Senior Ingeniør til fjernvarmeopgaver (Aarhus eller Aalborg)

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 2.7.2020

Århus N

Kom og bring din sans for praktisk ingeniørarbejde i spil, når du sammen med dygtige kollegaer sikrer at vores projekter udføres som tiltænkt hos vores kunder. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har 5-10 års erfaring med projektering samt byggeledelse og tilsyn af maskin- og røranlæg. Er du vores nye Senior Ingeniør? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds

Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores afdeling District Energy Production

Som vores nye Senior Ingeniør bliver du en del af en afdeling med godt 30 dygtige kollegaer inden for fjernvarme. Vi arbejder ud fra 5 kontorer i Danmark og har kunder over hele Danmark. Din arbejdsplads vil blive på vores kontor i Aarhus eller alternativt Aalborg.

Vi arbejder for en bred vifte af offentlige og private kunder overalt i Danmark og yder desuden support til vores udenlandske kontorer i USA, Sverige, Tyskland og UK.
Vi hjælper vores kunder med alt lige fra projektering og indkøb til tilsyn og idriftsættelse af større pumpe- og vekslersystemer; udfører mindre spidslastproduktionsanlæg og større varmepumper.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Tilsyn og byggeledelse med rørarbejde i forbindelse med pumpe-/vekslerstationer til fjernvarme og -køling, herunder ligeledes
  • Projektering og dimensionering af rør, pumper, ventiler og øvrig instrumentering
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale på både detail og funktionsniveau

Dit udgangspunkt for konstant udvikling

Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • At du har 5-10 års erfaring fra lignende eller tilsvarende relevant job
  • At du har erfaring med byggeledelse og tilsyn af maskin- og røranlæg, og trives med opgaverne på en byggeplads
  • At du har erfaring med rådgivning til eller erfaring fra større forsyningsselskaber i den danske fjernvarmebranche
  • At du har tværfaglig viden og evne for at samle denne viden i det enkelte projekt
  • At du har en relevant teknisk uddannelse med et højt fagligt niveau
  • At du taler og skriver flydende dansk ligesom du taler og skriver engelsk
  • At du er udadvendt og brænder for at levere et godt stykke ingeniørarbejde

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er: interesseret, grundig og udadvendt og selvstændigt kan varetage en lang række af dine opgaver. Derudover skal du have styr på detaljerne, og trives med at arbejde selvstændigt. Det er vigtigt at du får afsluttet dine opgaver og sætter en dyd i at få samarbejdet til at fungere på byggepladserne.

Velkommen til vores Energi-division

Rambøll er førende inden for grøn omstilling, og vores holistiske tilgang til energi sikrer bæredygtige energiløsninger, som vi planlægger, designer og implementerer i hele verden. Vi er 1.800 energi-eksperter i 14 lande, og tilsammen dækker vi det fulde spektrum af teknologier og alle dele af værdikæden fra produktion til transmission og distribution.

Rambøll i Danmark

Rambøll er en førende international ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945. I dag beskæftiger vi 16.500 medarbejdere på verdensplan, og i Danmark er vi 3.500 kolleger, der skaber innovative løsninger inden for byggeri, transport, miljø, vand, energi og managementrådgivning. Hos os kan du være med til at udvikle bæredygtige løsninger, der gavner vores kunder, slutbrugerne og samfundet som helhed.

Sådan ansøger du

Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: 9. August 2020