Rekrutteringsfirma

Produktionsmedarbejder søges til Strandmøllen til flaskevedligehold

Indrykket: 11.9.2020

TEMP-TEAM A/S, Ejby

Har du lyst til at arbejde i en travl produktion, har du hænderne skruet godt på og mod på at arbejde selvstændigt om natten? Så har vi måske det rette job til dig.

For vores kunde i Ejby søger vi en medarbejder med lidt teknisk snilde til Flaskevedligeholdelsesafdelingen. Opgaverne er:
  • Udføre vedligeholdelsesarbejde på gasflasker

  • Tjekke for utætheder
  • Montere ventiler på flasker – fra store til små
  • Hente og bringe flasker ud ad og ind i gården – med truck
  • Samle gasflasker i bure (et batteri)
  • Udføre dokumentationsarbejde
  • Arbejde ud fra PI-diagrammer
  • Sikre at arbejdet sker i overensstemmelse med sikkerhedsstandarder, miljøregler og kontrol.

Kvalifikationer og kompetencer
Vi forestiller os, at du måske har håndværksmæssig baggrund eller bare har hænderne skruet godt på. Det er vigtigt, at du har lyst til at udvikle dig, og at du har gå-på-mod til at løse arbejdsopgaverne.

Du skal have lyst til at prøve kræfter med vedligeholdelse af gasflasker hos en virksomhed, der er i rivende udvikling.

Vi forventer, at du:
  • Trives med natarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • Har erfaring med produktionsarbejde (en fordel)
  • Har et godt overblik og sætter en ære i at aflevere et ordentligt stykke arbejde
  • Arbejder struktureret og er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er travlt
  • Har hænderne skruet godt på og er detaljeorienteret
  • Er mødestabil
  • Har en god fysik - dog ingen tunge løft

Virksomheden tilbyder:
  • Et dynamisk og uformelt miljø, hvor man er god til at hjælpe hinanden
  • Et spændende og udfordrende job med forskelligartede opgaver
  • Mulighed for at præge stillingen/arbejdsopgaverne
  • Attraktive ansættelsesforhold i en større og velrenommeret virksomhed

Praktiske oplysninger
Der vil være oplæringsperiode på tre-seks mdr. på dagholdet, inden man går over og arbejder fast om natten.

Arbejdstid i oplæringsperiode:
Mandag - torsdag kl. 07:00-15:00
Fredag kl. 07:00-14:30

Arbejdstid til fast nat:
Mandag-torsdag kl. 22:00-07:00

Løn er efter overenskomst og lokalaftaler på virksomheden.

Stillingen skal besættes snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi holder samtaler løbende.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos TEMP-TEAM A/S...
Vi tror på, at relationer skaber de allerbedste resultater. At finde det bedste match er derfor omdrejningspunkt i alle vores rekrutteringsprocesser.

VORES MÅLSÆTNING er klar:

Vi finder den optimale løsning med udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Et knivskarpt blik for den enkeltes personlighed og kompetencer er din sikkerhed for, at vi rammer plet, når vi matcher kandidater og vikarer med virksomheder.

Forvent up to date løsninger, der er gennemarbejdet og skræddersyet efter individuel målestok - uanset om du henvender dig som virksomhed eller jobsøgende.

Vi sætter en ære i at finde det bedste match - derfor er vi så gode til det, vi gør.