Dette er en kvalitetsstemplet Annonce

IT-chef til Betri Forsikring på Færøerne

Indrykket: 19.2.2021

Betri, Tórshavn

Vi leder efter en dygtig chef til IT- og Udviklingsafdelingen i Betri Forsikring på Færøerne. Hvis du har gode erfaringer inden for ledelse, digitalisering, udvikling og drift af IT-løsninger, så er det måske dig vi leder efter.

Som chef for IT- og Udviklingsafdelingen får du en spændene dagligdag. Ud over daglig ledelse af dit team, som tager sig af udviklingsprojekter, drift, support og sikkerhed, får du også ansvaret for den strategiske planlægning af vores digitale strategi og at sikre fremtidig udvikling inden for området.

Stillingen

Som IT-chef har du ansvaret for samtlige af Betri Forsikrings og Betri Pensions IT-løsninger. Dette omfatter også drift og udvikling af nye IT-services.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores serviceafdelinger og bliver bindeleddet mellem IT og ønsker og krav fra forretningen. Du vil stå i spidsen for en IT- og Udviklingsafdeling, som har ansvaret for udvikling og digitalisering, som påvirker både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Afdelingen deltager i hele udviklingsprocessen – fra ide til realisering. Derfor er det vigtigt, at du trives i et miljø med mange bolde i luften på en gang, og du bliver motiveret ved tanken om at få bolden i mål.

Ansvarsområder

Dine overordnede ansvarsområder bliver:

At forstå og definere krav og ønsker fra forretningen
At finde løsninger på forretningens komplekse IT-udfordringer
At sikre, at løsningerne hænger sammen med vores overordnede digitale vision
At koordinere og lede tværfaglige projekter og sikre, at de kommer i mål
At videreudvikle vores digitale strategi, således at den opfylder vores kunders og samarbejdspartneres behov – nu og i fremtiden
At styre driftsomkostningerne, både på afdelings- og på projektniveau
Ud over det faglige og økonomiske ansvar har du også personaleansvar.

Vi søger en leder, der:

Er med til at forme den digitale strategi, har ledelseserfaringer, kan skabe trivsel blandt dine ansatte og i forretningen. Du har også en relevant kandidatuddannelse. Derudover ser vi at:

Du har gode ledelsesevner og -erfaringer
Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
Du er aktiv og opsøgende inden for dit område
Du går forrest med IT og digitalisering
Du tænker fremtidsorienteret
Du har projektledererfaring

Vi tilbyder:

En spændende og krævende lederstilling i en spændende virksomhed, der er i konstant udvikling
En lederstilling i en virksomhed med klare målsætninger og handlekraftige medarbejdere og gode arbejdsvilkår
En arbejdsplads med konkrete kerneværdier, hvor vi er pålidelige, opsøgende og venlige
Konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår, et selvstændigt ansvarsområde og gode muligheder for løbende kompetenceudvikling
Du bliver en del af ledelsesteamet og henviser direkte til den administrerende direktør. Arbejdsstedet er på hovedsædet i Tórshavn på Færøerne.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Ingunn Eiriksdóttir, adm. direktør, på +298 34 86 48 / [email protected] eller Rannvá Justinussen, HR-chef på +298 34 85 75 / [email protected]

Stillingen bliver besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den helt rigtige kandidat. Ansøgninger med CV og relevante eksamensbeviser skal sendes til [email protected] senest mandag d. 8. marts kl. 13.00.

Kort om Betri

Betri Forsikring er Færøernes største forsikringsselskab, og sammen med vores søsterselskab, Betri Pension, tilbyder vi livsforsikring og pension, samt privat-, erhvervs- og søforsikringer. Vi er ca. 100 ansatte og IT- og Udviklingsafdelingen består af 7 dygtige medarbejdere.

Opgaverne i IT- og Udviklingsafdelingen er udviklings- og driftsprojekter, rådgivning, digitalisering, support og sikkerhed. IT-afdelingen administrerer også forretningssystemet (TIA) og andre systemer i tæt samarbejde med vores leverandører. Vores hovedleverandører er NCDC og Elektron.

Vi er en del af en større koncern, Betri P/F, med bank-, forsikrings-, pension- og ejendomsmæglervirksomhed. Du kan lære mere om os ved at besøge www.Betri.fo

Ansøgningsfrist Mandag den 08. marts 2021