Rekrutteringsfirma

Produktionsdirektør

Indrykket: 23.6.2020

Sensu A/S, Nordjylland

Vores kunde er en mellemstor, international ordreproducerende virksomhed med hovedkontor i Nordjylland og med et datterselskab i Kina. Virksomheden har succes, er i rivende udvikling og har meget spændende fremtidsperspektiver. Til at styrke den fortsatte vækst søges nu en Produktionsdirektør

Ansvarlig for Produktion og Supply Chain i DK og Kina

Vil du bidrage til udviklingen i en international, dynamisk og markedsledende virksomhed? Du får en spændende stilling, hvor du bliver ansvarlig for produktion, Supply Chain samt kundeordre og forecast i Danmark og Kina. Du bliver en del af et kompetent og ambitiøst team, hvor du, som en del af ledergruppen, får stor indflydelse og medbestemmelse i en international virksomhed i vækst.

Du får en central lederrolle, hvor du sammen med resten af ledergruppen skal arbejde strategisk med udviklingen af virksomheden. Med et holistisk øje for hele virksomhedens bedste i både Kina og Danmark, skal du være med til at drive virksomheden fremad indenfor produktion og sourcing samt de omkringliggende forretningsområder. Med stor indsigt og overblik over kundeordrer og forecast skal du derfor sikre at virksomheden er i stand til at understøtte nuværende krav samt imødekomme kommende krav. Du er overordnet ansvarlig for håndtering af leverandøraftaler, og har derfor fokus på at vedligeholde, optimere og opbygge forholdet til nuværende og nye leverandører for at gøre virksomheden endnu mere konkurrencedygtig.

For at få succes i rollen har du stor ledelses- og produktionserfaring. Du har erfaring med elektromekaniske produkter og har en god produktionsteknisk forståelse, gerne fra en metalforarbejdende virksomhed. Du har fundamentet og erfaringen til at skalere en virksomhed, ligesom du har erfaring med sourcing, indkøb og planlægning. Du har omfattende forståelse for den kinesiske kultur og det kinesiske marked, og du har enten arbejdet i Kina eller rejst til Kina i arbejdsmæssig sammenhæng. Det er afgørende at du er rejselysten og finder det interessant at rejse regelmæssigt til Kina. Du har en uddannelse som ingeniør, gerne suppleret med en håndværksmæssig baggrund. Du behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale.

Du får en central rolle i virksomheden, og vi forventer derfor, at du har en særdeles veludviklet forretningssans og forstår at tænke både strategisk og operationelt. Du har en stor kulturel forståelse, og du samarbejder med folk på flere niveauer for at nå det bedst mulige resultat for hele virksomheden. Som person er du proaktiv, ambitiøs og robust, hvilket gør dig dygtig til at forudse og konstruktivt håndtere udfordringer og problemer. Du er entusiastisk, og du tør sige din mening for at bidrage til den yderligere udvikling af virksomheden, men du ved også, hvor afgørende det er at lytte til og omfavne andres ideer og synspunkter.

Er du den nye produktionsdirektør? Så skynd dig at uploade din ansøgning. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på + 45 61 80 90 91.

Vi opfordrer dig til at søge snarest, da vi behandler ansøgningerne løbende.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Sensu A/S...
Rekruttering af medarbejdere er en af de vigtigste investeringer, en virksomhed kan foretage sig. Derfor er fejlrekruttering bekostelig. En fejlansættelse kan koste, hvad der svarer til en årsløn og kræver en masse ledelsesmæssig tidsforbrug i forsøget på at rette op på fejlen. Men mislykkede ansættelser kan undgås - med en professionel og determineret rekrutteringsproces hos Sensu A/S får I den helt rigtige kandidat første gang!