Jurist til Team IT-Udvikling (Genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Maribo

Vil du være med til at skabe og drive udviklingen af digitale løsninger? Er du en stærk formidler og kan du navigere i en politisk ledet organisation samt tilrettelægge og gennemføre organisatoriske udviklingstiltag? Så kan vi tilbyde dig en spændende stilling som jurist i teamet IT-Udvikling!

En kommunal organisation i udvikling


Lolland Kommune står i en situation, hvor behovet for at udvikle organisationen og skabe nye løsninger bliver stadig vigtigere. I de kommende år er der en lang række udfordringer, der skal findes svar på for at skabe en organisation, som kan imødegå de fremtidige behov. Vi vil udvikle vores organisation og vores innovationskraft, sådan at de opgaver kommunen skal løse, bliver færre og mere fokuserede. Det kræver juridisk indsigt og overblik på området. Derfor opruster vi nu på de juridiske kompetencer.

Arbejdsopgaver:


I Lolland Kommune er der øget fokus på informationssikkerhed, hvor der arbejdes med både den juridiske og den tekniske del af sikkerhed og overholdelsen heraf. Sammen med vores informationssikkerhedskonsulent og vores tekniske IT-specialister skal du være en del af, at implementere nye tiltag, samt drifte vores IT-sikkerhedsløsninger - både den tekniske og den organisatoriske del. Du får lov til at udfolde dit talent og kommer til at have ansvar for komplekse opgaver såsom:

  • Håndtering og forhandling af databehandleraftaler
  • Navigering i krydsfeltet mellem saglighed og journalisering
  • Formidle databeskyttelsesrådgivning til 3.200 medarbejdere
  • Risiko- og konsekvensanalyser
  • Håndtering af databeskyttelsesrådgivning og -vejledning internt i organisationen
  • Sikre procedurer og dataregler bliver overholdt
  • Bistå med risiko- og konsekvensanalyser for kommunens IT-systemer
  • Arbejde med interne og eksterne revisioner
  • Arbejde med GDPR
  • Håndtering og anmeldelse af sikkerhedsbrud til Datatilsynet

Vores forventninger til dig:


  • Du har en veludviklet organisatorisk forståelse
  • Du samarbejder engageret og ubesværet på alle niveauer i en stor, politisk styret organisation
  • Du er initiativrig og udviklingsorienteret
  • Du er relationsskabende og kan kommunikere klart og tydeligt på alle niveauer
  • Du er udviklingsorientret og kan løbende tænke i udvikling af opgaveløsningen og samarbejder både internt i sektoren og ud i organisationen

Dine kompetencer er vigtigere end din uddannelsesbaggrund, men du har formentlig en juridisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.

Vi kan tilbyde:


  • En stilling med høj grad af selvstændighed og medindflydelse, heriblandt en stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse ud fra en overordnet rammesætning
  • Dygtige kolleger i et udviklingsorienteret og engageret miljø
  • Et godt fagligt og personligt udviklingsmiljø
  • En stor og bred samarbejdsflade

Teamet IT-Udvikling


Du vil blive en del af IT-Udvikling, hvor vi arbejder med tiltag, så organisationen kan leve op til love og regler, hvori både juridiske og tekniske aspekter skal håndteres. Teamet består både af konsulenter og specialister med kompetencer inden for projektledelse, procesledelse, analyser, IT-arkitektur, kontraktstyring, informationssikkerhed og digitalisering.

Vi bidrager til at afklare komplekse digitaliseringsprocesser og understøtte implementering og drift af digitaliseringstiltag i Lolland Kommune. Teamet beskæftiger sig bl.a. med rådgivning inden for proces- og projektledelse, informationssikkerhed, GDPR, databehandleraftaler, facilitering og deltagelse i diverse digitaliseringsfora og -netværk internt og eksternt. Teamet er velafbalanceret med dygtige kolleger, en venlig omgangstone og er kendetegnet ved at prioritere work-life balancen.

Teamet er placeret i sektoren HR og IT, som er en stærk aktør i organisationens udvikling, forandring og tilpasning. Som sektor er vi engagerede, ambitiøse og arbejder sammen for at få tingene til at lykkes. Vores aktiviteter tager altid afsæt i et samlet koncernperspektiv for Lolland Kommune. Sektorens trivselsgruppe er meget aktiv, hvorfor du får god mulighed for et socialt arbejdsliv med både bowling, sejlture og escape rooms.

IT-sikkerhedsprojekter i Lolland Kommune:


  • Identity Mangement, on- og offboarding
  • Awareness kampagner
  • Sikkerhedshåndbog
  • Beredskabsplanlægning
  • Zero trust I et Microsoft perspektiv
  • NSIS, NemLog-In3 og MitID

Er vores nye kollega?


Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til at du skal ansøge? Så er du velkommen til at kontakte Informationssikkerhedskonsulent Casper Schneidereit på +45 54 67 68 62 eller Sektorchef Ditte Ploug Pedersen på +45 51 60 51 63.

Løn og ansættelsesvilkår


Løn efter gældende overenskomst og principperne og lokal løndannelse.

Der medfølger mange fordele og rettigheder ved at være ansat i det offentlige, som f.eks. overenskomstforhandlet løn, attraktive pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, to årlige omsorgsdage pr. barn under syv år og overenskomstbestemte seniordage.

Stillingen er på fuld tid og med placering i det gamle Rådhus på Torvet i Maribo. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt og der er gode muligheder for hjemmearbejde, når arbejdsopgaverne tillader det.

Maribo er kun et smut væk, da der kun er én time til Køge, hvorfor der også er gode muligheder for dig, der bor længere væk.

Ansøgningsproces


Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning og relevante uddannelsespapirer allerede i dag eller senest søndag den 26. februar 2023.

Der gennemføres to samtaler, hvor kandidater der går videre til anden samtale evt. skal gennemføre en personprofilanalyse eller en case.

Ansættelse pr. 1. marts 2023 eller snarest derefter.

Vi glædes os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jurist", og befinder sig i kategorien "Økonomi og jura".

Arbejdsstedet er beliggende i Maribo.

Jobbet er oprettet på vores service den 31.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jurist
  • Maribo
  • Søndag den 26. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som jurister i Maribo

Herunder ser du udviklingen i udbudte jurist i Maribo over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jurister.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jurister over tid

Dato Alle jobs som jurister
31. marts 2024 1
29. marts 2024 1
28. marts 2024 1