Rekrutteringsfirma

systemadministrator til cego

Indrykket: 5.10.2020

Randstad, Aalborg

På vegne af CEGO A/S og Spilnu.dk søger Randstad en systemadministrator. I samarbejde med det eksisterende team hos Spilnu.dk vil du bidrage til udviklingen og den daglige drift af virksomhedens IT-infrastruktur.

På kontoret i Aalborg er der på nuværende tidspunkt omkring 100 personer ansat, som beskæftiger sig med alt fra spiludvikling, webudvikling, spildesign, lyddesign, grafik og kundeservice til serveradministration. Kontoret er delt op i faggrupper, men med rig mulighed for sparring og samarbejde på tværs af teams grundet det åbne kontormiljø.

Stillingen



Som systemadministrator bliver din primære opgave at lave nyudvikling og varetage den daglige drift af deres serverpark, som CEGO selv hoster, udelukkende baseret på open source-software. Virksomheden er underlagt forskellige certificeringskrav og har derfor stort fokus på dataintegritet, sikkerhed, adgangskontrol osv. Ligeledes håndterer CEGO meget store mængder data og trafik, og det er derfor vigtigt, at du har øje for performanceoptimeringer.

Hos CEGO vil du opleve en høj grad af frihed under ansvar, hvorfor du selv kan påvirke din arbejdsdag. Det betyder, at du skal motiveres af at arbejde selvstændigt, selv opsøge dine opgaver proaktivt og prioritere dem efter, hvad der giver størst værdi. Virksomheden vokser og har travlt, og som medarbejder skal du derfor synes, at det er spændende at arbejde i miljø, hvor der er mange bolde i luften, og hvor man lærer af de bolde, man ikke griber første gang. Du vil indgå i et eksisterende team bestående af 2 medarbejdere, men vil have et tæt samarbejde med DevOps-teamet og den resterende IT-organisation.

Dine kvalifikationer som kandidat:



• Du behersker Linux på administrationsniveau
• Du har erfaring med hosting af Linux
• Du har erfaring med opsætning og administration af netværk
• Du er selvdrevet og værdsætter kvalitet og pragmatisme
• Du kan arbejde struktureret og holder hovedet koldt i pressede situationer
• Du har germe erfaring med DevOps herunder Kubernetes og Docker.

Du tilbydes:



En stilling i en virksomhed med stort engagement og kompetente kolleger. Du bliver en del af en uformel organisation med plads til humor og smil.
CEGO A/S tror på, at passionerede og engagerede medarbejdere leverer de bedste resultater. Derfor arbejder de hårdt på at tilbyde det bedst mulige arbejdsmiljø. For dem betyder det at lade hver enkel medarbejder tage ansvar for sit arbejde og sikre en god kommunikation medarbejderne imellem. CEGO tror på, at medarbejdere, der har det sjovt på arbejdet, er mere kreative og laver de bedste spil.

Ansøgning og kontakt



Om Randstad



Hos Randstad hjælper vi mennesker og virksomheder med at udnytte deres fulde potentiale. Vi kombinerer viden med moderne teknologi til at skabe forandringer, der hjælper mennesker fremad. Vi kalder det: human forward. Randstad DK er en del af den internationale Randstad Group, som er en af verdens største udbydere af HR-løsninger. Med over 4.800 kontorer fordelt på 39 lande formidler vi hver dag arbejde til mere end 650.000 mennesker verden over. I Danmark er vi blandt de førende vikar- og rekrutteringsbureauer med afdelinger i København, Aarhus, Aalborg, Kolding og Esbjerg. En position vi har opnået, fordi vi som eksperter på arbejdsmarkedet formår at matche kvalificerede kandidater med de rette jobmuligheder.

Kontaktoplysninger Kontakt Mathias Ostenfeldt Madsen på email [email protected] eller telefon 23324290, hvis du har yderligere spørgsmål.
Klik på knappen herunder for at se stillingen hos Randstad.
Historien om Randstad handler om vilje, engagement og drømme. Og viser den røde tråd fra det første perfekte match i 1960 til vores mission i dag: at sætte vores præg på arbejdsmarkedet i hele verden.

Det er den menneskelige del af vores forretning, som gør forskellen. Randstad er din HR-partner i en digital verden. Vi kombinerer viden med moderne teknologi og skaber forandringer, der rykker mennesker fremad. Vi kalder det human forward.

At give kandidater og kunder en oplevelse, der kombinerer tech med touch, giver os mulighed for at stille de rigtige spørgsmål. At dykke dybere end et cv eller en jobåbning. At forstå en virksomheds hjerte og sjæl. At drive vores kandidater og kunder fremad.