Lastbilmekanikerlærling, Thisted

Indrykket: 5.8.2020

Ejner Hessel A/S, Elev - Thisted

Vi søger en lastbilmekanikerlærling til vores autoriserede værksted for Mercedes-Benz i Thisted. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med en branche i rivende udvikling, hvor jobmulighederne efter endt uddannelse er særdeles gode, så er det måske dig, vi står og mangler!

Vi kan tilbyde dig en aktiv og udfordrende dagligdag, et uhøjtideligt arbejdsmiljø, dygtige kolleger og en fremtidssikret uddannelsesplan - alt sammen understøttet af, at du, når du går i lære hos Ejner Hessel, kommer til at arbejde med nogle af de mest avancerede lastbiler på markedet. Desuden vil du altid være en del af et team - både teamet i Thisted samt det store Ejner Hessel-team med ca. 1200 kolleger (hvoraf 125 er lærlinge) i 22 forskellige afdelinger.

Du skal have bestået 10. klasse og være i gang med - eller have bestået grundforløbet. Det er en fordel, hvis du har hovedet såvel som hænderne skruet rigtigt på - og selvfølgelig være klar til at gå den ekstra mil for kunden, som Ejner Hessel er så kendt for. Derudover er du afklaret med, at skoleperioderne gennemføres på Syddansk Erhvervsskole i Vejle, som nu gennemfører mærkespecifik lærlingeuddannelse for de førende lastbilsmærker i Danmark - herunder Mercedes-Benz. Du vil dermed få en unik uddannelse og viden om "stjerne-produkterne", studietur til Tyskland for at opleve fabrikkerne, og allerede når du modtager dit svendebrev have gennemført første uddannelsestrin hos Mercedes-Benz, hvorfor du kan kalde dig "Mercedes-Benz vedligeholdelsestekniker".

Husk i øvrigt at tjekke portrætfilmen med Nikolaj, der er udlært på lastbilsværkstedet i Silkeborg. Filmen ligger til højre for (computer) eller nedenfor opslaget (smartphone).

Kontakt værkfører Kasper Boesen på telefon +45 7211 6940, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Ejner Hessel A/S...
Ejner Hessel A/S har rod i vognmandsverdenen. Måske er det derfor, vi har så let ved at forstå, at vores job er at få din bil ud at køre igen i en fart. Uanset om bilen er din forretning eller din privatsag. Uanset om du er en stor eller en lille kunde. Dit behov for hurtig, ordentlig og ærlig service er det, der driver os. Og det behøver vi ikke fine management-ord for at finde ud af. Vi løser problemerne. Det er i hvert fald, hvad vore kunder siger om os.

Hemmeligheden er vores medarbejdere. Som i de fleste andre virksomheder er de veluddannede og udstyret med det rigtige værktøj. Men de har samtidig en indædt vilje til lige at gå den ekstra mil, til at bide sig fast i problemet til det er løst – hvis det overhovedet kan løses.