Rekrutteringsfirma

kreditorbogholder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Er du en kreditorbogholder med gåpåmod, godt humør og bred erfaring? Og er du klar til at blive en del af en nytænkende virksomhed, hvor der vil være udfordringer og læring? Så er det måske dig, vi leder efter.

For Nielsen Car Group søger randstad en økonomaassistent til en fast stilling i Silkeborg.

om nielsen car group


Nielsen Car Group er en familieejet virksomhed, som i dag drives af stifteren og hans to sønner. Virksomheden er moderselskab for de 11 bilhuse Bjarne Nielsen, Bilernes Hus og Motorpoint samt leasingselskabet LEASING DK. I dag beskæftiger forretningen ca. 450 medarbejdere og omsætter for 2,6 milliarder om året. Bjarne Nielsen har Danmarks største udvalg af både brugte og nye biler. De vandt bl.a. i 2022 titlen som Årets Nyvognsforhandler for andet år i træk.

Nielsen Car Group har hovedsæde i Silkeborg, hvor deres største bilhus ligeledes er placeret. På lokationen er der ansat omkring 170 medarbejdere, hvoraf der bl.a. er en indkøbsafdeling, administration, HR, IT, økonomiafdeling, værksted m.m.

om jobbet


I stillingen som kreditorbogholder bliver du en del af økonomiafdelingen, som i dag består af cirka 14 medarbejdere. Afdelingen er opdelt i teams, som hver især har forskellige ansvarsområder. I rollen bliver du en del af kreditorteamet, og du vil få det primære ansvar for en af virksomhedens selskaber. Her får du en alsidig hverdag med mange bolde i luften, og du vil arbejde med kreditorer fra A til Z.

Du kommer til at arbejde med kreditorbogholderiet, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

-Elektronisk behandling af bilag samt krediteringer via fakturahåndteringssystem
-Afstemninger
-Udligning af konti
-Bogføring
-Klargøring af betalinger
-Betaling af kreditorer
-Vedligeholdelse af kreditorkartoteket
-Afstemning og analyser ifm. måneds- og regnskabsafslutning
-Diverse ad hoc-opgaver

Ambitionen er, at der i dagligdagen vil være faste arbejdsopgaver svarende til 30-32 timer ugentligt. De resterende timer skal bruges på faglig og personlig udvikling.

din profil


Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os, men vi søger en kandidat, som kommer med minimum 3 års erhvervserfaring fra kreditorbogholderiet eller det brede bogholderi.

Som person tager du ansvar og arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du sætter en ære i at nå dine deadlines og går ikke på kompromis med kvaliteten. Du er robust og kan holde hovedet koldt i travle perioder, mens du bevarer den positive indstilling.

Virksomheden anvender flere forskellige IT- og ERP-systemer, bl.a. Navision, Economic, Dracar m.m. Det er derfor essentielt, at du har flair for nye systemer og evnen til hurtig at tillære systemer.

Derudover forestiller vi os følgende:
•Selvkørende, positiv og udadvendt
•Stort engagement og gåpåmod
•Serviceminded og godt humør
•Ansvarsbevidst og ærekær omkring dine opgaver

der tilbydes


Du bliver en del af en succesrig virksomhed med en åben ledelsesstil og stort ansvar hos den enkelte. Alle kan byde ind med idéer for at optimere firmaets arbejdsgange, processer og drift. Du kan forvente selvstændigt ansvar, sparring med dygtige kolleger og god mulighed for at påvirke såvel din egen som virksomhedens udvikling.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med fleksible arbejdstider. Desuden tilbydes bl.a. kantineordning, fysioterapi og sundhedsforsikring.

ansøg


Vi leder efter en medarbejder, der kan starte snarest muligt. Send os din ansøgning og dit CV snarest, da vi løbende afholder samtaler og ansætter, når den rigtige er fundet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Stine Bomberg på tlf. 25 97 08 13 eller konsulent Mie Larsen på tlf. +45 29293124.

Denne rekruttering håndteres af randstad, og alle henvendelser bedes rettes hertil.

om randstad


randstad DK er en del af den internationale randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.700 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over.

I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Kolding. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Regnskabsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Regnskabsmedarbejder
  • Silkeborg

Lignende jobs

  • Regnskabsmedarbejder (vikar) i Skive

    Regnskabsmedarbejder søges til organisation/virksomhed i 7800 Skive
    • Regnskabsmedarbejder
    • Skive
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Viborg

    BeskrivelseBrænder du for A-Z regnskabsfunktionen og har du lyst til at få ansvaret for det samlede bogholderi? Hvis du samtidigt er detaljeorienteret og sætter en ære i at levere arbejde af hø..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Viborg
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Midtjylland

    JobbetJobbetFor Danpo A/S søger [xxxxx] hurtigst muligt en Controller Assistant, der skal være med til at sikre at driften altid kører optimalt. Du trives med at få tingene til at stemme og kan be..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Midtjylland
    Få mere info
  • Regnskabsmedarbejder i Herning

    Brænder du for bogholderi, og er du en holdspiller, som trives i et tæt samarbejde med dit team om at sikre valid og rettidig rapportering? Så vil vi gerne have dig med på holdet. Som kreditorbo..
    • Regnskabsmedarbejder
    • Herning
    Få mere info