Mikrobiologisk laborant til foder- og fødevarelaboratorium

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejen

Hos Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper vi virksomheder inden for foder- og fødevare­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for de klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser. Vi anvender også mange nye teknologier, som blandt andet kan anvendes til afdækning af fødevaresvindel og fødevareægthed.

Jobbeskrivelse

Til vores mikrobiologiske laboratorium, som består af 60 engagerede og dygtige medarbejdere, søger vi en laborant, som har lyst til at blive en del af et fleksibelt og dynamisk team, hvis fornemste opgave er at levere analyser af allerhøjeste kvalitet.

I afdelingen analyserer vi foder, vand og fødevarer for diverse mikrobiologiske parametre. Vores testportefølje består af både klassiske dyrkningsmetoder samt DNA-baserede hurtigmetoder.

Hos os får du en hverdag i højt tempo med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt mulighed for at arbejde med kollaborative robotter. Der vil være grundig oplæring i procedurer og metoder, derfor søger vi dig, som har gåpåmod og lyst til at lære nyt.

Kvalifikationer

Faglige kompetencer

  • Du har en baggrund som laborant eller anden relevant biovidenskabelig uddannelse
  • Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med mikrobiologiske dyrkningsmetoder
  • Du har flair for IT
  • Du taler og skriver dansk

Personlige kompetencer

  • Du er kvalitetsorienteret og arbejder omhyggeligt, struktureret og systematisk
  • Du trives i et produktionsmiljø med rutineopgaver
  • Du er en god kollega, udviser fleksibilitet i dit job og bevarer overblik og godt humør, selv når der er travlt

Da opgaverne kræver både stående og gående arbejde, er det vigtigt, at du er fysisk mobil.

Yderligere oplysninger

Arbejdstid
Dine 37 timer vil blive placeret i tidsrummet mandag – fredag 06.00 – 18.00, samt hver 2. lørdag 06.00 – 15.00.

Arbejdssted
Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Tiltrædelse
Snarest muligt

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte PBU Manager Trine Schousen Kristiansen på tlf.: +45 26 86 42 18.

Ansøgning
Send dit CV og ansøgning med relevante bilag ved at klikke på "Søg jobbet" og efterfølgende klikke på "Jeg er interesseret". Du skal søge online, det er eneste mulighed. Ansøgninger sendt på mail tages ikke i betragtning. Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet, så vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og ansøgning hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 61.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og 940 laboratorier i over 54 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2021 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,7 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Laborant", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejen.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Laborant
  • Vejen
  • Søndag den 26. februar 2023

Lignende jobs

  • Laborant i Vojens

    Har du lyst til at være en del af en spændende farmaceutisk virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt?[xxxxx] i Vojens søger en laborant til en række vekslende opgaver i..
    • Laborant
    • Vojens
    Få mere info