Systemadministrator til IRT, Regional IT i Vejle

Indrykket: 11.9.2020

Region Syddanmark, Vejle


Vil du være med til at sikre hurtig og kompetent løsning på vores incidents, samt en stabil drift? Tænker du, at samarbejde er vejen frem? Kunne du tænke dig at blive en del af en stor dansk virksomhed, med en spændende IT infrastruktur i konstant udvikling, med gode muligheder for personlig udvikling? Så kan det være, at det lige er dig, vi søger hos Regional IT. Du vil i stillingen som systemadministrator få arbejdssted i Vejle, med opgaver der dækker hele Regionen.

Vi har en stilling, som ønskes besat snarest muligt.

Region Syddanmark er en dynamisk virksomhed, ikke mindst på IT-området, hvor vi konstant udvikler os gennem nye IT-projekter og tiltag. Du skal være med til at sikre et stabilt driftsmiljø, primært igennem håndtering af opgaver fra vores Incident system i ServiceNow på 2. og 3. level niveau, men naturligvis også i forhold til proaktivitet på platformen via håndtering af alarmer fra vores overvågningssystem. Du kommer til at indgå i dialog og samarbejde med både interne kollegaer i andre organisationsområder, samt eksterne leverandører.

Vi arbejder konstant med at forbedre vores leverancer og sikre, at brugerne får den bedste service.

Som systemadministrator i Region Syddanmark er dine primære opgaver:

  • Deltage i vores Incident Response Team, som er et team i Supportcenteret dedikeret til at håndtere incidents, overvågningsalarmer, samt sparring med servicedeske i regionen.
  • Aktivt bidrage til løbende forbedringer og veldokumenterede løsninger, ved at tænke optimering ind, som en fast del af arbejdet på meget dynamiske og komplekse systemer.
  • Håndtering af alarmer fra overvågningsværktøjet Zabbix.
  • Indgå, som dagvagt, i et vagtrul af en uges varighed.
  • Sikre at vores IT miljø er velfungerende og opfylder brugernes / kundernes behov.
  • Vedligeholde og sikre vores server platform – primært baseret på Microsoft Server arkitektur – i tæt samarbejde med Infrastruktur og øvrige kolleger i Regional IT.

Hvad forventer vi af dig?

Du har tidligere arbejdet med Microsoft server-teknologi og du er serviceminded, løsningsorienteret, aktivt deltagende og teamplayer. Det er en fordel, hvis du har en relevant uddannelse og eventuelt kan dokumentere din viden i form af certificeringer.

  • Du har fokus på at skabe resultater, der giver værdi for slutbrugerne.
  • Du arbejder systematisk og selvstændigt og er god til at dokumentere dit arbejde løbende.
  • Du er åben over for nye opgaver og sikrer, at opgaven løses.
  • Du er god til at sparre med kollegaer og bidrager med nye ideer.
  • Du har et indgående kendskab til drift af Microsoft Windows servere, 2012-2019.
  • Du har gerne erfaring med administration af AD og GPO håndtering.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med Sharepoint, Database strukturer, Microsoft Exchange og VMWare.
  • Du skal kunne begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.
  • Du er fokuseret og kan håndtere spidsbelastninger.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et fagligt miljø ud over det sædvanlige.
  • Gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.
  • Gode muligheder for at påvirke udviklingen i teamet.
  • En hyggelig og uformel arbejdsplads med fleksibilitet (bl.a. i form af flextid) og hensyn til den enkeltes behov og ønsker.

Supportcenter
Afdelingen består af et Incident Response Team med p.t. 8 medarbejdere og en chefkonsulent. Det er til dette team, vi søger en engageret medarbejder.

Resten af supportcenteret består af et 24/7 team og en stor Servicedesk med 19 supportere, 3 elever, samt en chefkonsulent.

Incident Response Teamet har 2. og 3. level supporten på ca. 36.000 brugere i mange funktioner og på alle organisatoriske niveauer.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med kolleger i 1. Level support og Infrastruktur, samt andre kolleger i Regional IT.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 26.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 255 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på to lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kan du kontakte chefkonsulent Stephan Wøbbe tlf. 30 56 15 42 eller funktionschef Anne Wieland Tornøe, tlf. 24 80 18 30.

Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst med Danske Regioner og relevant organisation. Vi tilbyder løn og pensionsordning, som matcher dine kvalifikationer og erfaring.

Det er en fuldtidsstilling på 37 timer.

Din ansøgning skal være modtaget senest søndag den 4/10-2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d 7/10-2020.

Arbejdstid: Fuldtid

Kontaktperson
Stephan Wøbbe
Chefkonsulent
3056 1542
Ansøgningsfrist Søndag den 04. oktober 2020
Region Syddanmarks hovedopgave er sundhedsvæsenet. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og driver en række højt specialiserede sociale tilbud.
Region Syddanmark er politisk styret af regionsrådet. Koncerndirektionen varetager den administrative og strategiske ledelse i Region Syddanmark. Regionens kerneopgaver løses i driftsorganisationen og stabsorgansiationen understøtter driften i en række centrale, administrative funktioner.