Dygtig Revit-tegner til Herlev nu

Indrykket: 6.9.2019

HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S, Herlev

Har du lyst til at prøve kræfter i rådgiverbranchen, så har Hundsbæk & Henriksen i Herlev måske stillingen til dig?

Vores kontor i København søger en Revit-tegner med 2-5 års erfaring inden for konstruktioner, der har erfaring med skole-, erhvervs-, kultur-, bolig- og institutionsbyggerier.

Så hvis du:


  • er hjemmevant i Revit og ser løsningsorienteret på dine projekter
  • motiveres af en varieret og fleksibel hverdag, med tegning af store og små konstruktionsprojekter
  • deler glædeligt ud af din viden med en ambition om at lære fra dig og bidrage til at løfte teamets faglige niveau yderligere
  • sparrer med dine kolleger om tvivlsspørgsmål, både deres og dine, så vi sammen når et endnu højere kvalitetsniveau
  • ser muligheder i samarbejde og trives med mange berøringsflader, både internt og eksternt
  • har en ambition om at gøre en positiv forskel i huset
  • kommunikerer klart og tydeligt.

Det er et plus, hvis du allerede har erfaring fra rådgiverbranchen, men det er ikke afgørende.

Så kan vi tilbyde dig:


  • en arbejdsplads, hvor der er mulighed for personlig udvikling
  • mulighed for at ekspanderer dine faglige kompetencer inden for dit felt
  • et job med gode udviklingsmuligheder, hvor du bliver en central og stærk sparringspartner for dit team
  • en god løn, der er tilpasset dig og dine kompetencer, samt pension- og sundhedsforsikring.
  • Dog forventer vi, at:
  • du deltager i vores interne, faglige netværk og i løbende efteruddannelse, så vi fortsat kan sikre vores kunder den bedste løsning af opgaverne
  • du bliver inddraget i projekterne fra start til slut
  • du er med til at sikre en høj standard gennem en god og frugtbar dialog med vores samarbejdspartnere.

Hos Hundsbæk & Henriksen


Vi er ambitiøse og har et stærkt team med et bredt netværk i hele branchen. Hos Hundsbæk & Henriksen kommer du til at indgå i et stærkt ungt team af fagprofiler, der alle brænder for det, de laver.

Vi er et rådgivende ingeniørfirma, hvor vi har travlt. Derfor er det vigtigt for os, at vi er der for hinanden og arbejder som et team, både når tidsplanen presser på og når hjemmefronten kalder. Vi kan lide at have det sjovt sammen både på arbejde og i det private. Derfor er det vigtigt, at du også vil være med.

Om Hundsbæk & Henriksens Sjælland A/S


I de sidste fire år har vi haft vores kontor i Herlev, hvor vi er 17 fagligt kompetente medarbejdere. Vi er et kontor med en god blanding af kollager i alle aldre. I de kommende år vil Hundsbæk & Henriksen rådgive på store, spændende projekter som fx boliger, skoler, gymnasier, børnehaver, domicil- og industribyggeri, hvor vi har et godt afsæt i Hovedstadsområdet.

Vores afdeling er en del af Hundsbæk & Henriksen A/S, der har hovedsæde i Vejle. Vi har eksisteret siden 1959 og arbejder med mange forskellige ingeniørfaglige rådgivningsopgaver i byggeriet. På landsplan er vi knap 70 ansatte, der samarbejder i projektfaglige teams på tværs af kontorerne i København, Vejle, Horsens og Billund.

Vil du være med?


Vi har brug for dig hurtigst muligt, så send din ansøgning og CV med det samme. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ansøgningen sendes på mail til Maria Chas Overgaard på [email protected]

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Michael Vedel på 7943 5357 eller [email protected]

Kontaktoplysninger Kontakt Michael Vedel på email [email protected] eller telefon 79 43 53 57, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S.
Vi gør det enkelt for både private og offentlige bygherre at træffe beslutninger, der sikrer kvalitetsløsninger til aftalt tid og pris. Vores viden og erfaringer gør, at vi kan udføre både små og store opgaver på nybyggeri og renoveringsprojekter. Mission Vi bruger vores viden til at gøre det enkelt for private og offentlige bygherrer at træffe de beslutninger, der sikrer kvalitetsløsninger til aftalt tid og pris Vision Vi er attraktive for bygherrer, arkitekter, entreprenører og kompetente medarbejdere Værdier Respekt Samarbejde Værdiskabelse Parathed