Specialpsykolog i psykiatri til socialmedicinsk enhed, Holbæk Sygehus

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Holbæk

Vi udvider vores psykologgruppe og søger en specialpsykolog i psykiatri, som vil være med til at videreudvikle psykologfunktionen i vores socialmedicinske ambulatorium.

Det psykiatriske /psykologiske område i socialmedicin

Det psykiatriske /psykologiske område i socialmedicin består af en psykiater, en specialpsykolog i psykiatri og en neuropsykolog. Derudover er vores eksterne psykiatriske speciallægekonsulenter og neuropsykologiske konsulent vigtige medspillere.

Opgaverne som psykolog er varierede og mangesidige med såvel visitation, udredning, skriftlige vurderinger, sparring og konferencer.

En stor del af de henviste borgere har psykiatriske lidelser eller uafklarede psykiske symptomer, hvor vi kan hjælpe patienten videre ved at samle op, vurdere og skabe overblik over de psykiske problemer. Et gennemgående spørgsmål er, om borgerens sygdomme og vanskeligheder er tilstrækkeligt udredt og behandlet – eller om der kan peges på yderligere udredning, behandling og udviklingsmuligheder. Det er en meningsfuld opgave at hjælpe vores patienter ved at skabe overblik over sygdomsforløbet, skitsere en plan der kan bedre livskvaliteten og funktionsevnen, samt beskrive patientens skåne- og støttebehov. Vi afsætter god tid til hver patientsamtale og den efterfølgende opgave med udarbejdelse af erklæringen, så notatet og konklusionen kan hjælpe patient og kommune videre.

En lige så vigtig og omfattende opgave for psykologerne er sparring og samarbejde med gruppen af socialmedicinske læger og psykiater. Psykologer, psykiater og visiterende socialmedicinske læger har et tæt samarbejde, og du vil have stor indflydelse på visitation og egen opgavevaretagelse. I nogle tilfælde vil den psykologiske vurdering stå alene – i andre vil den indgå som led i en bredere socialmedicinsk vurdering af sagen. Du og den socialmedicinske læge vil i sådanne tilfælde typisk drøfte, hvordan de forskellige faktorer spiller sammen og bør vægtes i den samlede fremstilling og vurdering af sagen.

Derudover er vores psykologer væsentlige medspillere ved afdelingens konferencer og i uddannelsen af og sparringen med vores yngre lægekollegaer. Der vil endvidere være mulighed for at deltage i relevante projektopgaver.

Hvem er du?

  • Du er specialpsykolog i psykiatri (eller specialist i psykopatologi).
  • Du har særlig interesse for udredning og kan lide at dykke ned i komplekse problemstillinger og lave ”detektivarbejde” for at belyse en sag.
  • Du har bred erfaring med psykologisk udredning/undersøgelse af voksne.
  • Du har gode kommunikationsevner mundtligt såvel som skriftligt, og du er indstillet på, at skriftlighed er en stor del af dit arbejde.
  • Du har en stærk faglig fundering og er motiveret for aktivt at bringe psykologisk viden ind i socialmedicinen – f.eks. på konferencer, ved undervisning og sagssparring, projekter til kvalitetssikring i afdelingen og lignende.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidigt være engageret i afdelingen.
  • Du har gode samarbejdsevner og kan lide at arbejde tværfagligt.
  • Kendskab til det kommunale system vil være en fordel, men er ikke et krav.

Mange af vores patienter har både fysiske, psykiske og sociale barrierer ift. at opnå og bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi drøfter flittigt sagerne med hinanden og søger sparring, når noget ligger uden for vores eget kerne- og kompetenceområde. Du skal derfor have lyst til at stille din viden til rådighed for dine kolleger, ligesom det skal falde dig naturligt selv at søge sparring ved behov.

Om Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling

Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus består af en arbejdsmedicinsk og en socialmedicinsk enhed i samme hus og varetager de arbejds- og socialmedicinske opgaver i Region Sjælland.

Samlet består afdelingen af knap 60 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er tilknyttet socialmedicin. Den lægelige stab består af ca. 25 speciallæger med samfundsmedicinsk, arbejdsmedicinsk, almenmedicinsk eller psykiatrisk baggrund samt ca. 10-15 uddannelsessøgende læger indenfor samfundsmedicin og arbejdsmedicin. I afdelingen er desuden lægesekretærer, en socialfaglig konsulent, to socialsygeplejersker og fem psykologer. Afdelingen huser et professorat i arbejdsmarkedsrettet rehabilitering samt seniorforskere og ph.d.-studerende. Der er desuden tilknyttet en række eksterne konsulenter, overvejende inden for det psykiatriske speciale.

