Landskabsarkitekt

Indrykket: 9.7.2020

COWI A/S, Kongens Lyngby

Vil du arbejde på små og store tværfaglige projekter? Har du kreativitet og engagement til at sætte dit præg på spændende lanskabsprojekter? Og vil du udbygge dit potentiale på et hold af internationale eksperter? Så bliv en del af COWIs landskabsgruppe og skab fremtidens enestående løsninger sammen med os!

BLIV EN DEL AF VEJ OG LANDSKAB

Landskabsgruppen i COWI er en del af afdelingen Vej og Landskab, som hører under COWIs infrastrukturenhed. Vej & Landskab tæller 55 af de bedste tekniske specialister og projektledere på området. I Vej og Landskab udvikler vi infrastrukturprojekter sammen og understøtter hinandens fagligheder og kompetencer. Vi har en fælles vision om at skabe projekter, som vi kan være stolte af.

EN STILLING, DER VIL DRIVE DIN FAGLIGE OG PERSONLIGE UDVIKLING LÆNGERE

I denne stilling vil du være en del af vores hold af eksperter og arbejde tæt sammen med dine fagkollegaer i landskabsgruppen, som du også vil sidde sammen med. Din fornemste opgave på holdet vil være at få fagområdet landskabsarkitektur til at blomstre endnu mere i samspil med dine kollegaer.

I dit daglige arbejde vil du:

  • arbejde med formgivning, skitsering og projektering af f.eks. byggemodningsprojekter, veje, pladser, stier og eventuelt større anlægsprojekter, såsom Femern Bælt-forbindelsen og andre af COWIs store infrastrukturprojekter
  • løse små og store problemstillinger i et tæt og tværfagligt samarbejde med andre tekniske discipliner, som f.eks. vejafdelingen, vandafdelingen og miljøafdelingen
  • dygtiggøre dig i samarbejde med erfarne og dygtige kolleger.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN

Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.
Vi mener, at den rette person til stillingen er en holdspiller med kendskab til projekters faser og besidder en udadvendt og opsøgende tilgang til projektløsningen.

Vi søger en kollega, der:

  • er uddannet landskabsarkitekt, arkitekt el. lignende med minimum to års erfaring
  • har erfaring med projektering
  • behersker AutoCad eller MicroStation, Adobe- og Microsoftpakken
  • 3D-projektering vil være et plus.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt sektionsleder i landskabsgruppen, Charlotte Zornig Petersen på tlf. 29 20 74 87.

SÅDAN ANSØGER DU

Klik på linket nedenfor. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfrist er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET

COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos COWI A/S...
Ansøgningsfrist Fredag den 14. august 2020
COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe mere sammenhængende løsninger for vores kunder.

Med kontorer over hele verden trækker vi på vores globale tilstedeværelse og lokalkendskab, når vi løser projekter i hele verden – store såvel som små. Vi har altid gang i mere end 12.000 projekter.

Vi har over 85 års erfaring i rådgivningsbranchen, og COWI er førende inden for sit felt, fordi vores mere end 6.600 medarbejdere er førende inden for deres. Sammen med vores kunder skaber vi en sammenhængende og bæredygtig verden.