Rekrutteringsfirma

Maskin- eller møbelsnedker til træafdeling ved Velux i Thyregod

Indrykket: 31.8.2020

Give

Maskin- eller møbelsnedker til træafdeling ved Velux i Thyregod


Kan du se dig selv arbejde hos en stor og kendt virksomhed, og er du klar til nye udfordringer? Så er det måske dig vi søger for vores gode samarbejdspartner Thyregod Bygningsindustri (en del af Velux Gruppen). Helt specifikt er det et try/hire forløb i deres træafdeling med henblik på fastansættelse. Opstart er hurtigst muligt for den rette. Vi forestiller os du har en baggrund som maskinsnedker, møbelsnedker, produktionsassistent eller har erfaring med træbearbejdningsmaskiner.


Hos Thyregod Bygningsindustri A/S vil du blive en del af Velux Gruppens kompetencecenter for polyrethan ovenlysvinduer. Du vil få 150 nye kolleger fordelt på fabrikken, og i denne stilling vil du indgå i et tætknyttet team i træafdelingen på daghold.

Hos Velux sætter de en stor ære i at tage imod nye medarbejdere, så man hurtigt falder til i teamet. Hertil er der en kultur om løbende forbedringer, både ift. at forbedre arbejdsgangene og arbejdssikkerheden, så det forventes, at du aktivt bidrager til denne udvikling. Derudover er der stor fokus på faglig og personlig udvikling.

Arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne varierer, og vil være inden for følgende områder:

  • Indstilling og betjening af maskiner (bl.a. dobbelttappere og kehlemaskine)
  • Kvalitetskontrol af emner
  • Registrering af kvalitet og nedetid
  • Håndtering/palletering af emner
  • Forefaldende arbejde


Faglige kompetencer:

  • Du har praktisk erfaring som maskin- eller møbelsnedker eller generelt erfaring med træbearbejdningsmaskiner
  • Du har flair for teknik og maskiner
  • Du er selvkørende og tager aktivt del i arbejdsopgaverne
  • Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Du er ansvarsbevidst og pålidelig
  • Det er en fordel at du har truckcertifikat, men ikke et krav


Personlige egenskaber:

  • Du er vant til fysisk arbejde
  • Du er robust og klar til nye krævende udfordringer
  • Du er omgængelig og imødekommende
  • Du er nysgerrig, engageret og fleksibel
  • Du er stabil og møder til tiden
  • Du kan fremvise straffeattest

Arbejdstider:

Stillingen er på daghold og bemærk at arbejdstiderne varierer ift. bestemte tidspunkter på året.

BEMÆRK - ALLE henvendelser angående stillingen skal gå igennem JKS. Har du spørgsmål, bedes du kontakte JKS Vejle på tlf.: 76 65 57 53.
Ansøgningsfrist Søndag den 04. oktober 2020