SDC A/S job (7 jobs)

En god bankoplevelse handler ikke om teknik. Den handler om nærvær og relevant rådgivning. Derfor har vores kunder i mere end 50 år dyrket fællesskabet om en nordisk IT-platform, så de kan bruge deres tid og energi på at skabe det, der skaber ægte værdi for deres kunder - den gode bankoplevelse. Det hele startede tilbage i 1963, da en række små sparekasser gik sammen med en drøm om stordriftsfordele og elektronisk bogføring. Den drøm driver os stadig. I dag er vi 120 små og store pengeinstitutter fra hele Norden, som dyrker det individuelle fællesskab, fordi det gør os stærkere - hver især. Med SDC som partner får du en robust og stærk IT-platform og friheden til at skabe præcis den bank, du drømmer om. For hos os er der plads til alle. Fra den lille lokale sparekasse til det store nordiske pengeinstitut. Med vores platform er du stærk som de største og fleksibel som de mindste - og derfor starter den gode bankoplevelse lige her.