Rekrutteringsfirma

energisk og driftig lagermedarbejder søges til team ndo supply a/s

Indrykket: 26.8.2020

Randstad, Hobro

Brænder du for lager, logistik og for at gøre en forskel? Så læs med her:


NDO Supply A/S fortsætter nemlig udviklingen, vi udvider vores lagerfaciliteter og optimerer interne processer på lageret. Vi søger derfor, til en nyoprettet stilling på lageret, vores nye kollega, som vil med på næste del af rejsen.

Om stillingen


Du vil indgå i vores lagerteam på 5 kolleger, der varetager alle opgaver fra varemodtagelse, forsendelse af luftfragt til fysisk pakning af både stykgods og containere til søtransport.
Vores lager er fortrinsvis transitlager, hvor indkomne varer tjekkes, sampakkes og fragtoptimeres, så vi sammen sikrer rettidig, komplet og sikker fragtløsning til modtageren.

Opgaverne kræver, at du har flair for IT, og har du kendskab til lagerstyring i C5 er det en fordel. Truckcertifikat og kendskab til farligt gods er også en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er, at du er omstillingsparat og kan navigere i en udpræget salgsorienteret virksomhed, hvor kundens behov kommer i første række.

Om din Profil


Vi forestiller os, at du har en baggrund indenfor lager, logistik eller anden praktisk og relevant erfaring. Det afgørende er din indstilling og personlighed.
Du har et naturligt drive, en positiv tilgang til opgaver, god energi og forståelse for, at alle funktioner er indbyrdes afhængige af hinanden. Samtidig formår du at holde fokus, når det går stærkt, hvorfor struktur og ordentlighed er en naturlig del af din arbejdsstil.

Du har gerne en logistik tankegang, er klar på fysisk at tage fat, og tager ejerskab for at sikre hver levering en hurtig gennemløbstid. Du kan se værdien af et tomt lager…

Om NDO Supply A/S


NDO Supply A/S blev grundlagt 2001, og er i dag totalleverandør til grønlandske og færøske b2b kunder.
Vi er 25 kolleger, der arbejder fra vores kontor og lager i Hobro. Derudover har vi afdeling i både Grønland og på Færøerne. Som totalleverandør spænder sortimentet over alt fra blyanter, inventar, værktøj til rendegravere og hotelindretninger. Ingen opgaver er for små og ingen udfordringer for store. Vi går alle mod det fælles mål at være den foretrukne samarbejdspartner for nordatlantiske virksomheder og institutioner. Hos NDO Supply A/S er kunden ikke et nummer, og det sætter vi en ære i.

Vi tilbyder:


Et afvekslende og udfordrende job på vores lager, hvor der er højt tempo og ikke to dage er ens. Stillingen er som funktionær, og arbejdsstedet er fra vores lager i Valsgaard, Hobro.
Du bliver en del af et team i et hus, hvor der er højt til loftet, masser af medindflydelse, en flad struktur og en flok skønne kolleger, der kæmper sammen og løfter i flok.
Vi er midt i udvidelse og udvikling, så kom og vær med til at forme fremtiden på lageret med os.

Ansøgning sendes til Randstad, som bistår i ansættelsesprocessen. Såfremt du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konsulent Lotte Kristoffersen på tlf. +45 2152 4828. Vi inviterer løbende til samtale, og finder vi den rette før deadline, slår vi til – så vent ikke med at sende din ansøgning.

Om Randstad


Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi for at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det Human Forward.

Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er verdens største udbyder af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 38 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position, vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Randstad...
Historien om Randstad handler om vilje, engagement og drømme. Og viser den røde tråd fra det første perfekte match i 1960 til vores mission i dag: at sætte vores præg på arbejdsmarkedet i hele verden.

Det er den menneskelige del af vores forretning, som gør forskellen. Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

At give kandidater og kunder en oplevelse, der kombinerer tech med touch, giver os mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. At dykke dybere end et cv eller en jobåbning. At forstå en virksomheds hjerte og sjæl. At drive vores kandidater og kunder fremad.