Snart færdig som Jordemoder? Start din karriere på Amager og Hvidovre Hospital

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hvidovre

Er du (snart) nyuddannet jordemoder, og vil du gerne starte dit jordemoderliv i en stilling, hvor du oplever både tryghed og mulighed for dygtiggørelse og karriereudvikling? Så søger vi netop nu jordemødre til faste fuldtidsstillinger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Hvidovre Hospital med start den 1. juli 2023 eller efter aftale.

Her bliver du en del af Danmarks største fødested, hvor fagligheden og kollegerne er i top. De første år bliver du også en del af Region H’s Graduate Program, hvorunder vores omfattende og gennemarbejdede mentor- og kompetenceprogram for nyuddannede jordemødre også ligger. Programmet vil give dig en grundigt tilrettelagt introduktion til afdelingen og understøtte din udvikling af dine kliniske færdigheder og din jordemoderfaglige identitet.

Meget mere end bare størst…

I afdelingen er vi 130 jordemødre, der tager imod ca. 7.000 nyfødte om året. Vi vægter bevarelse af den normale fødsel højt og arbejder strategisk med det i afdelingen. Dette ved hele tiden at have fokus på det, som skaber gode rammer for jordemoderfagligheden såvel som et godt tværfagligt samarbejde.

Vi har en in-house fødeklinik, hvor vi tilbyder de fødende at føde i hjemmelignende omgivelser, og hvor jordemoderen har optimale rammer for at understøtte den ukomplicerede fødsel. Også vores fødestuer er i det seneste års tid blevet opdateret med fokus på atmosfære og redskaber, som understøtter fødselsforløbene, herunder fx mulighed for lattergas som smertelindring på alle stuer. Desuden indgår vi i en regional hjemmefødselsordning, hvor vi sammen med de andre fødesteder i regionen sikrer, at alle regionens fødende får et ensartet og velkoordineret tilbud om at føde hjemme.

I foråret 2022 startede vi Kendt Jordemoderordning (KJO) som et tilbud til en del af vores gravide. Denne ordning kan du som nyuddannet jordemoder også blive en del af, hvis du ønsker det. Foråret blev også brugt til, at vores fysiske rammer fik et kæmpe løft. Her har vi, ud over at have fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø for de ansatte, også lykkedes med at skabe bedre rammer for kvinder og par, som er i begyndende fødsel, igangsættelsesforløb eller som mister et barn. Arbejde på disse mindre enheder vil også kunne blive en del af dit vagtskema.

Fordi vi også varetager specialfunktioner (gastric bypassopereret gravide) og har regionsfunktion for sårbare gravide, der bliver tilknyttet vores Familieambulatorie, har du som jordemoder også rig mulighed for at udfordre dine kompetencer i disse retninger, når du har lyst og mod på dette.

På Hvidovre Hospitals fødegang arbejder vi målrettet med det bæredygtige jordemoderliv, hvor indflydelse på eget skema er en vigtig parameter. Bl.a. kan du selv vælge, om du vil arbejde hver anden eller hver tredje weekend, og har du brug for en fast ugentlig dagvagt kan det imødekommes i dit skema. Vores vagtcentral lykkes i vid udtrækning med at få jordemødrenes individuelle ønsker til at gå op i en højere enhed. Ønsker du ansættelse på fuld tid, kan du være med i vores ordning om normreduktion, hvor du fast afspadserer en del af dine ulempetillæg.

Vi tror på, at man kan have et langt og godt jordemoderliv, når man har variation i de opgaver, man som jordemoder varetager. Derfor prioriterer vi, at du indenfor det første år ud over at have vagter på fødegangen/fødemodtagelsen, også har en fast konsultation eller har vagter i fx vores akutmodtagelse for gravide, efterfødselsklinik eller pp.med afsnit, hvis du ønsker det.

