Solution Manager

Indrykket: 1.7.2020

IT Relation A/S, Viby J

IT Relation søger Solution Manager til Viby J. eller København.


Vi vækster og har store ambitioner. Derfor søger vi en Solution Manager der vil være med til at styrke IT Relations vækst på markedet for kryptering af mails med løsningen SEPO.

Har du flair for salg og erfaring med at arbejde i IT branchen? Vil du være en del af en vækstvirksomhed med en karakteristisk og unik virksomhedskultur? Så er du måske vores nye IT Superhelt!

Om jobbet

Til vores salgsteam i Vest eller Øst søger vi en Solution Manager. Du bliver en del af et kompetent salgsteam og får primært ansvar for at udbygge og vedligeholde samt udvikle en dynamisk kundeportefølje. En afgørende opgave bliver ligeledes at fungere som bindeled mellem kunderne og resten af organisationen.
SEPO's Sikker mail er en stærk løsning og er den absolut førende inden for det offentlige og blandt de førende inden for det private marked.

De øvrige arbejdsopgaver indebærer bl.a.:

  • Salg til eksisterende samt nye kunder
  • Status- og salgsmøder med kunder
  • Genforhandling og udvidelse af kontrakter
  • Forhandlersalg

Hvem er du?

Vi forventer at du som person er udadvendt, fokuseret og resultatorienteret. Du vil i stillingen opleve stor selvstændighed og personligt ansvar, og det er derfor vigtigt, at du er stabil og motiveres af frihed under ansvar. Det er ligeledes afgørende, at du har et stort drive, og at du er i stand til at tænke langsigtet, dog uden at miste fokus på de kortsigtede resultater. Sidst men ikke mindst er du serviceminded, karismatisk og vindende i din kontakt med kunder, kolleger og samarbejdspartnere.

Du besidder følgende kompetencer:

  • Forstår salgsprocesser, og er hjemme i alle dets faser
  • Interesserer dig for og kan begå dig i mange brancher, og evner at sætte dig ind i vores kunders forretning
  • Er teknisk minded, og kendskab servere, licenser, sikkerhed, netværk mv
  • Er en stærk kommunikator såvel internt som eksternt
  • Er en teamspiller, men er samtidig selvstændig

Du har erfaring med følgende:

  • Er vant til dialog med teknikere/udviklere er et must
  • scanningsløsning og sikkerhedsløsninger er en klar fordel
  • B2B og er vant til at begå dig på alle niveauer i en virksomhed er et must
  • Etablering af høj kundetilfredshed i stærke og langvarige kunderelationer
  • TCO- og ROI-betragtninger er et must
  • Erfaring med GDPR er en fordel
  • Erfaring med forhandlersalg er en fordel
Kontaktoplysninger Klik for yderligere info: Se annoncen hos IT Relation A/S...
Hverdagens IT Superhelte

Vi fjerner dine IT-problemer.
Vi forbedrer din bundlinje.
Vi smiler, mens vi gør det.

Omdrejningspunktet for vores arbejde er, hvordan vi kan optimere din forretning med IT. Derfor starter vi altid med at identificere de områder, hvor IT kan understøtte dit vækstpotentiale, før vi udvikler en løsning.