Tjener / Bartender - Åben ansøgning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København Ø

Vi søger erfarne tjenere og bartendere til at styrke vores dygtige team på vores to passagerskibe på Oslo-Frederikshavn-København ruten.

Er du interesseret i at udvikle dine faglige og sociale kompetencer inden for service - og i at arbejde i en af vores mange restauranter eller barer ombord, så læs videre.....

Vi har ofte ledige stillinger og er altid på udkig efter dygtigt mandskab, som har lyst til at sejle med os.

Når du søger via dette opslag, lægger du dine data ind i DFDS’ crew-database og bliver en del af den kandidatpulje, som vi benytter til at bemande vores to passagerskibe, hver gang behovet opstår.

Du vil blive kontaktet, når vi har en ledig stilling, som passer til dine kompetencer.

Lige nu mander vi op til højsæsonen og der vil, for de rette kandidater, være rig mulighed for at få vagter og komme ud at sejle.

JOBBET

Som tjener/bartender hos DFDS får du en unik mulighed for en varieret og spændende hverdag, hvor du får lov for at prøve kræfter med de mange forskellige restauranter og serveringsformer, vi har ombord.

Du vil også få mulighed for at komme rundt i vores mange andre afdelinger blandt andet vores konference og når vi afholder selskaber. Vi tilbyder et energisk og positivt arbejdsmiljø, hvor vi alle står klar til at hjælpe hinanden.

Restauranterne ombord spænder bredt, fra buffet til a la carte restaurant, og vi sørger for både morgen- og aftensmad til flere hundrede gæster.

Vi arbejder udelukkende med de bedste råvarer i alle vores restauranter, og du vil få rig mulighed for at hente erfaring på tværs af koncepterne. Vi har gæster i alle aldersgrupper og fra hele verden, dog primært fra Skandinavien.

Som en del af vores restaurant-team får du en helt central rolle ombord på skibet, når vi sammen skal give vores gæster den helt særlige oplevelse det er at nyde en middag til søs.

DIN PROFIL

  • Du har dansk arbejds- og opholdstilladelse
  • Du har flere års erfaring som tjener inden for enten a la carte servering, selskabsservering eller buffet
  • Du skal kunne tale enten dansk, svensk eller norsk, samt kunne kommunikere på engelsk
  • Du er professionel, exceptionel servicemindet og har gode samarbejdsevner
  • Du er ansvarsbevidst og forstår at holde fokus, også når det går stærkt

VI TILBYDER

  • Vi tilbyder fri kost og logi, når du er ombord

  • Mulighed for at slappe af med dine kollegaer eller dyrke motion i vores fitnesscenter, når du ikke har vagt.

  • Vi tilbyder også en række personalegoder, som blandt andet inkluderer frirejser med familie og venner, rabataftaler m.m.


DET PRAKTISKE

Alt arbejde foregår ombord på skibet.

Du bliver tilknyttet enten PEARL SEAWAYS eller CROWN SEAWAYS.

Din arbejdstid ligger typisk på mellem 10-13 timer om dagen.

Vi søger tjenere og bartendere på både fuldtid og deltid (Day2Day).

  • Som Day2Day afløser skal du ideelt kunne arbejde minimum 2 vagter om måneden. Vagternes længde kan variere fra 3 til 10 dage, og aftales i samarbejde med din manager. Det foretrækkes, at man arbejder fortrinsvis torsdag-mandag eller fredag-søndag.

  • Som Fuldtidsansat arbejder du i 14 dage efterfulgt af 14 dages fri. Du får eget kammer ombord, som du deler med den der har 'modvagten'.

Lønniveauet følger gældende overenskomst mellem DFDS A/S og 3F.

Lønnen er nettoløn, der ikke beskattes (DIS), hvis du er bosiddende i EU.

Vil du være vores nye kollega?

Så send din ansøgning allerede i dag. Vi gennemgår alle ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Angiv om du søger en fuldtids- eller Day2Day stilling - og gerne, hvor ofte og hvor meget du har mulighed for at arbejde, hvis du søger Day2Day.

GDPR: Din ansøgning og slettes automatisk efter 6 måneder, medmindre du giver samtykke til yderligere opbevaring af dine data.

Derefter er du naturligvis velkommen til at sende en ny ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Tjener", og befinder sig i kategorien "Detail, Restauration og Hotel".

Arbejdsstedet er beliggende i København Ø.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Tjener
  • København Ø

Lignende jobs

  • Tjener i København Ø

    Serviceminded og udadvendt tjener søges [xxxxx] søger ny engageret og dygtig tjener på timeløn. Du kommer fra lignende stilling med erfaring indenfor a la carte, selskabs- og konferenc..
    • Tjener
    • København Ø
    Få mere info
  • Tjener i København

    OM ARBEJDSPLADSEN Restaurant Grønnegade har plads til ca. 45-50 gæster Vi har stort vinkort med over 300 vine - vinmenu samt cocktails og Mocktails kort OM JOBBET Elevens arbejde Du komme..
    • Tjener
    • København
    Få mere info
  • Tjener i København K

    Serveringsmedarbejder søges (Fuldtid/deltid) Vi søger serviceminded serveringsmedarbejdere til Le Diamant Bistro, der ligger på Strøget i centrum af København. Le Diamant Bistro er en nyistands..
    • Tjener
    • København K
    Få mere info
  • Tjener i København Ø

    We are a transport and logistics company providing the safe, reliable and efficient movement of people and goods - more than 12,000 colleagues, all committed to transforming our business into a gre..
    • Tjener
    • København Ø
    Få mere info