1. Assistent - Næstved

Indrykket: 17.11.2020

ALDI, Næstved

Er du klar til at få ansvar og være den, chefen trygt kan overlade butikken til, når der skal åbnes og lukkes? Som 1. assistent får du masser af udviklingsmuligheder og gode fordele.

Du kender allerede ALDI Danmark. For vi var de første i Danmark til at tilbyde høj kvalitet til discountpriser. I dag har vi skudt en spændende udvikling i gang under navnet: ”Hver dag endnu bedre”, og den udvikling inviterer vi nu dig med til som vores nyeste 1. assistent i butikken i Næstved.

Din hverdag

Du er med til at gøre butikken salgsklar og give kunderne en fantastisk oplevelse i samarbejde med dine kolleger. På samme tid er du også den, der kan tage ansvaret for butikken, når både butiks- og souschefen er ude af huset – såsom om morgenen, aftenen og i weekenderne.

Du får en sjov hverdag med masser af service og godt humør, når du:

  • med kunden i centrum giver den bedste service – både ved kassen og ude i butikken
  • får nøglerne og både kan åbne og lukke butikken
  • tæller kassen op, når du lukker
  • trimmer og fylder op ude på hylderne efter vores koncept.


Din Profil

Du er typen, som møder glad ind på arbejde og elsker at have det sjovt med dine kolleger samt give kunderne de bedste oplevelser. Derudover forventer vi, at du:

  • er fyldt 18 år – og har du arbejdet i butik før, så er det bestemt en fordel
  • er ansvarsbevidst og lige går en ekstra runde, så butikken altid spiller
  • kan arbejde 20 timer hver uge.


Vores fordele

  • Du får de bedste muligheder for at udvikle dig og få din første ledererfaring på CV’et – og en mulig karrieresti, hvor du videreudvikler dit ledertalent på ALDI Academy, f.eks gennem vores Butikschefstrainee forløb.
  • Du får et job, som passer godt til dig, uanset om du vil gå karrierevejen, have et studiejob eller er i gang med et sabbatår.
  • Du får adgang til en attraktiv ordning med rabatter på alt lige fra ny elektronik og flot tøj til forskellige sjove events.
  • Du får adgang til frisk frugt hver gang du er på arbejde, som en del af ALDI’s frugtordning.


Kontakt

Ansøgningsfristen for jobbet er d. 15/12/2020 . Søg nu, da vi afholder samtaler løbende.

ALDI Danmark er mere end høj kvalitet til gode priser. Vi er en arbejdsplads med en unik kultur, der bygger på holdånd og viljen til at vinde i fællesskab. Nu har vi sat gang i en bevægelse imod at blive danskernes foretrukne detailkæde. Det er en stor og ambitiøs opgave, vi har foran os. Men vi ved, vi kan løfte den sammen. Og uanset hvor i organisationen du er, så er du med til at gøre hver dag endnu bedre.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på ALDI's hjemmeside: klik her......
Ansøgningsfrist Tirsdag den 15. december 2020
I Danmark har ALDI 182 butikker fordelt over hele landet. Hovedkontoret ligger i Albertslund i Storkøbenhavn, og derudover er ALDI Danmark opdelt i tre regionale selskaber, beliggende i hhv. Karlslunde, Kolding og Haverslev, som hver varetager alle butikkerne i deres region. ALDI Danmark hører til ALDI Nord gruppen, som er en af de førende detailvirksomheder i Europa og repræsenteret i ni lande.

I ALDI har vi en klar holdning til kvalitet, og ansvarlighed er en del af vores DNA. Vi træffer dagligt beslutninger, som påvirker ikke blot vores egen leverandørkæde, men hele samfundet. Derfor stiller vi høje krav til vores leverandører, når det kommer til dyrevelfærd, social ansvarlighed og produktion samt miljøbeskyttelse. Nationalt og internationalt samarbejder vi med NGO’er for at mindske madspild, uddanne småbønder og udvikle initiativer for bæredygtig udvikling.