Erfaren landskabsarkitekt til COWIs landskabsgruppe

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 2.10.2020

COWI A/S, Kongens Lyngby

Vi har en voksende portefølje af spændende projekter, som kalder på endnu en kollega til COWIs landskabsgruppe. Kan du tænke i løsninger, der støtter op om biodiversitet, miljø, brugere og fremtidens bæredygtige samfund? Og er du en erfaren og fagligt stolt landskabsarkitekt, som ønsker at udbygge dit potentiale på et hold af dygtige fagspecialister? Så bliv en del af COWIs landskabsgruppe og skab fremtidens enestående løsninger sammen med os!

BLIV EN DEL AF VEJ OG LANDSKAB I LYNGBY
Landskabsgruppen i COWI er en del af afdelingen Vej og Landskab, som hører under COWIs infrastrukturenhed. Vej & Landskab tæller 55 af de bedste tekniske specialister og projektledere på området. I Vej og Landskab udvikler vi infrastrukturprojekter sammen og understøtter hinandens fagligheder og kompetencer. Vi har en fælles vision om at skabe projekter, som vi kan være stolte af.

STYRK VORES AFTRYK PÅ FREMTIDENS BÆREDYGTIGE SAMFUND
I denne stilling vil du være en del af vores hold af fagligt stolte landskabsarkitekter og vejingeniører. Din fornemste opgave på holdet vil være at få fagområdet landskabsarkitektur til at blomstre endnu mere i samspil med dine kollegaer.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Arbejde med formgivning, skitsering og projektering af f.eks. byggemodningsprojekter, skoleprojekter, vandværksprojekter, gårdrumsprojekter, grønne vejforbindelser og eventuelt større anlægsprojekter, såsom Femern Bælt-forbindelsen og andre af COWIs store infrastrukturprojekter
  • Løse små og store problemstillinger i et tæt og tværfagligt samarbejde med andre tekniske discipliner, som f.eks. vejafdelingen, vandafdelingen og miljøafdelingen
  • Udvikle fagområdet landskabsarkitektur med fokus på biodiversitet, bæredygtighed, bygbarhed og brugervenlighed
  • Udvide markedet inden for landskabsarkitektur – internt i COWI igennem tværfaglige samarbejder, og eksternt i form af input til tilbud
  • Bidrage til et højt fagligt niveau og fungere som sparringspartner for dine mindre erfarne kolleger.

Vi er lige nu på en spændende vækstrejse, hvor både vores team og projektporteføljen vokser og giver dig unikke udviklingsmuligheder i en spændende tid.

COWI er førende inden for sit felt, fordi vores medarbejdere er førende inden for deres. Vi giver dig mulighed for at lære af de bedste i branchen og udbygge dit potentiale i et unikt fagligt miljø, hvor vi samarbejder om at skabe fremtidens samfund. I samarbejde med din leder udstikker du retningen for din udvikling og opbygger dagligt dine faglige kompetencer som en del af vores danske og udenlandske projekter.

DINE KOMPETENCER. VORES HOLD. SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN
Dine kompetencer er nøglen til vores succes. På tværs af landegrænser og fagområder deler vi viden og opbygger stærke relationer til kolleger og kunder. Du vil bidrage med din ekspertise og få mulighed for at lære af de bedste i branchen.

Vi mener, at den rette person til stillingen er en holistisk tænkende holdspiller, som har erfaring med, flair for og interesse i projekter i alle dets faser og som besidder en udadvendt og opsøgende tilgang til projektløsningen.

Vi søger en kollega, der derudover:

  • Er uddannet landskabsarkitekt, arkitekt el. lign. med minimum 4 års erfaring
  • har et godt kendskab til materialer og planter samt deres anvendelse
  • har stor erfaring med udbudsmateriale, både beskrivelser og tegninger
  • behersker AutoCad eller MicroStation, Adobe- og Microsoftpakken
  • 3D-projektering vil være et plus.

HAR DU SPØRGSMÅL?
Kontakt sektionsleder i landskabsgruppen, Charlotte Zornig Petersen på tlf. 2920 7487.
I uge 41 bedes du kontakte senior projektleder, Rikke Frost Geertsen på tlf. 5640 4919 eller Vice President, John Horn på tlf. 4176 0770.

SÅDAN ANSØGER DU
Klik på linket nedenfor, og fortæl os, hvorfor du er den rette person til stillingen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest, da vi løbende afholder samtaler. Ansøgningsfristen er angivet øverst på siden.

LIGEBEHANDLING I ANSÆTTELSESFORHOLDET
COWI tilbyder lige ansættelsesmuligheder for alle medarbejdere og ansøgere uanset race, hudfarve, religion, køn, nationalitet, alder eller handicap. Dette omfatter alle betingelser og vilkår, herunder rekruttering, ansættelse, forfremmelse, opsigelse, fyring, orlov, aflønning og kurser/uddannelse.

Ansøgningsfrist Søndag den 25. oktober 2020
COWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe mere sammenhængende løsninger for vores kunder.

Med kontorer over hele verden trækker vi på vores globale tilstedeværelse og lokalkendskab, når vi løser projekter i hele verden – store såvel som små. Vi har altid gang i mere end 12.000 projekter.

Vi har over 85 års erfaring i rådgivningsbranchen, og COWI er førende inden for sit felt, fordi vores mere end 6.600 medarbejdere er førende inden for deres. Sammen med vores kunder skaber vi en sammenhængende og bæredygtig verden.