Proces specialist med erfaring for aseptisk vaccine produktion

Indrykket: 8.7.2020

Kvistgård

Motiveres du af høj faglighed og har du lyst til at arbejde med en biologisk vaccine produktion? Har du erfaring med aseptisk arbejde og processer og har du lyst til at være med til at sikre at vores produktion afvikles efter specificerede aseptiske krav? Kunne du tænke dig at blive en del af et dedikeret team som brænder for at sikre udførsel og vedligeholdelse af eksisterende såvel som nye aseptiske processimuleringer? Motiveres du af at besidde en bred viden om alle vores produkter og proces platforme, hvor tværgående samarbejde og proaktivitet er et buzzword? Så er du måske den Proces specialist vi leder efter!

Bliv en del af en virksomhed i udvikling
I Bavarian Nordic arbejder vi på at udvikle innovative og sikre vacciner til behandling og forebyggelse af kræft og infektionssygdomme. Derigennem søger vi at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne i hele verden. Vi håber, at du har lyst til at dele denne mission med os.

Med vores nylige opkøb af to etablerede kommercielle vacciner og FDA-godkendelsen af vores koppevaccine har Bavarian Nordic påbegyndt en transformativ og spændende rejse mod at blive anerkendt som en af de førende vaccineproducenter inden for infektionssygdomme.

Som et led i denne udvikling udvider vi vores produktions kapacitet og derfor søger vi en Proces Specialist til vores Batch & Release team, hvor du specifikt vil høre til gruppen, der varetager aseptiske processimuleringer.

Bliv en del af et fagligt inspirerende team
Som Proces specialist vil du blive en del af Production support afdelingen som består af over 40 akademikere, som i teams har ansvaret for:

  • Introducere nye produkter i bulk vaccine produktionen
  • Vedligeholde, optimere og supportere eksisterende GMP-processer indenfor celle-kultur, virus høst, mixing, ultra-filtrering, diafiltrering, centrifugering mm.

Du kommer til at indgå i et fagligt inspirerende team, Batch & Release, med 16 faste medarbejdere, der er delt ud i 4 underteams; Vask & Sterilisation, Production Readiness, Review & Release og APS (Aseptiske processimuleringer).

APS teamet har ansvaret for at vedligeholde og afrapportere rutine APS programmer for vores forskellige procesplatforme 2 gange om året. Derudover har teamet også ansvaret for at deltage i projekter ved implementering af nye processer og ud fra det designe, eksekvere, afrapportere og implementere et nyt APS-program for det. En del af din hverdag vil også vedrøre planlægning og koordinering af forestående APS-udførsler i samarbejde med teamlederne i Bulk produktionen, QC, SCM og QA.

Du vil referere til lederen for Batch & Release.

Monitorering af aseptiske produktionsprocesser
Som Proces specialist vil du arbejde i vores bulk produktion, hvor vi producerer API til vores vacciner og dine primære arbejdsopgaver i APS-teamet vil bestå af følgende:

  • Dokumentation i forbindelse med eksekvering og afrapportering af APS
  • Udarbejdelse af rationaler, protokoller og master batch journaler relateret til APS
  • Deltagelse i planlægning og koordinering af APS
  • Håndtering af afvigelses- og ændringssager som er relateret til de aseptiske processimuleringer
  • Review af batch dokumentation relateret til en APS
  • Træning af vores operatører i APS-eksekvering
  • Support til produktionen i alle APS relaterede spørgsmål
  • Udarbejdelse af risikovurderinger og rationaler forbundet med APS for at sikre, at vi lever op til de gældende standarder og guidelines
  • Løbende forbedringer relateret til APS

For at blive en succes i rollen
Vi leder efter en Proces specialist med følgende kvalifikationer:

  • Du er naturvidenskabelig kandidat (ingeniør, biokemi, mikrobiologi, kemi eller farmaci)
  • Du har 3 eller flere års erfaring fra medicinalindustrien og forstår grundlæggende GMP-principper
  • Du er stærk i kommunikation og formidler ubesværet komplekse sammenhænge skriftligt og mundtligt både på engelsk og dansk
  • Du er god til at arbejde med mennesker og mestrer samarbejdes kunst

Du bliver hurtigt en succes hvis du trives i en travl hverdag med mange kontaktflader og sætter en ære i at være serviceminded og konstruktiv i dit samarbejde med kollegaer. Du tager ejerskab for dit ansvarsområde og driver selvstændigt opgaver og udfordringer i mål. Samtidig motiveres du af at skabe resultater og finde forbedringer af eksisterende processer, og du formår at skabe opbakning til forbedringstiltag gennem en fagligt velfunderet argumentation. Du har et analytisk mindset og er data drevet i din tilgang til dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder
En chance for at arbejde I en international virksomhed med en unik teknologi og dedikerede kollegaer. Vi tilbyder dig en chance for at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø med muligheder for at udvikle både dine personlige og faglige kompetencer.

Vi indkalder løbende til samtale i August.
Ansøgningsfrist Fredag den 07. august 2020