Pihl & Søn A/S job

Det nye Pihl fortsætter hvor det gamle slap – nu med endnu skarpere fokus på de styrker, som alle dage har kendetegnet Pihl: Den sikre hånd til at planlægge og styre byggeprojekterne sikkert i mål. I spidsen for det nye Pihl kommer den mand, som firmaets legendariske topchef gennem fire årtier, Søren Langvad, selv rakte stafetten videre til: Halldór Páll Ragnarsson, som senest d. 1.8.2017 påny indtager posten som Pihls administrerende direktør. Det var Ragnarsson, som op gennem 1990’erne og frem gjorde den mindre anlægsentreprenør Pihl til en førende dansk byggeentreprenør. Den position er det nye Pihl fast besluttet på at generobre. Bag det nye Pihls står en ægte entreprenør og succesrig iværksætter: Carsten Mindegaard, som med sit firma – råhus-entreprenøren LM Byg A/S – akkurat som Søren Langvad har bygget videre på en familieejet entreprenørvirksomhed – og ført den til succes! Det er sket på værdier og med en firmakultur, der tåler sammenligning med Pihls.