Farmakonom til medicinservice på [xxxxx] Sygehusapoteket, Næstved og Vordingborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Næstved

Har du lyst til at gøre en forskel og være en del af vores spændende sygehusapoteksmiljø, der arbejder med klinisk farmaci, så er chancen der nu.

Vores medicinserviceteam i Næstved har brug for en ny kollega til at være med til at varetage medicinservice, både på sygehuset i Næstved og Psykiatrien i Vordingborg. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med de øvrige farmakonomer ansat i teamet, som består at 5 kliniske farmakonomer og en ledende farmakonom.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, og vi er et team med gode samarbejdsevner og et godt humør.

Vi kan tilbyde

  • 30-35 timers arbejdsuge

  • Et yderst selvstændigt og spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver

  • Grundig oplæring i medicinservice, samt dispensering og administration af lægemidler

  • Tværfagligt samarbejde med sundhedspersonalet i klinikken og med de kliniske farmakonomer og farmaceuter på Sygehusapoteket.


Din profil

Vi forventer, at du er uddannet farmakonom. Hvis du har erfaring med medicinservice eller medicinmanagement er det et plus, men ikke en forudsætning for ansættelsen, da vi sørger for grundig oplæring.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Besidder stor og bred farmakologisk viden

  • Har gode kommunikations- og formidlingsevner

  • Er initiativrig, serviceorienteret og ansvarsfuld

  • Har evne og lyst til at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet

  • Har gå-på-mod og et godt humør

  • Kan lide at have kontakt med patienter

  • Kan møde om morgenen i Vordingborg og Næstved

  • Er fleksibel og åben for arbejde i både somatikken og Psykiatrien


Sygehusapotekets opgaver for kliniske farmakonomer

Som Sygehusapotek er det en af vores vigtigste opgaver at levere serviceydelser såsom medicinservice til sygehuse, hospice og psykiatri i Region Sjælland. Medicinservice er organiseret som seks medicinserviceteams på regionens største sygehusgeografier.

Medicinservice er en kontraktbaseret ydelse, hvor vi som Sygehusapotek indgår aftale med afdelingerne om at løse opgaver på vegne af dem. På medicinservice tager vi os af lagerstyring af medicinrum, udløbskontrol og kassation af lægemidler.

Vi foretager tillige en teknisk ordinationsgennemgang på indlagte patienter og indgår i tværfaglig dialog med afsnittenes personale omkring patienternes lægemiddelordination, herunder rådgivning om terapivalg inden for lægemiddelområdet. Desuden er vi til rådighed for lægemiddelrelaterede spørgsmål og henvendelser fra afdelingerne.

Ved medicindispensering og administration af medicin arbejder vi som regel på afdelingen hele dagen med mødetid fra kl. 7. Vores opgaver består bl.a. i at doserer og udlevere medicin til indlagte patienter samt bistå ved udlevering af medicin ved udskrivelse. Medicindispenseringen foregår i tæt samarbejde med afdelingens læger og sygeplejersker og tilpasses løbende, således at vi som farmakonomer på bedste måde bidrager med vores faglighed og eksempelvis medvirker til større compliance og færre utilsigtede hændelser.

Som ansat i medicinserviceteamet i Næstved, vil du få delt tjeneste mellem Vordingborg og Næstved. Du vil blive tilknyttet "dine egne" afsnit, men skal samtidig være frisk på at arbejde både i Psykiatrien i Vordingborg og i Somatikken i Næstved, da vi er en lille enhed og alle skal kunne lidt af det hele. I Næstved har vi et bredt spænd af specialer, og dermed også forskellige ydelser tilpasset de kliniske afdelingers behov.

Du arbejder meget selvstændigt, men med dine kollegaer indenfor rækkevidde. I teamet hjælper vi alle hinanden således, at kvaliteten af vores medicinserviceydelse er i top - og det samme er vores teamwork og arbejdsglæde.

Ansættelse

  • Løn og ansættelse følger relevant overenskomst
  • Forventet ansættelse 01.04.2023


Ansættelsessamtaler

  • Samtaler forventes afholdt i uge 6-8



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Apoteker", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Næstved.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Apoteker
  • Næstved
  • Mandag den 06. februar 2023

Lignende jobs

  • Apoteker i Hele Danmark

    Farmakonom i fast stilling til Asnæs apotek Vi søger en farmakonom til 140 -160 timer. Vil du være med til at gøre en forskel for apotekets kunder, ved at give dem en rådgivning..
    • Apoteker
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Apoteker i Næstved

    Vi søger en Farmaceut til vores Apoteker i Næstved og Slagelse. Næstved Løve Apotek og vores 3 filialer: Næstved Storcenter Apotek, Fensmark Løve Apotek og Slagelse Løve Apotek. Gerne fuld tid, og .
    • Apoteker
    • Næstved
    Få mere info
  • Apoteker i Hele Danmark

    Vamdrup Apotek søger filialleder Da Henriette efter 7 fantastiske år stopper som filialleder i Vamdrup, søger vi en ny smilende, empatisk og dygtig leder, som vil tage hånd både .
    • Apoteker
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Apoteker i Næstved

    Har du erfaring med projektledelse og tværfagligt samarbejde, så er det måske dig, vi søger til regional opioid-indsats. Velkommen til dit team Lægemiddelenheden består af fire farmaceuter, én .
    • Apoteker
    • Næstved
    Få mere info