Introduktionsstilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Køge

Introduktionsstilling, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge

På Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, er en 1-årig stilling som reservelæge i introduktionsstilling (3800E20-42-i-03) ledig til besættelse fra 01.05.2023.

Ortopædkirurgisk Afdeling

Afdelingen rummer en bred vifte af subspecialer. Undtaget er specialiseret tumor, hånd og børnekirurgi. Afdelingen har et godt uddannelsesmiljø og er et godt sted at starte sin vej til at blive ortopædkirurg. I afdelingen er der aktuelt 9 introstillinger samt 11 hoved uddannelsesstillinger.

Til stillingen knyttes et uddannelsesprogram samt en hoved vejleder. Der er god mulighed for oplæring i almindeligt forekommende frakturbehandlinger og ortopædkirurgiske undersøgelser. Afdelingen prioriterer uddannelse og supervision højt, og har igennem de seneste år scoret særdeles højt på tilbagemeldinger fra de uddannelsessøgende læger.

For at opnå de nødvendige kompetencer i skadestuearbejdet og akut arbejdet, vil ansøgeren de første to måneder have funktion i Akutafdelingen på Sjællands Universitetshospital Køge. Herefter vil der ikke være yderligere tjeneste i skadestue, men kun i Ortopædkirurgisk Afdeling med operationer, ambulatorie, stuegang og vagtfunktion.

Uddannelsen på Sjællands Universitetshospital Køge foregår på operationsgangen, i ortopædkirurgisk ambulatorium og afdelingens sengeafdelinger. Vagtarbejdet udføres som mellemvagt på Sjællands Universitetshospital Køge sammen med afdelingslæge/1. reservelæge i tilstedeværelsesvagt (bagvagt).

I vagten på Sjællands Universitetshospital Køge foretager mellemvagten akutte operationer under vejledning af bagvagten.

Der er 15 læger i vagtlaget.

Afdelingen er delt i to sengeafsnit med tilhørende ambulatorie. Der er i afdelingen 57 sengepladser.

Afdelingen består af en række sektioner, hvoraf flere har højt specialiseret funktion. I afdelingen er der en sektion for hofteproteser, knæproteser, idrætskirurgi, fod- og ankel kirurgi, sår- og amputationskirurgi, rygkirurgi, skulder-albue kirurgi og traumekirurgi.

Der er tilknyttet en klinisk professor, fire kliniske lektorer og 11 Ph.D. studerende i afdelingen. Ved interesse for forskning kan støtte og vejledning fås ved vores aktive forskningsenhed.

Kvalifikationer

Ansøgere, der har gennemgået klinisk basisuddannelse eller turnus. Ansøgere der ikke tidligere har haft introstilling, vil have fortrinsret.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Thomas Juul Sørensen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, 47 32 33 01, [email protected] eller uddannelsesansvarlig overlæge Erling Laxafoss, Ortopædkirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge, 47 32 31 32, [email protected].

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2026, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh



Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Læge", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Køge.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Læge
  • Køge
  • Onsdag den 01. marts 2023

Lignende jobs

  • Læge i Holbæk

    Afdelingslæge søges til Børne- og Ungeafdeling Børne- og Ungeafdelingen, Holbæk Sygehus, søger dedikeret børnelæge med start 1. juni 2024. Afdelingen Holbæk Børne- og Ungeafdeling varet..
    • Læge
    • Holbæk
    Få mere info
  • Læge i Slagelse

    Drømmer du om at blive akutmediciner, så har vi introstillingen til dig… Vil du gerne stå i første række og modtage, diagnosticere og behandle akutte tilstande, så sørger vi for, at du bliver k..
    • Læge
    • Slagelse
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Afdelingslæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. En stilling som afdelingslæge ved Afsnit for Brystundersøgelser er ledig p..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info
  • Læge i Roskilde

    Ledende overlæge til Afsnit for Brystundersøgelser, Sjællands Universitetshospital, Roskilde Vi søger en ledende overlæge til vores mammaradiologiske afsnit med ansættelsesstart 1.september 202..
    • Læge
    • Roskilde
    Få mere info