Rekrutteringsfirma

Produktionsmedarbejder til klargøring af flasker

Indrykket: 9.9.2020

TEMP-TEAM A/S, Ejby

Er du detaljeorienteret, går du op i præcision og kvalitet og kan du trives med rutineprægede arbejdsopgaver? Så har vi måske det rette job til dig.

Du får en arbejdsdag, hvor din primære opgave bliver at klargøre gasflasker. Med dit skarpe øje skal du vurdere flaskernes genanvendelighed. Derudover får du bl.a. også til opgave at udskifte etiketter samt rengøre flaskerne.

Der er tale om et aktivt job, som bærer præg af rutinearbejde. I løbet af din vagt vil du både stå og bevæge dig en del, så dette skal du være klar på. Du vil aldrig være alene på vagt, men altid have gode kollegaer omkring dig.

Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du har hænderne skruet ordentligt på og at du er klar på manuelt fysisk arbejde. Det er altafgørende, at du er en stabil og en selvstændig medarbejder, der sætter ære i at møde til tiden og gøre et godt stykke arbejde.

Derudover ser vi gerne, at du:
  • Trives med rutineprægede arbejdsopgaver
  • Er yderst mødestabil
  • Har øje for detaljen og er meget struktureret i dit arbejde
  • Er regelrytter og går op i at følge protokol
  • Er kvalitetsbevidst – og sætter kvalitet i højsæde!
  • Arbejder med højt drive og moral i samarbejdet med dine kollegaer

Vigtigst er det, at levere kvalitet – opgaven skal udføres 100 % korrekt, da flaskerne bliver sendt ud til kunder, som er dybt afhængige af de helt rette opfyldninger.

Praktiske oplysninger
  • Arbejdstid: mandag - fredag i tidsrummet kl. 07:00-15:15
  • Jobbet er fuldtid
  • Du starter i et vikariat, med henblik på fastansættelse efter 16 uger (Try&Hire)

Løn er efter overenskomst og lokalaftaler hos virksomheden.
Stillingen skal besættes snarest muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi holder samtaler løbende.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos TEMP-TEAM A/S...
Vi tror på, at relationer skaber de allerbedste resultater. At finde det bedste match er derfor omdrejningspunkt i alle vores rekrutteringsprocesser.

VORES MÅLSÆTNING er klar:

Vi finder den optimale løsning med udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Et knivskarpt blik for den enkeltes personlighed og kompetencer er din sikkerhed for, at vi rammer plet, når vi matcher kandidater og vikarer med virksomheder.

Forvent up to date løsninger, der er gennemarbejdet og skræddersyet efter individuel målestok - uanset om du henvender dig som virksomhed eller jobsøgende.

Vi sætter en ære i at finde det bedste match - derfor er vi så gode til det, vi gør.