Socialmedicinsk Ambulatorium (også kaldet Klinisk Funktion) blev etableret i forbindelse med reformerne på førtidspensions-, fleksjob- og sygedagpengeområdet. Klinisk Funktion bidrager med at skabe et overblik over patientens somatiske og psykiatriske helbredsmæssige samt sociale forhold og vurderer, hvordan den enkeltes helbred er foreneligt med at varetage et arbejde eller uddannelse. Formålet er at pege på evt. yderligere behandlings- og rehabiliteringsmuligheder med henblik på – i samarbejde med kommunerne – at understøtte rehabilitering og om muligt tilknytning til arbejdsmarkedet.

Lægerne i Klinisk Funktion giver sundhedsfaglig rådgivning som sundhedskoordinator i de kommunale rehabiliteringsteam i regionens 17 kommuner. I ambulatoriet ser vi borgere med komplekse problemstillinger til samtale og undersøgelse mhp. at vurdere om borgerens sygdomme og vanskeligheder er tilstrækkeligt udredt og behandlet, og om der kan peges på yderligere i forløbet.

Der er i det daglige tæt samarbejde med gensidig faglig sparring, konferencer og udviklingstiltag. Idet der til afdelingen er tilknyttet et professorat, er forskningsaktiviteter en naturlig del af dagligdagen. Afdelingen deltager løbende i lægers videreuddannelse i arbejdsmedicin og i samfundsmedicin.

Holbæk Sygehus’ socialsygeplejersker er tilknyttet afdelingens socialmedicinske funktion, men har daglig funktion på hele sygehuset samt kontor i nærheden af sengeafdelingerne.

Hvad kan vi tilbyde?

Vi kan tilbyde en dejlig arbejdsplads beliggende på Holbæk Sygehus, tæt på Holbæk Station. Vi har et godt arbejdsmiljø, med god stemning og en god og uformel omgangstone. Vi har daglig konference, men også løbende kollegial sparring. Arbejdsopgaverne er spændende og meningsfulde, og vi har fokus på, at det, vi gør, gavner patienten. Vi løfter i flok, støtter hinanden og udvikler os i fællesskab. Vi prioriterer uddannelse og forskning højt, og der er løbende mulighed for karriereudvikling.

Vi har en flot selvstændig bygning med gode kontorfaciliteter, hvor du vil få din egen faste arbejdsplads. Det vil være muligt at tilrettelægge dine arbejdstider og -opgaver med fleksibilitet (fx flextid og mulighed for hjemmearbejde), så arbejdet også kan hænge sammen med dit familie- og fritidsliv.

Afdelingen er beliggende på Holbæk Sygehus og har fremskudte ambulatorier i Køge og Nykøbing F., hvor vi ser patienter fra regionens sydlige kommuner.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Det er muligt, ved siden af deltidsstilling, at have egen praksis, forskningsaktivitet eller ansættelse i sygehuspsykiatrien.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, er du velkommen til at kontakte:


Ansøgning

Ansøgningen skal indsendes via linket på www.regionsjaelland.dk.

Ansøgningsfrist d. 11.06.2023.

Samtaler d. 21.06.2023

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Psykolog", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Holbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 25.5.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Psykolog
  • Holbæk
  • Søndag den 11. juni 2023

Lignende jobs

  • Psykolog i Roskilde

    Psykolog søges til organisation/virksomhed i 4000 Roskilde
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog i Roskilde

    Fast stilling som distriktspsykiatrisk sygeplejerske 32 timer til F-ACT team målrettet patienter med affektive lidelser, herunder pakkeforløb. En af vores dygtige sygeplejersker har valgt at sø..
    • Psykolog
    • Roskilde
    Få mere info
  • Psykolog i Holbæk

    Vi udvider vores psykolog/psykiatri team og søger derfor en specialpsykolog i psykiatri og en psykiatrisk overlæge (psykiater), som vil være med til at videreudvikle den psykiatriske funktion i vor..
    • Psykolog
    • Holbæk
    Få mere info
  • Psykolog (vikar) i Slagelse

    Vil du lære psykiatrien at kende og ønsker du, at få en fod indenfor? Så søger vi timelønnede vikarer til et ikke fast timetal på afsnit SL2. Erfaring med psykiatri ikke et krav, men vi ser..
    • Psykolog
    • Slagelse
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som psykologer i Holbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte psykolog i Holbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal psykologer.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte psykologer over tid

Dato Alle jobs som psykologer
24. april 2024 3
23. april 2024 3
22. april 2024 4
21. april 2024 4
20. april 2024 4
19. april 2024 4
18. april 2024 5
17. april 2024 4
16. april 2024 4
15. april 2024 4
14. april 2024 4
13. april 2024 4
12. april 2024 4
11. april 2024 4
10. april 2024 4
9. april 2024 4
8. april 2024 4
7. april 2024 4
6. april 2024 4
5. april 2024 4
4. april 2024 5
3. april 2024 5
2. april 2024 5
1. april 2024 5
31. marts 2024 5
30. marts 2024 5
29. marts 2024 5
28. marts 2024 5
27. marts 2024 5
26. marts 2024 5
25. marts 2024 5