Jordemoder søges til nyoprettet stilling som vicechefjordemoder v. fødegangen i Hjørring.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hjørring

Med ny struktur i hospitalsledelsen på Regionshospital Nordjylland, har vi nu fået mulighed for at ansætte en vicechefjordemoder. Det er vi meget glade for, og da vi har rigtig meget godt at byde på i afdelingen, ser vi frem til at modtage en vicechefjordemoder.

Vicechefjordemoderen vil, sammen med chefjordemoderen, som hun refererer direkte til, løse tværfaglige opgaver i afdelingen, indgå i den strategiske udvikling af afdelingen og vil, indenfor aftalte rammer, varetage ledelsesmæssige opgaver.

Vicechefjordemoderen er ansvarlig for den daglige drift. Samarbejder med vagtplanlægger og følger op på arbejdstilrettelæggelsen og løndokumentation for jordemødrene i afdelingen på en sådan måde, at der skabes optimale rammer for jordemødrenes primære opgave, at støtte den gode familiedannelse gennem gode graviditet, fødsel og barselsforløb.

Vicechefjordemoderen samarbejder med kvalitets- og udviklingsjordemoderen, de uddannelsesansvarlige jordemødre og obstetrikerne omkring udvikling og vedligeholdelse af kliniske færdigheder og efter-videreuddannelse hos personalet i afdelingen.

Derfor søger vi en jordemoder med:
  • dansk autorisation, mindst fem års bred klinisk erfaring.
  • et særligt fokus på jordemødres selvstændige kompetenceområde, så vi sammen kan arbejde for at fastholde og udvikle dette.
  • lyst til, interesse for og gerne erfaring med personaleledelse og personaleadministration.
  • erfaring med og lyst til driftsopgaver, arbejdsgange og processer i driften.
  • lederuddannelse eller mod på at tage en sådan.
  • en optimistisk tilgang til opgaver, også når de er lidt knudrede og - netop i de situationer – at have en evne til at være åben, imødekommende, vedholdende og pålidelig.
  • flair for IT, gerne superbruger på flere af de relevante platforme. NordEPJ er vores journalføringssystem siden marts 2022.
  • interesse i det brede samarbejde, med både jordemødre, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og læger med henblik på at sikre de gode graviditets-, fødsels- og efterfødselsforløb. Dertil også interesse for samarbejde tværsektorielt, da vi er i tæt samarbejde med kommunerne.
  • interesse for faglig udvikling og forskning. Vicechefjordemoderen bliver, i samarbejde bl.a. med udviklings- og kvalitetsjordemoderen og obstetrikeren, medansvarlig for den obstetriske udvikling i afdelingen. I denne sammenhæng ønsker vi at vicechefjordemoderen skal arbejde visionært, strategisk og vedholdende og dermed bidrage til at rydde op i gamle vaner, implementere ny viden og fastholde og styrke det, der fungerer.
  • personlig integritet, gode samarbejds- og kommunikationskompetencer og et godt humør.


I stillingen får du et indholdsrigt og afvekslende job med væsentlig indflydelse på afdelingens daglige drift og udvikling. Du vil have forholdsvis stor indflydelse på din egen arbejdstilrettelæggelse og får med stillingen rigtig gode udviklingsmuligheder.

En afdeling i udvikling:
Vi er en afdeling i stadig udvikling. En udvikling, der bl.a. sker fordi der er mange kreative og engagerede mennesker ansat i afdelingen og en udvikling, der understøttes af, at vi har mange studerende: jordemoderstuderende, lægestuderende og ambulancebehandlerelever. Der er regelmæssigt tilbud om supervision. Vi arbejder, som noget nyt, med mentorordning for nyansatte og hertil personligt introduktionsprogram tilpasset erfaring og kompetencer. Vi har oplæring af alle på interne kurser i obstetrisk færdighedstræning, hvor fokus er på det ukomplicerede, rette diagnosticering og den akutte obstetrik med henblik på at nedbringe frekvensen af komplicerede forløb, herunder sectio.

