Montør

Indrykket: 11.9.2019

Invita, København

Til montageafdelingen hos Invita Lyngby

Kan du montere køkkener? Er du god til at holde overblikket? Kan du yde kundeservice i verdensklasse? Så er du måske vores nye montør!

Jobbet

Som montør løser du opgaver for og hos vores kunder. Hos Invita vægter vi kundeservice højt, og du skal derfor have lyst til og have forståelse for den gode dialog med kunden, når du færdes i såvel private hjem som på byggepladser.

I montageafdelingen planlægges opgaverne og der lægges en tidsplan, som efterfølgende sendes til dig. Opgaverne vil spænde vidt inden for områderne privat-, ejendoms-, projekt-, og typehussager. Primært projektarbejde på byggepladser over hele landet. Der arbejdes med fast kollega på opgaver.

Dine arbejdsopgaver

  • Modtagelse og kvalitetssikring af sager inden opstart
  • Kvalitetssikring af leverede køkkener
  • Opsætning af køkkener jvf. Invitas retningslinjer
  • Håndtering af serviceordrer
  • Kvalitetssikring af eget arbejde

Vi forventer

Du har en håndværksmæssig baggrund som snedker, bygningssnedker eller tømrer og har samtidig stor erfaring med montage af inventar. Er du selvstændig med CVR. Nr. er du også meget velkommen til at søge jobbet som vores nye montør.

Yderligere er du passioneret og målrettet mod at løse dine opgaver med høj faglig standard. Derudover er du kvalitetsbevidst og har gode kommunikative evner. Du har et godt humør, er serviceorienteret og struktureret i dit arbejde. Yderligere er kørekort et krav.

Der vil i perioder være udlægning.

Vi tilbyder

Du kan se frem til at løse opgaver for en velfungerende virksomhed. Vi har et godt arbejdsklima og dygtige medarbejdere i en projektafdeling med et godt sammenhold. Vi tilbyder en god løn med pension og sundhedssikring. Akkordarbejde vil forekomme.

Ansøgning og kontakt

Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning og CV samt relevante bilag via ”Søg stillingen” til højre for annoncen.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Indehaver

Felix Wallentin på mobil: 20990343

Vi ser frem til at høre fra dig.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Invita...
Ansøgningsfrist Mandag den 30. september 2019
Der findes ikke standard-mennesker Derfor laver vi heller ikke standard-køkkener Det tror vi på, og det er Invita mission. Hvert køkken bliver skræddersyet, og vi begynder først at producere køkkenet, når vi sammen med kunden har fundet den helt rigtige, personlige løsning. Det var faktisk baggrunden for at starte Invita i sin tid som en ordreproducerende virksomhed i 1974, og det har været Invitas grundfilosofi lige siden. Vores vigtigste opgave og vision er at skabe en Invita løsning, som fungerer i det daglige, og som man glæder sig over hver dag. Invita er her for at skabe køkkenglæde hver dag med et personligt Invita køkken.