Elektriker til drift- og vedligehold af produktionsanlæg

Indrykket: 30.10.2019

HR-Industries, Århus

HR-Industries søger en vagtgående el-tekniker til drift- og vedligehold af produktionsanlæg en på større virksomhed nordøst for Aarhus.

Jobbet er med henblik på fastansættelse. Virksomhedens produktion skal køre 24/7 og elektrikeren skal - efter oplæring - indgå i vagttjenesten på skiftehold sammen med et stærkt kollegateam af elektrikere, el-teknikere og smede, der er sammen om at udføre drift- og vedligeholdelsesopgaverne. Virksomhedens produktionsanlæg er er et mix af nye og ældre elementer, der løbende automatiseres. Oplæring bliver på fast daghold i en periode.

Du bliver en del af et travlt og spændende miljø, hvor opgaverne veksler mellem vedligeholds- og udviklingsopgaver med henblik på at imødegå utilsigtede driftsstop og sikre kontinuerlig optimering af produktionsprocessen. Det sker i tæt samarbejde med og på tværs af organisationen, primært i samarbejde mellem produktionsteknisk afdeling og produktionen.

Virksomheden er en del af en større international koncern, der siden overtagelsen for nogle år siden, har investeret millioner - og fortsat gør det - i optimering af produktionen. Virksomheden har et dynamisk og uformelt miljø præget af en god og afslappet omgangstone, hvor man er gode til at hjælpe hinanden. Virksomheden er samtidig meget udviklingsorienteret og udviklingsparat med højt til loftet og har et værdisæt, der afspejler sig i personalepolitikken, der understøtter udviklingen af den gode arbejdsplads. Virksomheden har derfor en meget lav medarbejderomsætning.

Den ideelle kandidat er en teknisk uddannet håndværker med el-kompetencer - f.eks. en elektriker, automatiktekniker eller kandidat med tilsvarende el-faglig uddannelse. Kandidaten skal både kunne arbejde selvstændigt og i teams, kunne træffe hurtige og velovervejede beslutninger i løbet af vagttjenesten og i øvrigt motiveres af at arbejde med servicering af automatiserede produktionsprocesser.

Virksomheden tilbyder gode arbejdsvilkår og løn efter kvalifikationer.

Du søger ved at oprette dig i vores database, hvor du kan vedhæfte dit CV og ansøgning til din profil. Skriv lidt om dig selv, hvilke forventninger du har til jobbet og hvorfor du er den rette netop til dette job. Vi regner med, at dit CV indeholder oplysninger om hvor du har arbejdet, i hvilke perioder, hvad du har beskæftiget dig med og hvad du har haft ansvar for.

Vi arbejder allerede med opgaven og stillingen kan blive besat inden ansøgningsfristens udløb. Søg/opret dig derfor hurtigst muligt.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos HR-Industries...
HR-Industries tilbyder både vikarassistance og rekruttering. Vi har målrettet vores kompetencer mod produktions- og industrivirksomheder.

Mission
Mission: At være en professionel samarbejdspartner, der på det tekniske og håndværksmæssige område kan løse industrivirksomhedernes behov for arbejdskraft, hvad enten det gælder faste eller midlertidige stillinger

Vision: At være den mest attraktive samarbejdspartner indenfor bemandings – og rekrutteringsydelser til industrien

Værdier: Troværdighed, personligt engagement, resultatskabelse, godt renommé blandt faglige organisationer samt godt renommé blandt vikarer