VIA IT søger IT-supporter

Denne annonce er ikke længere aktiv.
Klik her for at søge tilsvarende jobs på Jobsearch.dk!

Indrykket: 23.9.2020

VIA University College, Århus N

VIA University Colleges IT-afdeling søger en kompetent og engageret it-supporter med fast arbejdsplads i Aarhus.
Der er tale om en deltidsstilling svarende til en arbejdsuge på 22,2 timer fordelt over 3 faste dage om ugen.

Dine opgaver
Som it-supporter bliver dine opgaver at sikre den daglige it-support til skolens elever og ansatte. Derudover er det din opgave at indgå i planlægningen og udførelsen af nye tiltag på digitaliseringsområdet til gavn for undervisningen og administrationen.

Dine kompetencer
Den ideelle kandidat har følgende kompetencer:

  • Relevant it-uddannelse. Du har desuden brugt din uddannelse og derigennem oparbejdet erfaring med support og anvendelse af it – gerne i uddannelsesverdenen.
  • Du er en teknisk problemknuser, der er hurtig til at identificere brugernes behov og sætter en ære i at hjælpe dem videre.
  • Dine it-kompetencer i forhold til anvendelsen af programmer og hardware er kendetegnet ved, at du undersøger nye teknologier, anvender dem professionelt og glæder dig over nye versioner med nye funktioner og muligheder.
  • Du kan mestre dialog, kommunikation og skriftlig formidling til mange og forskellige brugere og samtidig gøre det hurtigt, kort og præcis på såvel dansk som engelsk.
  • Du har evner til både at arbejde selvstændigt og som en del af et team af kolleger, der ikke nødvendigvis er tæt på dig i hverdagen, da vi dækker et stort geografisk område.
  • Du er kvalitetsbevidst, serviceminded, udadvendt og imødekommende.

Vi tilbyder
En hverdag tæt på brugerne med meget varierede opgaver af både teknisk og formidlingsmæssig karakter. Opgaverne løses ofte i samarbejde med fagligt dygtige kolleger.

Om VIA IT
VIA IT fungerer dels som it-afdeling for VIA University College, dels som it-afdeling for Danmarks Medie og Journalisthøjskole - DMJX samt en række gymnasier, HF, VUC og SOSU-skoler i Midt- og Nordjylland. Samlet set servicerer VIA IT ca. 60.000 brugere fordelt på 45 adresser. Der er ca. 95 personer ansat i VIA IT, som leverer en bred vifte af pædagogiske og tekniske it-ydelser – herunder vedligeholdelse af omkring 10.000 computere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse pr. 01.12.2020 og gerne før
Tjenestested er: Aarhus Akademi, Gøteborg Allé 2-4, 8200 Aarhus N
Løn– og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst inkl. pension.
Stillingen er indtil videre på gennemsnitlig 22,2 timer ugentligt.

Der kan forekomme opgaver på andre af VIAs adresser, hvorfor du forventes at være i besiddelse af kørekort og egen bil, som du er indstillet på at bruge i arbejdssammenhæng.

For yderligere information vedr. stillingen kan henvendelse ske til leder af ITS support
Mette Graugaard Erikstrup på tlf. 8755 1240 eller mail [email protected]

Ansøgning
Søg stillingen via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: Fredag den 16.10.2020.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43.

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering her: http://www.via.dk/da/om-via/job/personoplysninger.

VIA opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk



VIA University College er en af Danmarks seks professionshøjskoler.

Professionshøjskolerne udbyder de fleste af landets mellemlange videregående uddannelser - også kaldet professionsbacheloruddannelser. I Region Midtjylland er professionsuddannelserne samlet i VIA University College.

Vi uddanner lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører, fysioterapeuter, designere og mange flere.