Karrosseritekniker

Indrykket: 29.7.2020

Ejner Hessel A/S, Næstved

Vi søger lige nu en karosseritekniker/pladesmed til vores afdeling i Næstved, som er autoriseret værksted for Mercedes-Benz samt Renault/Dacia. Vi har travlt med pladereparationerne og har derfor brug for ekstra hænder - hurtigst muligt.

Vi kan tilbyde dig et udfordrende og alsidigt job hos én af Danmarks største bilforhandlere. Du skal arbejde meget selvstændigt, da du bliver den eneste, der arbejder med pladereparationerne blandt dine kolleger på det mekaniske værksted. Det betyder, at du bliver ansvarlig for både taksering/forhandling med forsikringsselskabet og selve udførelsen af skadesudbedringen. Der vil typisk være tale om mindre skader, da de store opretningsskader på Sjælland vil blive varetaget på vores dedikerede karrosseriværksteder i Roskilde, Albertslund samt Holbæk. Ofte vil du dog koordinere og samarbejde med disse tre karrosseriværksteder.

Vi tilbyder attraktive ansættelsesvilkår - herunder sundhedsforsikring. Du vil opleve en spændende hverdag i et moderne og velfungerende bilhus, hvor rammerne og ambitionerne er i orden. Vores Næstved-afdeling er specielt kendetegnet ved en høj anciennitet blandt de ansatte samt et godt sammenhold.

Du er...

  • Uddannet karosseritekniker/pladesmed - alternativt arbejder du i dag som mekaniker og har erfaring med pladearbejde med lyst til at prøve kræfter med en mere selvstændig stilling i faget.
  • Omhyggelig og sætter derfor en stor ære i at levere håndværk af højeste kvalitet.
  • Selvstændig og klar til at gå den ekstra mil for kunden – som Ejner Hessel er så kendt for.

Kontakt regionschef, eftermarked Tommy Hansen på telefon 7311 7030, hvis det lyder som noget for dig, eller du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Ejner Hessel A/S...
Ejner Hessel A/S har rod i vognmandsverdenen. Måske er det derfor, vi har så let ved at forstå, at vores job er at få din bil ud at køre igen i en fart. Uanset om bilen er din forretning eller din privatsag. Uanset om du er en stor eller en lille kunde. Dit behov for hurtig, ordentlig og ærlig service er det, der driver os. Og det behøver vi ikke fine management-ord for at finde ud af. Vi løser problemerne. Det er i hvert fald, hvad vore kunder siger om os.

Hemmeligheden er vores medarbejdere. Som i de fleste andre virksomheder er de veluddannede og udstyret med det rigtige værktøj. Men de har samtidig en indædt vilje til lige at gå den ekstra mil, til at bide sig fast i problemet til det er løst – hvis det overhovedet kan løses.