Socialfaglig resocialiseringskonsulent til [xxxxx] Sjælland

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Vil du være med til at styrke de kriminalitetsforebyggende indsatser i kriminalforsorgen Sjælland? Har du kompetencer inden for det resocialiserende eller socialfaglige felt? Er du et menneske der motiveres af samarbejde og af at gøre en forskel?

Så glæder vi os til at læse din ansøgning til den ledige stilling som resocialiseringskonsulent i kriminalforsorgen, Område Sjælland.

Du vil indgå i resocialiseringsenheden, hvis hovedopgaver er at understøtte, koordinere og følge op på det kriminalitetsforebyggende arbejde, der udføres i områdets institutioner. Arbejdet omfatter bl.a. socialfaglige indsatser, myndighedssamarbejde, sundhedsbetjening, alternative afsoningsformer samt beskæftigelsestilbud i form af kognitiv programvirksomhed, uddannelse, rusmiddelbehandling og produktion.

Om stillingen og opgaverne
Dine arbejdsopgaver vil overordnet set være inden for det socialfaglige felt på tværs af institutioner og regimer. Området ønsker at styrke understøttelsen af arbejdet inden for fængsler og arrester, hvorfor vi forventer, at en hovedvægt af dine opgaver er inden for dette felt. Der er tale om generel socialfaglig understøttelse og opgaver som implementering af f.eks. faglige håndbøger, udvikling og understøttelse af særlige indsatser, som Områdekontoret - sammen med institutionernes ledelser beslutter - skal iværksættes.

Du vil indgå i underpartnerskaber og arbejdsgrupper på tværs af kriminalforsorgen og vil således have et opgavefællesskab og samarbejde med kolleger i resocialiseringsenheden, institutionerne, de øvrige kriminalforsorgsområder og Direktoratet for kriminalforsorgen.

Om dig
Du skal kunne håndtere mangeartede opgaver inden for planlægning, udvikling, opfølgning og kommunikation. Vi ser gerne, at en del af dine kompetencer er at kunne facilitere forandringsprocesser og faglige udviklingsforløb for grupper eller individer. For at lykkes i opgavevaretagelsen skal du være fagligt dygtig inden for dit felt, og du skal kunne skabe bæredygtige relationer med dine mange samarbejdspartnere, herunder institutionernes ledelser og medarbejdere.

Vi forventer, at du fagligt:

  • har en uddannelsesmæssig baggrund som socialrådgiver, jurist eller lignende
  • har kompetencer, viden og erhvervserfaring inden for kriminalitetsforebyggende og resocialiserende arbejde i bred forstand, herunder meget gerne inden for fængsler eller lignende
  • har erfaring med - og gode færdigheder inden for implementering og formidling.
  • kan arbejde struktureret, selvstændigt og har et godt overblik
  • trives med at arbejde sammen med andre på tværs af faglighed og geografisk placering
  • er proaktiv og har øje for udviklingsmuligheder
  • har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt.
  • er nysgerrig, inddragende og naturligt deler ud af din viden

Vi tilbyder dig:

  • et job med en høj grad af mening og indflydelse
  • et tværfagligt miljø, med engagerede og erfarne kollegaer med kompetencer inden for forskellige kriminalforsorgsfaglige områder, hvor fokus er på kerneopgaven.
  • et arbejdsliv, hvor der er god balance imellem arbejdsliv og familieliv
  • et job, hvor du skal løse dine opgaver i vekselvirkningen imellem driften og det strategiske, politiske niveau

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. maj 2023 eller gerne før.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Hvis du er uddannet socialrådgiver sker ansættelse efter gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale for socialrådgivere i staten.

Hvis du er uddannet jurist sker ansættelse og aflønning som fuldmægtig i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og AC for akademikere i staten.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning efter relevant overenskomst i staten.

Som civil medarbejder skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages kursus for civile medarbejdere (ICN).

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Områdekontoret i Ringsted, Tinggade 15, 4100 Ringsted, men du må påregne at skulle varetage opgaver på flere af områdets institutioner. Der stilles tjenestebil til rådighed.

kriminalforsorgen Sjælland omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, 1 kvindefængsel samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og Områdekontoret i Ringsted.

Områdekontorets opgaver er i udgangspunktet stabsfunktioner, der skal bidrage til og understøtte driften, som hovedsageligt ligger ude i områdets institutioner.

Områdekontoret har ca. 80 medarbejdere, hvoraf ca. 65 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads på Områdekontoret. Områdekontoret varetager ledelse og styring af driften i området. Områdekontorets opgaver er derfor styring, controlling og kvalitetssikring i forhold til Områdekontorets institutioner, samt bistand til løsning af klientnære opgaver. Det vil endvidere være områdekontorets ansvar at prioritere og koordinere områdets samlede ressourcer og aktiviteter.

kriminalforsorgens opgaver favner bredt og vores område er genstand for betydelig offentlig og politisk opmærksomhed. Opgaveporteføljen er stor, involverer mange interessenter og kræver løbende tilpasninger og prioriteringer.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere. For yderligere information om kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest fredag den 24. februar 2023 klokken 12.

Ansættelsessamtalerne forventes at foregå onsdag den 1. marts 2023.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en evt. samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef for resocialisering og klientforløb Anne Bergstedt tlf. 7255 4553.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-teamkoordinator Anna Berg Møller, tlf. 7255 5596


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Ringsted
  • Fredag den 24. februar 2023

Lignende jobs

  • Socialrådgiver på Midt-og Vestsjælland

    Bakkegården i Nykøbing Sj. søger en socialrådgiver, der vil hjælpe os med den daglige sagsbehandling, samarbejdet med kommunerne og kvalificering af vores dokumentation. Er du interesseret i at..
    • Socialrådgiver
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver på Midt-og Vestsjælland

    En af vores meget dygtige børne- og ungerådgivere har fået andet spændende job, og vi søger derfor dig som brænder for myndighedsopgaven på det specialicerede børneområde. Er din hjemmebane a..
    • Socialrådgiver
    • Midt-og Vestsjælland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Holbæk

    Vores jurist på det sociale og specialiserede børneområde har søgt nye udfordringer, og vi får derfor en stilling ledig i vores børne- og familieafdeling. Vi søger en dygtig socialfaglig jurist til..
    • Socialrådgiver
    • Holbæk
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Kalundborg

    Om jobbet [xxxxx] søger Jobformidler/rådgiver til sygedagpenge- og jobafklaringsområdet Har du indgående kendskab til beskæftigelsesområdet og erfaring inden for sygedagpenge- .
    • Socialrådgiver
    • Kalundborg
    Få mere info