MY GARAGE SØGER EN SERVICERÅDGIVER TIL VORES ENGELSKE MÆRKER

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle Øst

Hvis du kan lide at levere en indsats, der er professionel, imødekommende og altid punktlig, så kan der vente den helt rigtige karriere hos MY GARAGE. Vi søger nemlig en dedikeret medarbejder, der kan påtage sig rollen som servicerådgiver.

Det betyder, at du skal være det vigtige bindeled mellem alt, hvad der hver dag foregår på kontor, værksted og lager. Derfor skal du være struktureret og samtidig ambitiøs om, at din indsats skal være lige så fremragende, som de biler, der hver dag triller ind og ud ad værkstedsportene. For os og vores kunder er bilerne nemlig meget mere end et transportmiddel. Det er dedikation og passion i en brugbar pakke.

Derfor er et fællestræk ved vores medarbejderstab, at de er lige dele passionerede entusiaster og fagfolk af højeste klasse. En Rolls-Royce, Morgan eller Lotus skal nemlig ikke bare se godt ud, den skal fungere. Hver dag, året rundt. Det er en del af dit ansvar at sørge for, at vi lever op til det.

Vi forventer, at du er ansvarsfuld, fordi du får står for værkstedsstyring og dagligt taler med kunder, der både bor i lokalområdet, men også krydser landegrænser for at få bilen serviceret hos os. Derfor skal du kunne kommunikere professionelt, og forstå, at vores indsats hver især afspejler den udvikling, vi konstant gennemgår.
Du kan forvente en grundig og fyldestgørende oplæring, og et team af kollegaer, der altid står klar til at hjælpe.

Formelle opgaver og ansvarsområde:
– Tidsbestilling mellem kunder og værksted.
– Fakturering af opgaver
– Kontakt til producenter
– Tilbudsgivning

Kompetencer og baggrund:
Det er et krav, at du har erfaring som servicerådgiver, og er vant til at arbejde med:
– Uddannet mekaniker, tekniker eller lignende relevant baggrund
– Stærke sprogegenskaber i engelsk er et udgangspunkt og tysk er et plus
– Erfaring fra engelske mærker er et plus
– Det er en fordel hvis du har erfaring med DRACAR+

Din profil:
– Ambitiøs for arbejde og udvikling
– Struktureret
– Selvstændig
– Stærke kommunikationsevner
– Konstruktiv tilgang til udfordringer
– Stærke samarbejdsevner

Yderligere spørgsmål kan rettes til: Eftermarkedschef Lars Paugan – [email protected]
Ansøgningsfrist: Indtil den rette er fundet
Stillingsbetegnelse: Servicerådgiver
Arbejdstid: 37 timer om ugen.

Om MY GARAGE
MY GARAGE er etableret i 2015 og er under en fortsat rivende udvikling mod at blive motorverdenens mekka i Danmark. Vores aktiviteter drejer sig omkring SALES, SERVICE, STORAGE &
SOCIAL. De knapt 20.000 kvm. huser en lang række partnere, hvis ekspertise spænder bredt.

Privatlivspolitik: https://mygarage.dk/privatlivspolitik


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Bygningsarbejder", og befinder sig i kategorien "Industri, håndværk og teknik".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle Øst.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Bygningsarbejder
  • Vejle Øst
  • Tirsdag den 28. marts 2023

Lignende jobs