Administrativ medarbejder til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse på Almegårds Kaserne, Bornholm

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Har du en administrativ baggrund og sans for struktur, service og kvalitet? Vil du være en del af Forsvaret, som understøtter opgaver inden for etablissementsdrift og Facility management?

Så har vi lige nu en spændende og nyoprettede stilling på Bornholm, hvor du kan være med til at præge udviklingen og får mulighed for at gøre en konkret forskel hver dag, du går på arbejde.

Om os

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Det gælder alt fra både vedligehold af bygninger og arealer, sovepladser til soldaterne, skriveborde til kontorene, mad i kantinerne og meget, meget mere.

Mange af opgaverne løses af vores 28 etablissementspartnerelementer, der er fordelt på de største tjenestesteder i hele landet. Her håndteres alt fra brugerhenvendelser og indkøb til arrangementsstøtte og bygningsvedligehold.

Etablissementspartnerelementet på Almegårds Kaserne er tjenestestedets og brugernes primære indgangsvinkel til rekvirering af ydelser hos Ejendomsstyrelsen. Etablissementspartnerelementet består af i alt 25 medarbejdere med baggrund inden for administration, rengøring, bygningsvedligehold eller tekniske installationer. Alle arbejder tæt sammen, så der sikres en lokal støtte til brugerne, Vores bygningsmasse indeholder bl.a. kontorfaciliteter, hotelindkvartering, beboelse, møde/undervisningsfaciliteter, værksteder og skyde- og øvelsesterræn.

I vores partnerelement varetager vi drift af Almegårds Kaserne og Raghammer skyde- og øvelsesterræn, samt andre mindre etablissementer på Bornholm.
Dit arbejdssted vil være Almegårds Kaserne i Rønne på Bornholm

Om stillingen

Du får en central og vigtig rolle som Ejendomsstyrelsens ansigt udadtil. Du er en del af de lokale repræsentanter og kontaktperson for brugerne på etablissementet. Her har du den daglige kontakt, skaber gode relationer og sikrer den gode oplevelse og service.

Du servicerer, betjener og støtter Forsvarets brugere, eksterne leverandører og Ejendomsstyrelsen inden for administrative drifts-, planlægnings- og udviklingsopgaver.

En af dine vigtigste opgaver er dagligt at betjene, vejlede og støtte de brugere, der kontakter etablissementspartnerelementet både personligt, på telefon eller via mail.

Herudover kan stillingen indeholde følgende konkrete arbejdsopgaver som:
• Forvalte kasernens langtidsindkvartering.
• Behandle bestillinger og klager i forhold til etablissements- og teknisk drift.
• Oprette indkøbsrekvisitioner og følge op på varemodtagelse af materiel- og leverandørydelser.
• Kontrollere de bestilte drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
• Varetage kontakten og koordinere bestillingsydelser med eksterne leverandører og andre samarbejdspartnere.
• Forestå tilsyn, inspektion og kvalitetssikring af etablissementsdriften.
• Administrere og forvalte brik- og nøglesystemer.

Du varetager også generel sagsbehandling samt dokumentations- og administrationsopgaver inden for området.

Du skal forvente sidemandsoplæring fra andre kolleger på kontoret men også forskellig kursusaktivitet både som online kurser og som fysiske kurser, som vil være forbundet med rejseaktivitet.

Om dig

Du har en kontoruddannelse eller anden tilsvarende uddannelse og gerne erfaring fra en lignende stilling inden for etablissementsdrift/Facility management eller kundeservice.

Du har bred erfaring inden for administration og sagsbehandling, gode IT færdigheder.
Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i SAP.

Som person er du først og fremmest en god kollega, og du værdsætter et godt samarbejde med dine kollegaer. Du skal kunne samarbejde på tværs af faggrupper og samtidig have evnen til at arbejde selvstændigt på tildelte opgaver.

Du formulerer dig godt på dansk både på skrift og i tale. Du har god situationsfornemmelse, får energi og motiveres af at have udadvendt kontakt med mange forskellige mennesker hver dag.

Dit hjerte banker for at yde god service, du tager ansvar for opgaverne og så går du gerne en ekstra mil for at finde løsningen på et problem eller en udfordring.

Vi ser gerne at du har kørekort til personbil.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Basislønnen er på kr. 26.098,58 pr. måned

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du høre mere om stillingen eller arbejdsopgaverne, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Michael Jakobsen på telefon 2538 0066.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 7281 9151.

Ansøgningsfristen er den 24. februar 2023. Samtaler forventes afholdt lige efter.
Stillingen er til besættelse den 1. april 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videnfællesskaber.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Administrativ medarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Administrativ medarbejder
  • Rønne
  • Fredag den 24. februar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som administrative medarbejdere i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte administrativ medarbejder i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal administrative medarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte administrative medarbejdere over tid

Dato Alle jobs som administrative medarbejdere
24. april 2024 2
23. april 2024 1
21. april 2024 1
20. april 2024 1
19. april 2024 1
18. april 2024 1
17. april 2024 2
16. april 2024 2
15. april 2024 3
14. april 2024 3
13. april 2024 3
12. april 2024 3
11. april 2024 3
10. april 2024 2
9. april 2024 2
8. april 2024 2
7. april 2024 3
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 2
3. april 2024 2
2. april 2024 2
1. april 2024 2
31. marts 2024 2
30. marts 2024 3
29. marts 2024 2
28. marts 2024 2
27. marts 2024 2
26. marts 2024 2
25. marts 2024 2