Speedrecruiters

Speedrecruiters er fremtidens paradigme, når det gælder rekruttering og search af unikke medarbejdere. Vi servicerer såvel kandidater som virksomheder på den mest effektive og kvalitets- og prisbevidste måde. Derved appellerer vi ikke kun til de aktivt jobsøgende, men får også kontakt til en meget stor gruppe ikke-aktive jobsøgende; mennesker, der sidder i et fornuftigt job, men som egentlig gerne vil videre.

Via vores virtuelle interview er det muligt for alle kandidater hurtigt at ansøge om et specifikt job. Med andre ord skal kandidaten ikke bruge flere timer på at formulere en ansøgning og tilrette et CV, et faktum der ofte betyder at kandidaten aldrig får ansøgt om et givent job. En kandidat hos Speedrecruiters skal blot besvare en række kompetencegivende og kvalificerende spørgsmål, som vi har defineret sammen med vor kunde, dig.

Når kandidaten har besvaret spørgerammen, scores og vægtes svarene. Kandidaten grupperes som enten en rød, gul eller grøn kandidat. Farven er afhængig af, hvor mange vægtede point kandidaten har opnået ved at besvare de konkrete spørgsmål.

Disse point og en vægtning indenfor en række kategorier bestemmes af vort RaceTrack™ software, naturligvis udelukkende baseret på Speedrecruiters' kunders input og altid med forudgående godkendelse fra samme virksomhed.

Ved slutningen af søgeprocessen inviteres de otte bedste kandidater til et uddybende interview hos Speedrecruiters. Booking af møde, upload af CV samt udfyldelse af PersonProfilAnalyse fra Thomas International er integreret i vores system, hvilket betyder, at kandidaten hurtigt, sikkert og nemt bliver ledt igennem denne verifikation af sit kandidatur.

Baseret på vort indtryk af vor kundes bløde ønsker og krav samt under hensyntagen til de hårde krav til kompetence og kvalifikationer, der stilles til den rette kandidat, udvælges nu op til tre kandidater til endelige møder med Speedrecruiters' kunde.