Rekrutteringsfirma

VVS-installatør

Indrykket: 9.11.2020

Sensu A/S, Ringsted

Uggerly Installation A/S er en dynamisk nordjysk virksomhed stiftet i 1993, der med udspring i el har udviklet sig til også at omfatte VVS og svagstrøm. Virksomheden ledes af brødrene Henrik og Jens Uggerly, som også er ejere af virksomheden. Virksomheden beskæftiger i dag over 300 medarbejdere fordelt på tre afdelinger; Aalborg, Ringsted og Skovlunde. Uggerly Installation har gennem flere år opbygget ekspertise i at udføre el- og VVS-installationer i typehuse. Virksomheden indgår i et tæt samarbejde med HusCompagniet, hvor Uggerly Installation står for el- og VVS-opgaverne i en del af Danmark.

Hos Uggerly Installation udgør godt håndværk, dygtige medarbejdere og gode relationer grundstenene i virksomheden. Der arbejdes således målrettet med at skabe trygge, gode og langvarige relationer til både kunder og medarbejdere. Virksomheden har som vision at være den effektive forbindelse indenfor el og VVS i Danmark, og der stræbes derfor efter altid at udføre kvalitetshåndværk og yde god service med fokus på at fejlforebygge frem for at fejlrette.

Til typehusafdelingen i Ringsted søges nu en VVS-installatør til typehuse.

Selvstændigt ansvar – Dynamisk hverdag – Vækstvirksomhed

Vi tilbyder dig en spændende og udfordrende hverdag i en virksomhed, som fortsat er i vækst og har en sund økonomi. Du får hurtigt selvstændigt ansvar og mulighed for at præge tingene, ligesom du får mulighed for at gøre en forskel for både kunder, samarbejdspartnere og virksomheden. Du indgår i et velfungerende og samarbejdsorienteret team, hvor du får en central rolle med mulighed for at bidrage til den fremadrettede udvikling.

Som en del af et velfungerende team og med reference til afdelingslederen for Typehuse Sjælland VVS bliver du ansvarlig for at vedligeholde og udbygge relationerne med kunder og samarbejdspartnere, således en god og tryg kundeoplevelse sikres. Du fører tilsyn med byggerier med henblik på at sikre den rette kvalitet, ligesom du udarbejder specialtilbud til kunder i relation til typehuse. Du får ligeledes til opgave at bestille varer og supportere kunderådgiverne i tekniske spørgsmål. Du er desuden ansvarlig for at sikre det rette logistik-setup samt planlægge og koordinere arbejdsplanen for afdelingens svende.

For at få succes i jobbet har du en baggrund som VVS-installatør og erfaring med at gennemføre mindre entrepriser samt erfaring med at beregne og udarbejde tilbud. Du kan dog også være uddannet tekniker eller overmontør, såfremt du har meget erfaring fra en tilsvarende stilling. Virksomheden har et velfungerende og mangeårigt samarbejde med HusCompagniet, og det er derfor en fordel, at du har erfaring med typehuse. Du er desuden fortrolig med IT og har gerne erfaring med AutoCad.

Det er væsentligt, at du kan tale med kunderne og sikre dem en god oplevelse, når du sammen med kunderådgiveren gennemgår deres husprojekt. Der er en høj grad af tillid og fortrolighed i processen med kunden, og du har en central rolle i forhold til at sikre dette.
Du er desuden vant til opfølgning og til at levere kvalitet til tiden. Vi forventer, at du har en struktureret tilgang til dine opgaver, at du naturligt falder ind i samarbejdet i afdelingen, og at du trives i en dynamisk hverdag med fart på. Du er forudseende, initiativrig og serviceminded, og du tager ejerskab for dine ansvarsområder.

Er du den nye VVS-installatør til Uggerly Installation i Ringsted, så opfordrer vi dig til at søge jobbet snarest. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes direktør John Chalmers Tveit, Sensu A/S på telefon 20 77 43 33. For yderligere information om Uggerly Installation se www.uggerly.dk.

Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister, da vi behandler ansøgningerne løbende.

Kontaktoplysninger Få yderligere info og kontakt på Sensu A/S's hjemmeside: klik her......
Rekruttering af medarbejdere er en af de vigtigste investeringer, en virksomhed kan foretage sig. Derfor er fejlrekruttering bekostelig. En fejlansættelse kan koste, hvad der svarer til en årsløn og kræver en masse ledelsesmæssig tidsforbrug i forsøget på at rette op på fejlen. Men mislykkede ansættelser kan undgås - med en professionel og determineret rekrutteringsproces hos Sensu A/S får I den helt rigtige kandidat første gang!