Entrepriseleder til opgravningsfri rørfornyelse

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 9.11.2020

Hvidovre

Har du lyst til at styre dine egne entrepriser inden for opgravningsfri rørfornyelse hos en af Danmarks største entreprenører? Bevarer du overblikket, er du overbevisende i din kommunikation og forstår du rollen som professionel samarbejdspartner. Så er det måske dig, vi har brug for?

Til vores afdeling Rørteknik Bolig- og Industri i Hvidovre søger vi en entrepriseleder. Vi arbejder med opgravningsfri rørfornyelse, hvor vi med en speciel strømpeforingsteknik kan renovere rør uden at grave rørene op. Vores kunder er typisk større virksomheder og boligforeninger på Sjælland.

Selvstændigt job med ansvar for egne entrepriser
Du får dine egne renoveringsentrepriser, hvor du i samarbejde med en projektleder skal sikre at opgaven løses med bedst mulige resultat.

Du får base på vores kontor i Hvidovre, men en stor del af din hverdag vil være på byggepladserne.

Dine arbejdsopgaver vil være afvekslende og vil blandt andet indeholde:

  • planlægning af entrepriser med tids- og bemandingsplaner
  • koordinering med bygherre, myndigheder og eventuelle underentreprenører
  • sikre god og fyldestgørende kommunikation med de beboere og andre interessenter der bliver berørt af vores arbejde

I Rørteknik Bolig- og Industri arbejder vi med LEAN i form af forenklede og effektive processer og arbejdsgange. LEAN bliver derfor en del af din arbejdsdag.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os at du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, konstruktør eller tilsvarende. Har du erfaring med entrepriseledelse og gerne to til tre år fra entreprenørbranchen, vil det være en fordel, men ikke noget krav.

Du skal ikke nødvendigvis have arbejdet med strømpeforing tidligere. Vi er indstillet på at give dig en grundig oplæring og støtte, også hvis du er helt nyuddannet.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har gode kommunikationsevner og forstår at formidle på alle niveauer
  • arbejder struktureret, følger op på igangværende projekter og forstår at skabe kontinuitet
  • er proaktivt, målrettet og trives i en hverdag, med mange deadlines og et højt aktivitetsniveau
  • bidrager til et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Aarsleff har et stort fokus på arbejdsmiljøet og ønsker at være bedst i branchen. Derfor skal du også være med til at skabe et sikkert og værdiskabende arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • et spændende job, som tilpasses ud fra din baggrund og dine erfaringer
  • en rolle med udviklings- og karrieremuligheder
  • en grundig oplæring inden for vores strømpeforing
  • et uformelt og engageret arbejdsmiljø med kolleger med høj faglighed og specialkompetencer, hvor du altid kan finde støtte
  • stor frihedsgrad og indflydelse i jobbet

Lyder det som noget for dig?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest den 27. november 2020. Indkomne ansøgninger vil blive behandlet løbende og vi afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette profil.

For spørgsmål eller yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte regionschef Peter Kim Pedersen på tlf. 4044 2444 eller [email protected]



Ansøgningsfrist Fredag den 27. november 2020