Vores ønsker til dig er, at du:

  • Sætter din jordemoderfaglighed højt
  • Vil bidrage til den faglige udvikling i afdelingen
  • Vægter gode forløb for familierne højt
  • Ønsker at bidrage positivt i et tværfagligt team
  • Har humor og overskud til dine kolleger og de fødende

Til gengæld giver vi dig:

  • Mulighed for at udvikle din karriere i netop den retning, du brænder for.
  • To kliniske jordemodersupervisorer i alle vagtlag, så der er god mulighed for faglig sparring og supervision
  • Et godt og tæt samarbejde med kolleger fra alle faggrupper; læger, sosu-assistenter og sekretærer, som altid er inden for rækkevidde
  • Løbende kompetenceudvikling af dine jordemoderværktøjer bl.a. akupunktur, rebozo, suturering og obstetrisk færdigheds- og simulationstræning, det første år i mentor-kompetenceprogrammet og efterfølgende som årlige kursusdage
  • Mentorordning og sparring. Når du er færdig med mentor- og kompetenceprogrammet, tilbyder vi fast supervision
  • Et fantastisk kollegaskab og en ledelse med skarpt fokus på arbejdsmiljøet.

Har vi fanget din interesse? Vil du måske vide mere?

Du kan få yderligere oplysninger og evt. aftale at komme forbi til en uforpligtende samtale hos en af vores vicechefjordemødre:

Louise Munk på tlf. 3862 2547

Mette Kabell Hansen på tlf. 3862 2446

Bodil Bjørg Korsgaard på tlf. 3862 0521

Sisse Kammann på tlf. 3862 2614

Kig også forbi vores hjemmeside på www.hvidovrehospital.dk/jordemoder eller www.hvidovrehospital.dk/baby og hospitalets strategi www.hvidovrehospital.dk

Ansøgningsfrist: 11. april 2023

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 15

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Jordemoder", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hvidovre.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Jordemoder
  • Hvidovre
  • Tirsdag den 11. april 2023

Lignende jobs

  • Jordemoder i Storkøbenhavn

    Hvis et varieret og indholdsrigt arbejdsliv, med plads til faglig udvikling og mulighed for at præge dit eget jordemoderliv, er det du drømmer om, så tror vi at Herlev Hospital er noget for dig..
    • Jordemoder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Jordemoder i Storkøbenhavn

    Vi søger én til to jordemødre i et sommervikariat til at supplere teamet omkring jordemoderkonsultationerne over sommeren.Jordemoderkonsultationerne hjælper med at skabe sunde gravide og kommen..
    • Jordemoder
    • Storkøbenhavn
    Få mere info
  • Jordemoder i København N

    Juliane Marie Centret[xxxxx] søger en engageret og erfaren kodejordemoder til at styrke vores obstetriske kodning. Vi er dedikerede til at levere data af høj faglig kvalitet og anvende..
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info
  • Jordemoder i København N

    Juliane Marie CentretEr du sonograf og har du lyst til at være en del af et højt specialiseret føtalmedicinsk miljø – så er denne stilling noget for dig. Vi søger lige nu en sonograf 25-37 t/u .
    • Jordemoder
    • København N
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som jordemødre i Hvidovre

Herunder ser du udviklingen i udbudte jordemoder i Hvidovre over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal jordemødre.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte jordemødre over tid

Dato Alle jobs som jordemødre
19. april 2024 1
18. april 2024 1
16. april 2024 1
15. april 2024 1
14. april 2024 1
13. april 2024 1
12. april 2024 1
11. april 2024 1
10. april 2024 1
9. april 2024 1
8. april 2024 2
7. april 2024 2
6. april 2024 2
5. april 2024 2
4. april 2024 2
3. april 2024 3
2. april 2024 3
1. april 2024 3
31. marts 2024 3
30. marts 2024 3
29. marts 2024 3
28. marts 2024 3
27. marts 2024 3
26. marts 2024 3
25. marts 2024 3
24. marts 2024 3
23. marts 2024 3
22. marts 2024 3
21. marts 2024 4
20. marts 2024 3