I afdelingen arbejder vi med:
  • STAN,
  • stående UK fødsler,
  • rebozo,
  • akupunktur,
  • klinisk vejledning og
  • obstetrisk færdighedstræning.

Vi har fantastiske fysiske rammer på selve fødegangen, udelukkede med sansefødestuer, og barselsafsnittet i næsten helt nye bygninger. Vi arbejder desuden i udekonsultationer i syv forskellige byer i Nordjylland. Vi har omkring 40 skønne og dedikerede jordemødre, der er gode til deres arbejde med de gravide og fødende, engagerede i faglig sparring og som regel klar til snak, hygge og sjov, både i afdelingen og til sociale arrangementer i gruppen.

Vi har ca. 1.500 fødsler om året, så der altid er noget at lave og altid noget at lære. Vi har således både det helt ukomplicerede, hjemmefødsler og næsten alle former for patologi. Der er rigeligt med udfordringer og mulighed for sparring og læring.

Vagtberedskab:
Vi har både distriktsjordemoderordninger/kendt jordemoder ordning og konventionelt vagtberedskab, med dag-, aften-, natte- og døgnvagter på fødegangen. Der er altid en social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske i vagt på fødegangen. Vi har et barselsambulatorium, der fungerer i tæt samarbejde med barselsafsnittet. Vi har i flere år arbejdet med ambulante fødsler også til førstegangsfødende, hvor barseljordemoderen tager på hjemmebesøg.

Koordinerende:
En gruppe jordemødre fungerer som koordinerende i døgnvagt på fødegangen, hvilket betyder at man altid har en sparringspartner tæt på.

Mødeaktivitet, fagligt og socialt:
Jordemødrene mødes nogle gange om året til stormøder/personalemøder. De mødes endvidere regelmæssigt i mindre grupper til faglig sparring og til spontant organiserede sociale tiltag. Som noget nyt introducerer vi lige nu delvis selvtilrettelæggelse af vagtplaner, med henblik på senere organisering i teams, der vil være en hybrid mellem konventionel vagtordning og kendt jordemoderordning.

Landsdelen:
Vi synes selv vi bor i den smukkeste landsdel i Danmark - med frisk luft, skov, hav og strand, med mulighed for naboer tæt på eller luft mellem husene, højt til himlen, et skønt lys og et smukt sind.
Så har du har lyst at afprøve det nordjyske – den nordligste fødegang i Danmark – er du jordemoder med interesse for ledelse og kan du synge rent (nogle dage tituleres vicechefjordemoderen nemlig som vise-chefjordemoder - og så skal hun kunne synge rent), så kontakt os, lav en aftale og kig op til os!!

Det praktiske:
Henvendelse til chefjordemoder Laila Hørby tlf 51147284
Ansøgningsfrist d. 16. marts.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 22. marts.
Ansættelse pr. 1. maj.
Løn efter gældende overenskomst.

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hjørring.

Jobbet er oprettet på vores service den 3.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Hjørring
  • Torsdag den 16. marts 2023

Lignende jobs

  • Jordemoder i Hele Danmark

    Nordic Medicare rekrutterer sundhedsfagligt personale inden for alle kategorier og har måske lige det jordemoderjob, der passer til dig. I dag er Nordic Medicare at betragte som en af de største ak..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Jordemoder (vikar) i Hele Danmark

    Afdeling for Graviditet og Fødsler varetager ca. 7200 fødsler og 80.000 ambulante besø..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info
  • Jordemoder (vikar) i Hele Danmark

    Fødeafdeling på hospital i Storkøbenhavn søger jordemødre.Der er tale om 6 sommerferievikariat-stillinger – det drejer sig om følgende måneder juni, juli og august 2024. Dine kvalifikationer..
    • Jordemoder
    • Hele Danmark
    Få mere info