LEGOLAND Billund søger elektriker til facilities

Indrykket: 7.11.2019

LEGOLAND ApS, Billund

Elektriker til service og udvikling i LEGOLAND®

Har du lyst til at blive en del af LEGOLAND® Parkens service- og udviklingsteam? Du får her en enestående mulighed for et spændende job i en travl og effektiv afdeling, som består af 15 mand fordelt mellem elektrikere og teknikere.

Jobprofil

Som elektriker i Facility-afdelingen bliver du primært ansvarlig for løbende kontrol og vedligehold af bygninger og anlæg. Derudover vil der opstå uforudsete opgaver, der skal løses med kort varsel og lægges ind i den overordnede plan.

Du skal være med til at holde parken i gang om sommeren, og du vil indgå i vores vagtordning, som kører alle ugens 7 dage, hvorfor din bopæl skal være inden for en rimelig afstand fra Billund. Om vinteren vil opgaverne fordele sig på vedligehold og udvikling. Der vil selvfølgelig være en grundig oplæringsperiode, hvor du vil opnå fortrolighed med parkens mange tekniske aktiviteter.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du har en uddannelse som bygningselektriker

Derudover forventer vi, at du har kendskab til følgende;

  • KLS-systemer – installationer og test, samt dokumentation – herunder DS/HD 60364
  • Vedligeholdssystemer
  • Kontrol og fejlfinding på alarmanlæg, CTS, køl, ventilation og varme
  • Netværksinstallationer / kameraovervågning
  • Service og vedligehold af tekniske anlæg, maskiner og hvidevarer
  • Officepakkens programmer

Som person er du serviceminded og ser vigtigheden i at løse de driftsmæssige opgaver både selvstændigt og i fællesskab med dine kolleger. Du sætter teamwork og god, konstruktiv dialog højt og kommunikerer også på engelsk og tysk til hus-behov. Du har lyst til nye udfordringer i et spændende og meget afvekslende job. Det er ligeledes vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer. Vi forventer, at du har et godt humør og vil være en del af et friskt team.

Arbejdstid

Arbejdstiden vil variere med et gennemsnit på 37 timer/uge. Du vil i LEGOLAND Parkens åbningstid blive en del af vores vagtordning, hvor også weekend- og aftenvagter vil indgå.

LEGOLAND tilbyder

Du kan se frem til en sjov, afvekslende og spændende arbejdsdag fyldt med oplevelser og gode kollegaer. LEGOLAND tilbyder gode og ordnede forhold samt en række personalegoder. Frihed under ansvar og medindflydelse på planlægningen af opgaverne vil være kendetegnende for jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Petersen på tlf. 23 36 38 15

Ansøgning

Vi er klar til at ansætte, når den rette søger. Vi afholder samtaler løbende og ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2019. Du opfordres derfor til at sende din ansøgning snarest muligt.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos LEGOLAND ApS...
LEGOLAND® er Danmarks mest kendte og elskede forlystelsespark blandt børnefamilier og børn i alle aldre. Her er masser af action, fart og sjov for hele familien – mon du kan nå det hele på én dag?

Kom indenfor i en eventyrverden i LEGOLAND®: Oplev årets nyhed, Battle of The Brick - et storslået riddershow med levende heste og modige riddere, der har brug for jeres hjælp, så de kan vinde det eftertragtede LEGO® trofæ. Ingen ved, hvordan turneringen ender…

I får oplevelser for alle sanser, høje grin og kuldegysende spænding, mens den uheldige betjent forsøger at fange forbryderen i den helt nye LEGO City 4D-film.