Medarbejdende værkfører søges til Ribe

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 17.9.2020

Super Dæk Service, Ribe

Er du en person der vægter HASTIGHED, KØBMANDSKAB og KVALITET højt, er du måske vores nye medarbejder i vores team der vil være ”BRANCHENS BEDSTE”.

I tæt samarbejde med afdelingslederen og de øvrige ansatte, bliver du en stor del af den daglige drift.
Du får det overordnede ansvar for den mekaniske afdeling, med opgaver som rådgivning, sparring, varebestilling, fakturering, tilbudsgivning samt ansvarlig for planlægning afdelings hverdag.

Vi søger en person der kan øge omsætningen på det mekaniske arbejde og udnytte det potentiale der ligger på det mekaniske arbejde i og omkring området i Ribe.
Derfor giver vi dig stor set frie tøjler til at skubbe det mekaniske arbejde til nye højder, det bliver det tætteste du kommer på dit eget værksted.

Vi tilbyder

Et job med grundig oplæring og relevante efteruddannelser, så du kan yde den bedste service. Du bliver en del af et engageret team af dygtige og glade kolleger.Et selvstændigt og alsidigt job med en stor mængde frihed under ansvar og en god løn, som svarer til dine kvalifikationer. Du skal være klar på at, det meste af din arbejdsdag forgår ude på værkstedet.

Hvorfor Super Dæk Service, Ribe?

Vi tager alle del i de opgaver der er på et moderne Dæk- og Autoværksted – I vores afdeling løfter vi i flok, og vi er sikker på at vores sammenhold er skyld i vores succes. Tonen er uformel og vi sætter stor pris på at have en både udfordrende og sjov arbejdsdag.

Du bliver bl.a.:

  • Medarbejdende Værkfører på vores personvogns-værksted.
  • Ansvarlig for strukturering og planlægning af din egen hverdag.
  • Medansvarlig for det daglige salg og kundepleje.

Vi forventer:

  • At du er faglært mekaniker, med min. 5 års erfaring fra branchen og stadig kan lide at få ”sorte” fingre.
  • At du er loyal, kundeminded og har forståelsen for, at vi arbejder for en koncern med en fælles målsætning.
  • At du arbejder struktureret og kan holde styr på den daglige planlægning i afdelingen.
  • At du har kørekort til kategori B.

Vil du være med på holdet og har du lyst til at arbejde i en moderne virksomhed i branchen? Send din ansøgning hurtigst muligt via linket til højre, vi holder løbende samtaler.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Afdelingsleder

Henrik Dahnke på tlf.: 61 33 42 50.

Super Dæk Service er hele Danmarks autoværksted og dækcenter, og med mere end 60 afdelinger fordelt over hele landet er vi i dag en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder.

Super Dæk Service betjener både private, virksomheder, industrien og landbruget. Super Dæk Service er både værksted og dækcenter. Vi sælger og monterer dæk og fælge, udstødning, støddæmpere, bremser, bilbatterier, samt udfører olieskift, serviceeftersyn, styretøjsudmåling og andet mekanisk arbejde på personvogne og varevogne. Derudover tilbyder Super Dæk Service dæk- og fælgmontering på busser, traktorer og andre erhvervskøretøjer.