IT Servicedesk Supporter

Indrykket: 20.5.2020

Vejle Kommune, Vejle

IT Support og Printcenter søger en engageret IT supporter.

Om jobbet

Din rolle vil, sammen med vores øvrige IT kollegaer, blive at sikre et højt serviceniveau fra IT Support og Printcenter.

  • Du kommer til at være i front, og tage imod henvendelser og løse opgaver, der kommer igennem, telefon, mail, serviceportal og fysiske henvendelser.
  • Du hjælper brugere med langt størsteparten af de daglige IT problemer, og vil dermed indgå i håndtering af både 1. og 2. level IT opgaver.
  • Du danner dig et hurtigt overblik, foretager vurdering af en given situation og handler derpå.

Vi forventer af dig:

  • At du har god teknisk forståelse, og kan indgå i både 1. og 2. level opgaver samt projektarbejde
  • At du er god til at tage fra, på både telefon, mail og ved personlige henvendelser
  • At du er god til at dokumentere dit arbejde
  • At du vil være medvirkende til at udvikle teamet og afdelingen, samt sikre at fokus og aftaler overholdes
  • At du er serviceminded, kan bevare det gode humør og smile både i telefonen og ved personlige henvendelser, også når det går rigtig stærkt
  • At du har en relevant IT uddannelse, og flere års erfaring inden for en lignende stilling.

Om dig og din baggrund:
Du har konkrete erfaringer med at arbejde i en større og professionel IT afdeling, og har på baggrund heraf gode teknisk faglige IT kompetencer, en solid arbejdskapacitet og i det hele taget masser af "gå på mod":

  • Du er fyldt med energi og gejst
  • Du er ukuelig, og holder fast i opgaverne til de er løst
  • Du sætter en ære i at levere god service
  • Du er analytisk, og i stand til at agere før problemerne vokser sig store
  • Du er nysgerrig af natur og trives i en stor organisation, hvor forandringer er normalen
  • Du er kendetegnet ved at være åben og positiv indstilling til verden omkring dig, og en god humor er bestemt ikke en ringe kvalitet.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med gode kolleger i et uformelt og afslappet miljø
  • Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder
  • En stor arbejdsplads med ordnede forhold
  • Mulighed for at arbejde med en bred pallette af teknologier og produkter

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Om os

IT Support og Printcenter er en del af IT Drift & Support, som er den centrale IT funktion i kommunen.

IT Drift & Support består pt. af 34 fastansatte, hvoraf de 18 medarbejdere er tilknyttet Support og Printcenteret, hvor også denne stilling tilknyttes. Arbejdsopgaverne og processerne er delvis formaliseret jf. ITIL.

Vi vægter en arbejdsplads, hvor vi som menneske trives, og har adgang til løbende at udvikle os fagligt og personligt. Derfor er der gode muligheder for videreuddannelse, samt deltagelse i en række sociale og faglige arrangementer.

IT står for drift og support af basisplatformen, og yder support til ca. 7.500 IT brugere.

Basisplatformen består af ca. 4.500 administrative arbejdspladser og ca. 3.000 skole PC’er. Herudover håndteres netværk, tablets, mobiltelefoner etc. af IT.

Support på specifikke fagsystemer, foregår decentralt i de enkelte forvaltninger.

Flere oplysninger

Du kan få yderligere information hos leder af IT support Niels-Jørgen Poulsen på tlf. 76 81 11 09.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er søndag den 14. juni 2020.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 17. juni og fredag den 19. juni.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos Vejle Kommune...
Ansøgningsfrist Søndag den 14. juni 2020
Vejle er en større dansk by i Sydjylland i det inderste af Vejle Fjord, hvor Vejle Ådal og Grejsdalen møder hinanden. Med sine 57.051 indbyggere er byen Danmarks 9. største by. Vejle ligger i Vejle Kommune, som blev etableret ved kommunalreformen i 2007