DK er en del af den internationale randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 24.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Silkeborg

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
18. april 2024 1
17. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 2
11. april 2024 2
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 3
6. april 2024 4
5. april 2024 4
4. april 2024 4
3. april 2024 4
2. april 2024 4
1. april 2024 4
31. marts 2024 4
30. marts 2024 4
29. marts 2024 4
28. marts 2024 4
27. marts 2024 4
26. marts 2024 3
25. marts 2024 3
24. marts 2024 3
23. marts 2024 3
22. marts 2024 3
21. marts 2024 2
20. marts 2024 2
19. marts 2024 1