Rekrutteringsfirma

Produktionsmedarbejder til dag- og aftenhold i støberiafdeling ved Velux i Thyregod

Indrykket: 7.8.2020

Give

Produktionsmedarbejder til dag- og aftenhold i støberiafdeling ved Velux i Thyregod


Har du erfaring som operatør, og søger du nye udfordringer? Så er det dig, vi søger for vores gode samarbejdspartner Thyregod Bygningsindustri (en del af Velux gruppen). Du vil indgå i deres støberiafdeling med henblik på fastansættelse. Der er en stilling på fast daghold og en anden stilling på fast aftenhold.


Hos Thyregod Bygningsindustri A/S vil du blive en del af Velux Gruppens kompetencecenter for polyrethan ovenlysvinduer. Du vil få 150 nye kolleger fordelt på fabrikken, og i denne stilling vil du indgå i et tætknyttet team i støberiafdelingen.

Hos Velux sætter de en stor ære i at tage imod nye medarbejdere, så man hurtigt falder til i teamet.

Hertil er der en kultur om løbende forbedringer, både ift. at forbedre arbejdsgangene og arbejdssikkerheden, så det forventes, at du aktivt bidrager til denne udvikling. Derudover er der stor fokus på faglig og personlig udvikling.

Arbejdsopgaver:

  • Samling af armering til støbt emne
  • Ind- og udtagning af støbt emne i støbeform
  • Manuel afgratning/slibning af støbt emne
  • Støbning af emne, robot til afgratning/slibning af emner
  • Kvalitetskontrol af emner
  • Håndtering/palletering af emner
  • Registrering af kvalitet og nedetid
  • Forefaldende arbejde

Faglige kompetencer:

  • Du har praktisk erfaring fra produktionsvirksomhed (fordel hvis du har erfaring som operatør i lignende stilling)
  • Du har epoxybevis (hvis ikke du har, skal du være villig til at tage det, hvilket JKS finansierer)
  • Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig

Personlige egenskaber:

  • Du er vant til fysisk arbejde
  • Du er robust og klar til nye, krævende udfordringer
  • Du er omgængelig og imødekommende
  • Du er nysgerrig, engageret og fleksibel
  • Du er stabil og møder til tiden
  • Du kan fremvise straffeattest

Arbejdstider:
Den ene stilling er på daghold og den anden er på 4 dages aftenhold. Bemærk at arbejdstiderne varierer ift. bestemte tidspunkter på året.

BEMÆRK - ALLE henvendelser angående stillingen skal gå igennem JKS. Har du spørgsmål, bedes du kontakte JKS Vejle på tlf.: 76 65 57 53.

Du bliver ansat af JKS på overenskomstmæssige vilkår, og der er opstart hurtigst muligt.

På grund af persondataforordningen, kommer ansøgninger, der sendes direkte pr. mail, ikke i betragtning.
Ansøgningsfrist Søndag den 04. oktober 2020